|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Nov 30, 2021 21:16:45 GMT 1
Gabriel havde svært ved ikke at le da han så hendes reaktion over at sidde med en Darklighter. Han gav hendes hånd et klem.
"Bare rolig, jeg ved godt det kan være lidt en mundfuld at sluge når man møder os, men det er altså ikke noget at frygte," sagde han beroligende og holdt fast i hendes hånd da han kunne mærke hun rystede lidt af ophidselse. "Men i det mindste kender du os, og så ved du også at når man er en af os, så er vi her for at hjælpe hinanden. Vi må holde sammen, ikke?" han blinkede sigende til hende og skævede op til det interaktive kort overfor der viste hvor langt de var. Han rejste sig og trak hende med sig op uden at slippe hendes hånd.
"Kom hvis vi står af her kan vi tage en teleport istedet for det her tog-værk," foreslog han. "Det skal du vel også lære at bruge hvis du bare er efterladt? Ved du hvordan det skete?" spurgte han videre efterhånden som han ventede på at toget sænkede farten og endelig holdt stille ved en lidt mere befærdet perron. Dørene gled op og han gjorde mine til at tage hende med sig ud og op til gadeplan.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Nov 30, 2021 21:33:20 GMT 1
Hvis ikke det var fordi Penny stod lige midt i alt det der foregik, så ville hun aldrig i sit liv tro det var muligt! Hvad var oddsne for at en vampyr tog hende med sig, og den vampyr så var var en Darklighter, og værre endnu at vampyren ikke opfattede at hun var menneske?? Enten var hun yderst heldig, eller også var hun ydderst død. Det var ligesom de eneste to udveje hun være tilbage. Skulle hun virkelig til at give sig ud for at være vampyr? "En af Darklighters? Men jeg er jo ikke en af jer." Prøvede hun. Han havde vel ikke tænkt sig at gøre hende til en af klanen, for det ville jo aldrig gå. Tænk hvis hun stødte på nogen af de andre. Hun ville jo dø. Hun stirrede op på ham, da det gik op for ham, at han så ikke bare var en tilfældig vampyr. "Du er en Darklighter" Konkluderede hun igen, som om hun prøvede at få en ny mening af det. Han snakkede noget om at stå af og tage et andet.... transportsmiddel(?) lød det til. Ikke at det var noget hun kendte til "Tele.. hvad for noget?" Hun blev på ny ramt af panik. Hvad hvis kun det var vampyrer, der kunne benytte den? Så ville hun blive afsløret på stedet. "Er den kun for Vampyrer da? Eller er det noget for alle?" Hun måtte vide det for at være sikke. Hun skulle jo nødigt afsløres. "Hvordan hvad skete?" Spurgte hun lidt dumt, men meget bevidst omkring hendes tonefald. "Jeg havde bare lyst til blod." Det var den første egentlige løgn hun var kommet med.
Da toget standsede burde hun nok være stukket af, men hun valgte i stedet at følge med ham. Måske hun kunne finde informationer om Darklighter familien hun kunne bruge fremadrettet.
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Dec 1, 2021 12:46:19 GMT 1
Hans greb skiftede fra hendes hånd til omkring hendes skuldre som han førte dem an ud af den efterårsfugtige metrostation i en af Londons nordlige forstæder.
"Jeg er sikker på at min far vil modtage dig med åbne arme så snart han forstår," sagde han med et blændende smil til hende. Han kunne mærke hendes usikkerhed gå igennem hende som nervøse rystelser. Så slemt var det da ikke, var det? Han havde igen svært ved ikke at le da han hørte hendes spørgsmål til hvad teleportationsplatformen var og hvordan hun var blevet forvandlet. Han stoppede ved foden til den sidste trappe hvor åbningen op til jordoverfladen var som en stor firkant over dem, et gabende tomrum hvor mild natteregn ramte dem blandet med slud. Det var lige omkring minuspunktet. Han trak hende over til væggen for at lade et par andre passagerer passere dem og efterlade dem i stilhed.
