|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 6, 2021 19:45:37 GMT 1
Der var altså en mulighed for at han kunne sætte hende i forbindelse med en Alfae! så var det vel bare at springe til ikke. Nu hvor hun vidste at der var noget, så kunne hun ikke bare vende ryggen til det. Hun havde altid ønsket sig at være overnaturlig, fordi hun ikke havde følt, at hun passede ind. Hvad hvis dette her var den løsning hun altid havde gået og ventet på? Kunne hun overhovedet risikere at sige nej? "Det er jeg bestemt interesseret i Sir." lød det nu høfligt fra hende. Det var som om hun begyndte at respektere ham på en helt anden måde eller hvert fald opøre sig som om han nu var hendes chef. "Jeg vil med glæde hjælpe dig og følge dine ordre så godt jeg kan, hvis det betyder jeg får hjælp til at finde ud af hvem jeg er og hvad jeg er" Forklarede hun så og så op på ham, og bed mærke i hvordan han så på hende. Det fik hende til, om muligt, at træde tættere på ham, og nu være den der tog hans hånd helt forsigtigt. Hun var ikke helt sikker på om det var okay.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Dec 6, 2021 20:00:35 GMT 1
Han mærkede hendes fingre lukke sig om hans. Hendes villighed var som en berusende sødme, og kontrollen gav ham behagelige kuldegysninger. Læberne splittedes i et endegyldigt bredt smil og hans hånd mod hendes hals søgte mere om hendes nakke hvor fingerspidserne masserede den sarte hud og de små hårstrå. Hendes varme brusede imod ham og det var ved at være sværere at holde igen end det havde været tidligere.
"Så er min første ordre at stå stille mens jeg sikrer mig at du virkelig er fae," sagde han som en blid hvisken inden han uden videre advarsel lænede sig ned for at tage hvad han så længe havde modstået, lige siden hun var trådt ind, lige siden han havde duftet hendes blod. Hans læber ramte hendes og hans hugtænder gled ned i hendes underlæbe uden synderlig modstand og dermed uden at påføre hende betydelig smerte. Blodet piblede frem, varmt, pulserende, som en livsgivende nektar lod han dråberne glide ind og holdt kysset i lange sekunder mens han holdt hende om livet, tæt og fast imod sig.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 7, 2021 17:56:22 GMT 1
Hun nød hans berøringer i nakken og lukkede kort øjnene for at lade følesansen tage over. Det var så rart og trygt og uden at tænke over det trådte hun helt hen til Matthew for at være så tæt på ham som muligt og fordi det virkelig virkede til at der var noget der blomstrede imellem dem. Noget hun følte sig draget af!
Dér stod hun så helt stille på hans ordre og turde knap nok trække vejret af ren og skær spænding. Stemningen steg og hun mærkede hvordan hendes hjerte slog hurtigere og så kyssede han hende! Det var ikke bare et hvilket som helst kys, det var passioneret og noget hun aldrig havde prøvet magen til før. Hun sukkede kort og mærkede så den prikkende fornemmelse i underlæben, men det rørte hende ikke det mindste og hun blev stående stille som hun fik besked på. Hun håbede blot at denne kærlighed og omsorg ville vare ved og han ville fortsætte med at kysse hende.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Dec 7, 2021 19:54:18 GMT 1
Blodet ophørte med sit udspring fra hendes underlæbe og hans tunge strøg de glatte, varme kød en sidste gang før han langsomt frigjorde hendes mund og han trak sit ansigt fra hendes mens han smilede. Smagen var dæmpet men umiskendelig, som at trække vejret i en skov fuld af fugtige fyrrenåle samtidig med at man indåndede rosenduft og lavendel.
Han smilede ned til hende mens han langsomt gled hænderne af hende. Der var på ingen måde taget nok af hendes blod til at gøre hende svag og alligevel mærkede han den livsgivende væske brede sig som snore af gnister i kroppen og ud til fingerspidserne. Hans hænder gled til hendes hænder og han holdt dem kortvarigt.
