Turn it up

Moiran smilede ned til hende inden han uden et yderligere ord lod sine læber møde hendes. Det var akavet og en smule mere fugtigt end forventet efter hun havde fugtet sine læber og han havde taget en slurk gin forinden, men ikke desto mindre kyssede han hende og holdt hendes ansigt imod sit med en finger bestemt og insisterende under hendes hage så hun ikke kunne trække sig fra ham. Grebet om hendes skuldre strammede sig og han holdt hende mere ind til sig mens det intime øjeblik stod på lige indtil en skurrende lyd afbrød dem pludseligt.

Thereza havde skyndt sig tilbage fra Octavian. Det havde været en fejl at hun skulle møde ham og hun bandede og svovlede hele vejen tilbage til skuret igennem regnen og sparkede endda en sten til siden så den røg igennem et kældervindue, hvilket blot fik hende til at sætte farten op inden nogen kunne opdage det og råbe efter hende. Hun var træt af at hun havde været så distræt på det seneste, og hun var især også træt af at hun havde haft lyst til at kaste sig over Octavian og trække tøjet af ham og have hed elskov på hans lægebriks, men hun havde formået at skubbe den brændende libido tilbage fra virkeligheden, og kunne blot konstatere at det først var imorgen hun skulle have sin samtale med ham.
Hun gik tilbage til skuret og trak skydedøren fra med en skurrende lyd der druknede hendes tunge suk.
"Guys, jeg er dum og glemsom! Jeg-" begyndte hun men standsede mens hun så sin selvudnævnte storebror sidde og kysse med den nyfundne veninde. Det var som at se Lucilla om igen, men i det mindste var Matthew Darklighter ikke i nærheden til at stjæle Jennifers hjerte. Måske skulle hun bare lade dem sidde? Men hun havde snakket højt nok til at de nok havde hørt hendes ankomst.

Thereza stod og så fra den ene til den anden. Moiran viste ingen tegn på dårlig samvittighed. Han smilede skævt som Jennifer trak sig væk og han sendte Thereza et åbent blik.
"Har du ikke styr på din kalender, søde?" spurgte han drilsk og blinkede sigende til hende, men Thereza lod sig ikke distrahere så nemt.
"Okay, okay... så... Er I... Jeg mener... skal jeg gå igen?" hun pegede med tommelfingeren over skulderen til den åbne dør hvor regnen pladrede ned bag hende og gjorde verden udenfor grå og trist. Hun følte sig ikke velkommen, og det huede hende ikke at føle sig udenfor Moirans løjer. Hun kendte ham for godt og var med det samme i alarmberedskab. Hun var også bevidst om hans og Matthews forhold, og hun var ikke i tvivl om at der var nogle ting der var smittet af på Moiran fra vampyrfyrsten. Så selvom det nok ikke var Matthew der sad her ved siden af Jennifer, var der en fornemmelse af en trussel som Thereza med det samme kunne mærke i mellemgulvet som en tung knude. Til trods for det så Jennifer ikke ud til at have lidt nogen overlast. Thereza trak skydedøren i bag sig og gik hen og stillede sig demonstrativt foran dem for at tage gin'en og smøgen og lade rusen fra begge bundfælde sig inden hun dumpede ned på en vakkelvorn stol foran dem begge.

Thereza stønnede højlydt og opgivende da hun så Jennifers tilstand. Hun skulede til Moiran.
"Sig mig hvor meget har du hældt på hende?" spurgte hun anklagende inden hun drejede rundt på hælen og fulgte i Jennifers kølvand over til døren. Hun tog hende blidt ved armen og hjalp med at trække døren op så den kølige luft kunne slå imod dem blandet med regnens perlende dråber. Hun sendte Moiran et mørkt blik over skulderen. "Jeg hjælper hende op til sovesalen," vrissede hun ad ham. Han smilede blot og vinkede dovent med hånden til dem begge.
"På gensyn, Jen," sagde han med et kækt blink i øjnene. Han vidste han havde fået hende på krogen og han nu blot skulle bruge de næste par dage på at hale hende til sig. Thereza kunne udemærket se at det var tilfældes så hun tog istedet Jennifer i et lidt fastere greb og ledte hende med sig tilbage mod den store bygning, mens hun håbede at regnen og luften kunne køle hende lidt af. Hun så til siden på hende.
"Er du ok? Han gjorde ikke noget vel?" spurgte hun forsigtigt.

"Urgh, jeg slår ham ihjel altså!" brokkede Thereza sig lavmælt mens de gik. "Han tror bare han kan komme og, ja, lægge an på alt og alle. Han er så træls nogle gange..." de sidste ord blev mumlet ud i den sitrende plasken fra regnens dråber. De nåede kældernedgangen og Thereza tog Jennifer med indenfor i tørvejr så de kunne gå igennem gangene i kælderen og op til stueetagen.
"Men altså... kan du godt lide ham eller hvordan?" spurgte hun så da de endelig nåede til den store trappe der førte op til overetagen og sovesalen. Hun kastede et blik til siden på Jennifer, der så ud til at have det bedre efter noget frisk luft.

Thereza skævede til hende, blikket gled op og ned ad den unge pige ved siden af hende med en tvivlsomt mine inden hun fnøs og kastede lidt med nakken, og formåede så at smile.
"Så jeg skulle måske have ladt dig blive derude med ham?" spurgte hun undersøgende og undertrykte et smil. Hun ville ikke sige at hun var jaloux, det kunne hun ikke være overfor Moiran. Han måtte jo gøre hvad der passede ham, men hun havde alligevel en søsters fornemmelser for hvad han gik og lavede, og specielt fordi hun kendte til hans gøren og laden i nattens mulm og mørke, var hun ikke altid for begejstret for de tøser han rendte rundt med. Isabella havde i lang tid været nok til at holde ham hen når de mødtes i krogen af loftet, under tagpladerne så de kunne "hygge" sig. Men noget sagde hende at Jennifer måske kunne være mere end bare hygge-materiale, for Moiran.
"Det giver også mening, den måde han så på dig på," mumlede hun lidt for sig selv men uden at lægge skjul på det. Hun slap Jennifer og gik over til den lille afsats på trappen hvorfra der var udsigt over børnehjemmets udendørsarealer. Skuret lå gemt for alle blikke, og dermed næsten også alles bevidsthed, men hun kunne ane det bag en klynge træer. Hun lænede sig mod den kolde vindueskarm og lagde panden mod glasset. Hendes ånde slog frem og duggede vinduet til med en hvidlig film af kondens.

Thereza placerede hagen mod hånden og drejede sig lidt rundt for at se på Jennifer. Hendes albue hvilede mod vinduet og hun skiftede vægten over til den ene fod mens hun betragtede den unge pige med et let hævet øjenbryn.
"Really?? Kunne du ikke se det?? Han ventede jo bare på at sætte tænderne i dig! - eller sådan noget," skyndte hun at tilføje inden hun frigjorde sig fra vindueskarmen og istedet lagde armene over kors mens hun rettede blikket mere bestemt på Jennifer. "Du ved godt han også er en del af... servicen, ikke?" spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå. "Men hans sponsor er også hans mentor og har oplært ham og..." hun så mut til siden og læberne strammede sig i en smal streg. "Jeg vil bare advare dig så du ikke får nogle gode idéer..." hendes stemme døde lidt hen og hun sukkede tungt.