"Du er vel blevet bidt uden du har vidst det, det sker for rigtig mange, og på den måde ved du ikke så meget om vores samfund, antager jeg," forklarede han hende med en tung hånd på hendes skulder og et sigende blik, som forstod han alle hendes kvaler. "Din lyst til blod er helt naturlig, det skal min far nok fortælle dig mere når vi når frem," han trådte et skridt væk fra hende og gestikulerede mod opgangen.
"Efter dig, jeg viser vej hen til portalen," afsluttede han.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 1, 2021 14:49:31 GMT 1
Hans far... altså Lord Darklighter! Hun var virkelig i problemer, men hun var allerede så dybt i, at hun ikke kunne bakke ud nu. Det var ikke en mulighed. Samtidig kunne hun bare heller ikke lade være med at være lidt nysgerrig. Hun var på vej til Darklighters Mansion. Tænk sig hvis hun kunne komme indenfor og snuse rundt. Der var bare en ting hun ikke forstod - hvorfor troede Gabriel, at hun var vampyr? Han virkede trods alt ret overbevist. Hvorfor?
"Hvad hvis ikke de kan lide mig?" spurgte hun. Det var ligesom det nærmeste hun kunne komme på spørgsmål om at hun ikke var vampyr. Det var hun jo ikke og hvad når de opdagede hvad hun var. "Sker det tit I dræber mennesker?" Spurgte hun lavt. De var trods alt stadig i det offentlige, så de kunne risikere at der var forkerte folk der hørte det. Men hun måtte vide hvad der kunne ske. Måske burde hun sende en sms til Jonathan, så han vidste hvad hun lavede. Men han kunne sikkert også finde på at stoppe hende før hun overhovedet kom frem. "Jeg ved ikke noget nej." hun kiggede på de spidse tænder. Han kunne vel se hun ikke havde tilsvarende? Eller det kiggede han måske ikke efter? Hvad var det også for noget med lyst til blod? Hvor havde han det... Hun skævede til sine fingre, hun havde undersøgt blodet med... Kunne han have ret? Skete det virkelig at folk ikke opdagede, at de blev bidt. Hun gik det sidste stykke op af metroen og skævede tilbage på ham. "Jeg ved ikke hvor vi skal hen?"
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Dec 1, 2021 17:19:08 GMT 1
"Årh pjat, de kommer til at kunne lide dig med det samme, det er jeg sikker på!" sagde han mens han fulgte hende op til fortovet. Den stille forstad var kun præget af regn, nogle få biler der passerede på gaden og enkelte fodgængere gik i deres eget tempo forbi, hætterne trukket godt op og hænderne stoppet i vinterjakkernes lommeuld. Lyset fra gadelamperne spejlede sig i den våde asfalt og luften var bitter, lige på nippet til frost men stadig mild nok til at nedbøren faldt som dråbeform, våd og splattet.
"Vi skal bare lige omkring hjørnet," forklarede han, greb hende let ved albuen og dirigerede hende med sig ned ad gaden. Han tænkte lidt over hendes spørgsmål inden de var på behørig afstand af andre fodgængere til at han kunne svare. "Vi dræber faktisk sjældent. Det kan være farligt at gøre ofte, for så går man i en blodrus, og de er svære at komme ud af. Det er dér hvor man bliver lidt for, du ved," han drejede en pegefinger mod tindingen, "skør i bolden," han grinede. "Men sådan er vi ikke - kun nogle gange, hvis vi føler os truet! Vi deles som regel om én, eller også har vi bloddyr. Der er et helt marked for det, og det er ret lukrativt. Mennesker, eller andre magiske væsner - der er jo andet end vampyrer, forstår du - som lader os drikke fra dem imod en pris. Vi dræber dem ikke, og en del af dem kan faktisk lide det. Det giver et rush, lidt ligesom endorfiner i mennesker når de bliver, sådan," han blinkede til hende, "når de bliver "opstemt", hvis du forstår. Det er svært at komme udenom ihvertfald," han trak på skuldrene og standsede da de nåede en åbning på venstre hånd ind til en forladt gyde med skraldespande og poser der stod i små bunker op ad de røde murstensmure.