"Du er sandelig halvt alfae, halvt menneske," sagde han langsomt konstaterende og med et lille smil i mundvigen stadig. "Du er noget specielt, Penelope, meget specielt," hans hånd strøg en lok af hendes hår bort fra hendes ansigt og hvilede igen mod hendes kind men hans tommelfinger strejfede længselsfuldt hendes underlæbe. Han havde svært ved at lade være, men han ville have mere, han ville have det hele, opsluge hende, udtømme hende.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 9, 2021 16:51:11 GMT 1
Som han slap hendes læber stod hun et øjeblik og så på ham, mens hun meget langsomt løftede sin ene hånd og lod sin pegefinger stryge hen over sin læbe, hvor han havde bidt. Det gjorde egentlig ikke ondt og på en eller anden absurt måde havde det faktisk virket rart. Ønskede hun at opleve det igen? Jo egentlig. Hun følte sig så værdsat og vigtig for ham. Hun følte hun hørte til på en måde og hun kunne lide måden han kiggede på hende.
Det fik hende til at sukke kort og igen lade hånde falde ned langs siden. Hvorefter Matthew to hende i hænderne. "Så... Hvad nu?" spurgte hun bare og håbede på, at han ville kysse hende igen. Det var hun ikke færdig med, men hun var også ret sikker på, at det ikke var passende at det var hende der kyssede ham først. Var det det? Hvad gjorde man overhovedet her. Hun skævede lidt til døren. Den var lukket, og så valgte hun alligevel at løste en hånd og stryge ham stille over kinden, mens hun sendte ham et blidt smil. "Du er slet ikke så slem som jeg troede." forklarede hun så stille og fugtede sine læber med tungen.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Dec 12, 2021 14:29:43 GMT 1
Hans smil blev en kende tydeligere som de stod ansigt til ansigt. Hun virkede oprigtigt interesseret i ham, som om hele hendes væsen længtedes efter ham igen, og han kunne tage hende, let som en fjer, i sin hule hånd, beskyttende, omsorgsfuld men med krav og kommandoer.
"Hvis du vil kan du begynde dit arbejde for mig så snart du forlader palæet her," forklarede han mens han slap hendes hænder og istedet lagde en arm om hendes skuldre for at føre hende med sig hen mod døren, der gled op som ved et trylleslag foran dem, et mørkt gab ud til det vinduesløse venteværelse foran kontoret. "Jeg kan føre dig ned i entréen og du kan gå. Men..." han standsede ved dørtrinnet, som en portal fra deres intime øjeblik til resten af verden, "du er også velkommen til at blive så længe du lyster." Han rakte op og strøg en hånd igennem hendes hår. "Jeg kan forestille mig tusind ting vi kan fordrive tiden med." Hans mørke stemme var varm og snoede sig om hende, lokkende, legende, ligesom smilet og glimtet i de isblå øjne.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 12, 2021 18:20:32 GMT 1
Det virkede til, at det Pen havde sagt gjorde Mr. Darklighter godt tilfreds. Han smilede hvert fald til hende. Det gav hende en følelse hun godt kunne lide, men så ud af det blå slap han det intime øjeblik og førte hende mod døren. Nej. NEJ! Hun skulle da ikke afsted allerede nu?! Hun havde lige... Han... Det ville hun ikke. Ikke allerede. Det måtte vente. Hun følte hvordan hun næsten gik i panik, da han snakkede om føre hende ned i entreen. Det ville hun ikke!
Men så stoppede de på dørtærsklen, og her rørte han igen ved hendes hår. Det føltes allerede som en evighed siden sidst, og hun slappede omgående af i hans arme igen. Hun ville rigtig gerne blive. "Jeg har ikke nogen at vende hjem til, så jeg vil gerne blive." Hun smilede håbefuldt og lagde hovedet let på skrå som hun så på ham. "Hvad er det for ting, du foreslår vi fordriver tiden med? Er det noget det behøver min hjælp til måske?" Hun forsøgte at gennemskue hvad det kunne være. Det lød meget businessagtigt, så detkunne vel ikke bare være for at hygge.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Dec 12, 2021 18:25:32 GMT 1
//blackout
|
|