"Det er herinde," sagde han og begyndte at trække hende med ind i mørket mellem de høje bygninger hvor gadelampernes lys knap nok kunne nå.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 1, 2021 18:16:05 GMT 1
Han anede tydeligvis ikke at hun bare var menneske, for det var hun altså ret sikker på at hun var. Hun havde hvert fald ikke oplevet nogen stikke tænderne i hendes skanke, ej heller i halsen, og sidst hun kiggede sig i spejlet var der ingen spidse hjørnetænder. Kunne de ikke altid ses hos vampyrer? Selvfølgelig var der detaljen med at hun slikkede til blod og fandt det fascinerende. Men sådan havde det jo være længe. Så længe kunne hun vel ikke være vampyr? "Det må vi håbe. Jeg vil nødig i problemer." Det var sandt nok, men igen problemerne lå virkelig også og ulmede i vandoverfladen, noget tydeligere end hvad de før havde gjort.
Hun fulgte med ham omkring hjørnet og lyttede nøje efter, da han så forklarede sig omkring livet som vampyr. Noget af det vidste hun godt, men andre ting blev hun også klogere på. Hele metoden fik hende til at synke og skæve til ham. "I deles om en? Altså om samme menneske?" Ville det sige der var flere om at bide samme offer? Og det skulle angiveligt være en del af rushen når de blev opstemte. Han snakkede vel ikke om at de var sammen-sammen med deres ofre? Som i... soveværelse og under dynen. Pen sank en klump og prøvede og holde sin vejrtrækning rolig. Mens hun fokuserede på IKKE at blive afsløret! Hun fulgte nervøst med ham ind i mørket. Det var jordens dårligste ide dette her!! "Er det ikke dumt at forstyrre din far?" Prøvede hun så i et ynkelig forsøg på at slippe.
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Dec 1, 2021 19:51:30 GMT 1
"Der bliver ingen problemer, det lover jeg!" sagde han med en betragtelig overbevisning, som om der intet var galt i at trække en fremmed person med hjem til vampyrfyrstens bolig og få ham til at hjælpe den stakkels pige med at blive en del af vampyrsamfundet.
Han gav sig til at puffe til diverse skraldeposer i sin søgen efter noget på jorden. Imens talte han: "Altså vi deles ret ofte. Det er det nemmeste, så er der ikke så mange spørgsmål," forklarede han. "De fleste vi får er dog fra bloddyrs-services, så vi skal lige være enige. Det er lidt ligesom at bestille pizza, har jeg engang hørt en hybrid sige," tilføjede han grinende før han standsede og så tilfreds ud.
"Her," han trak en tryllestav af ibenholt ud og strakte den foran sig. På jorden foran hans fødder var en lille næsten utydelig cirkel i brostenene. "Et par skridt tilbage," han holdt en arm ud så hun forblev bag den mens han tegnede et tegn i luften med tryllestaven. Små gnister stod frem og formede tegnet i luften, og i samme sekund var det som om luften blev skåret åben, som en lysende kniv gennem et lærred. På den anden side var der udsyn til en stor rundkørsel med en høj statue i midten og bag den et palæ der strakte sig mørkt og truende til de grå skyer. Han tog hendes hånd og så smilende på hende.
"Min far arbejder ikke så sent, ihvertfald ikke når det handler om nogen der har brug for hjælp!" sagde han bestemt og gav hendes hånd et klem inden han tog hende og trådte igennem den åbning der var opstået i luften for at de kunne komme hen til palæet.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 1, 2021 20:10:07 GMT 1
Sååå.... Hun kunne ikke slippe ud af vampyrens klør. Men omvendt set så var det også lidt spændende. Bare lidt. Hun gjorde som han sagde og blev bag ham med en lomme åbnede sig i luften og hun kunne kigge lige ud på det største og smukkeste hus hun længe havde set. "Wauw." lød det hviskende fra hende og øjnene stod fæstnet til bygningen. Det var.. ALT hvad hun havde drømt om, og mere til. Det var som starten på et eventyr. Som begyndelsen på den vildeste oplevelse. Hun rettede lidt på sine briller og så fraværende på Gabriel igen. "som pizza?" hendes fokus var på området nu, og snart var det igennem og stod faktisk ved huset! Det var så vildt!! Hun så sig omkring og skævede så mod bygningen. Hun MÅTTE inden for. Bare lige kigge ind hurtigt. "Okay, så lad os finde din far." Lød det næsten helt fortryllet. "Bor du virkelig her?" Det var jo slet ikke til at fatte!
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Dec 1, 2021 20:24:39 GMT 1
Han skævede til hende. "Pizza?" sagde han lidt undrende inden han forstod hvad hun hentydede til. "Nårh, bare glem det!" tilføjede han så for at lægge låg på den samtale. Det var lidt underligt at stå og snakke om så han skubbede samtaleemnet af vejen da de endelig stod foran palæet. Riften i luften bag dem lukkede sig og han trådte ned fra den runde marmorskive der lå i midten af den runde græsplæne hvor en høj statue stod foran palæet, bydende og æresfrygtindgydende.
Han lo af hendes spørgsmål og trak hende med sig imod den brede indgangstrappe. "Ja jeg bor her! Er det så svært at tro?" spurgte han lidt undrende over hendes fortsatte manglende vilje til at indse hvad der skete omkring hende. Det var næsten som om hun ikke forstod nattens hændelser. De kom op til hoveddøren som han skubbede op ind til den store indgangshal. Butleren Rex, en vindblæst, knastør gammel mandsling med små strå af hår på hovedet, havde været på vej mod hoveddøren men stoppede op.
"Den unge herre er tidligt hjemme," hilste han som hans små, rindende øjne så fra Gabriel til Penelope. "Skal jeg klargøre gæstegemakkerne?"
"Davs, Rex, har du set min far?" spurgte Gabriel uden at svare på om gemakkerne skulle gøres klar eller ej. Rex blinkede et par gange.
"Nej, herre, ikke indenfor de sidste par timer," svarede han. Gabriel sukkede opgivende.
"Pis osse, så skal vi ud og lede efter ham," brokkede han sig lidt irriteret inden han vendte sig mod Penelope. "Er du klar på en lille gåtur?" spurgte han smilende.
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 1, 2021 20:34:34 GMT 1
Penny kiggede så hendes øjne var ved at falde ud så spændende var det at se området. De gik op ad trappen og hun kunne næsten mærke hvordan hun holdt vejret, som Gabriel åbnede døren ind til enntreen. Hvad hun havde forventet vidste hun ikke, men hun var umådelig spændt! Hun fik øje på butleren. Havde de helt seriøst en butler?!
Heldigvis lød det til at Lord Darklighter ikke var hjemme, hvilket Pen tog som en ret positiv ting, måske hun så faktisk kunne nå at stik... I samme nu gik det op for hende, at hun faktisk ikke anede, hvor de var. De havde lige været ved metroen inde midt i byen og så havde han skåret luften op, og nu var de her. Hvordan skulle hun komme væk? Hun kunne ikke komme væk! Hun var fanget nu. Gabriel inviterede til en gåtur, hvilket virkede super mærkeligt midt i alt dette her. "Hvor skal vi hen?" Spurgte hun i håbet om at få bare en lille forståelse af hvad der var ved at ske omkring hende. Hun måtte ligesom finde ud af om hun var i fare, eller hvad der skulle ske. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne faktisk ikke andet end stole på Gabriel og så bare holde sig til ham.
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Dec 1, 2021 20:54:25 GMT 1
"Jo ser du..." begyndte Gabriel som han lagde sin arm om hendes skuldre og ledte hende med sig gennem entréen og op til den store trappe der førte op til de øvre etager, "vi skal på en gåtur i palæet så vi kan finde min far. Palæet er ret stort, og det kan være det tager lidt tid. Men du er frisk på at-" han skulle til at fortsætte da hans ord blev afbrudt af skarpe slag af stilethæle mod marmorfliserne under deres fødder. De var knap nået til første trin på trappen før han måtte vende sig rundt og Isobel trådte ud fra en døråbning der ledte ud til entrésalen.
|
|
|
|
Post by Isobel Stella Darklighter on Dec 1, 2021 20:54:32 GMT 1
Så snart hun havde set luften splittes over teleportationsplatformen vidste hun at han havde været på vej hjem. Hun havde siddet i det lille læserum med blik ud over området foran palæet, den lange grusvej, den runde plæne og i det fjerne den omkrandsende ring af træeer der skjulte bygningen fra nysgerrige blikke.
"Gabriel Darklighter! Hvor har du været?!" hendes stemme rungede ud i den stille entré idet hun trådte ind og så mod ham. Hun ænsede knap pigen før hun var tættere på. "Din træning med Vladimir startede for en halv time siden" hun standsede og hendes næsebor vibrerede som om hun indsnusede samtlige luftpartikler i entréen. "Har du været i metroen? Virkelig?!" hendes øjenbryn skød i vejret inden hun endelig så pigen ved siden af Gabriel og hendes blik ændrede, mere venligt, mere imødekommende.
"Åh, du har selskab?" spurgte hun og et smil gled over hendes røde læber mens hun gik helt hen til dem og rakte hånden frem, diamantarmbåndene raslede mens de gled omkring hendes håndled. "Velkommen, miss...?"
|
|
|
|
Post by Penelope Von Essen on Dec 1, 2021 21:13:22 GMT 1
Egentlig virkede det som en virkelig dårlig ide at går længere ind i det store palæ, men samtidig virkede det som en endnu dårligere ide at blive stående alene tilbage. Hun skævede til butleren, som faktisk så langt mere uhyggelig ud end Gabriel gjorde. Der var altså ikke andet for end at følge med ham på den såkaldte gåtur. "Men.. Sagde han ikke at Din far ikke var hjemme? Hvordan vil du så finde ham her?" Det gav da bestemt ikke nogen mening, Hun fulgte dog efter ham uden brok, da hun lige nu følte sig mest tryg ved hans side.
De nåede dog ikke særlig langt, før Pen hørte fodtrin bag sig og en kold kvindestemme skar sig gennem luften, så det løb Penny isnende ned ad ryggen. Hun sank en klump og vendte sig forsigtigt omkring og så på kvinden der nu talte til Gabriel. Endnu en Darklighter.. Måtte hun være. Åh nej! Pen havde lyst til at gemme sig bar Gabriel, men det ville en vampyr sikkert ikke gøre. Så hun stod bare og ønskede sig usynlig. Det formåede hun dog ikke at blive og snart fik kvinden også øje på hende. Pen måtte rømme sig før hun tog kvindens hånd. "Pen...elope Von Essen, Miss" Fik hun fremsagt så høfligt hun formåede og følte næsten trang til at neje for hende, men gjorde det ikke.
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Dec 1, 2021 21:21:26 GMT 1
Gabriel ville have givet hvad som helst for at have sunket i jorden. Han kendte lyden af Isobels stiletter på flere kilometers afstand. Han himlede med øjnene og drejde langsomt rundt på trappetrinnet som han netop var trådt op på for at se på Isobel med et opgivende blik.
"Jeg havde sagt til Vladimir at jeg arbejdede i aften, har han ikke fået min besked?" han sendte Rex et bistert blik og butleren forføjede sig ud af vampyrernes åsyn. Gabriel så tilbage på Isobel og sukkede inden han satte en flabet hånd i siden. "Og ja, jeg har selskab! Penny her er blevet forvandlet og skal introduceres til procedurerne fordi hendes skaber er en klaphat!" bed han af Isobel.
|
|
|
|
Post by Isobel Stella Darklighter on Dec 1, 2021 21:21:34 GMT 1
Isobel stod stille og lyttede til den unge mand. Hendes blik gled fra den ene til den anden inden hun hævede hovedet og nikkede fast, hendes ansigt koldt som is mens hun holdt øjenkontakt med Gabriel.
"Han er på kontoret, men pas på! Han har fået dårlige nyheder, så hans humør er ikke det bedste," advarede hun inden hun så på Penelope og hendes ansigt blødte op i næsten overbærende, varme folder. "Velkommen til, min kære, jeg håber du får en bedre start på din tilværelse her end hvad du øjensynligt blev tildelt af den," hun kiggede sigende på Gabriel, "klaphat," afsluttede hun, som om ordet var både om den ikke-eksisterende skaber og om den unge Darklighterarving, inden hun drejede om på hælen og gik bort igen.
//out
|
|
