A little party never hurt no one

Palæet var fyldt til bristepunktet som det plejede den første fredag i hver måned. Festerne var for firmaets ansatte, kursusdeltagere, og både for folk der på nuværende eller et fortidigt tidspunkt var involveret med firmaet og familien. Liv og glade dage i underetagen ved entréhallen hvor der blev serveret små kanappeer og velkomstdrinks, til lydene der sejlede ned fra overetagen. Det var svært at undgå at høre hvad der skete ovenpå når der var så åbent fra entréhallen og op til næste etage. De fleste gæster lod til at tage lidt tid til at mingle på stueetagen inden de fulgtes op, i par eller flere side om side, smilende, glade, kyssende og krammende.

Thereza var allerede på den øverste etage og stod ved gelænderet til trappen og ville have holdt øje med sin veninde, men var blevet overrumplet af to mænd hun havde mødt tidligere og havde endt med at give sig hen til dem begge to. Der skete en del imens hun stod der og kunne derfor ikke helt reagere da hun endelig så sin veninde gennem mængden af gæster. Hun forsøgte at vinke men havde munden lidt for dybt begravet i den ene partners ansigt til at hun kunne sige noget. Måske var det derfor at Matthew havde placeret sig ved den modsatte side af trappens gelænder. Han havde trods alt set de to og havde allerede modtaget Thereza i på sit kursus for en måneds tid siden. Deres arbejde havde gået ud på at bearbejde hendes selvtillid og åbenlyse seksuelle opvågning, som hun gerne ville udforske noget mere. Festerne var det oplagte sted at gøre det, og han havde endda arrangeret nogle private seancer med nogle af mændene fra kurset og firmaet og andre bekendte, for at hun kunne få afprøvet alt hun ville. Det var gået over al forventning og hun var et centrum for meget liv og aktivitet til festerne. Han havde håbet på at hun kunne få lokket Lucilla med og denne aften kunne han endelig spotte hende, dufte den samme duft som han havde opdaget da de havde stået ved redskabsskuret i haven bag Lockwood Orphanage.
Han trådte ned imod hende med langsomme, velberegnede skridt inden hun måske havde nået at lægge mærke til Thereza og standsede et par trin over hende.
"Ah, Miss Locket, jeg ser du endelig er dukket op," sagde han med et smalt smil og funklende øjne.

"Stadig så blid, som roserne da jeg sidst så dig," sagde han med et ømt smil ned til hende og lænede sig mod gelænderet ligesom hun, blot over hende, knejsende som et mørkt tårn der kastede sin skygge ind over hende. Thereza var i synsvidde hvis bare Lucilla kiggede ordentligt efter og ikke blot lyttede, stadig påklædt men med en mand foran sig og én bag sig, og hænder der skøjtede rundt under hendes skørt og top. Et par kom dem imøde og begyndte at tage del i legen. Matthew valgte totalt at ignorere alt der foregik. Det var altid en herlig fest, en ophøjet stemning, en begivenhed som han i stilhed dedikerede til kapellet under jorden. Hver en hændelse, hvert et skridt, hver en handling han kunne skabe, blev gjort med Det 5. Sind i mente.
"Hvordan kan du lide aftenen indtil videre? Er du kommet alene?" spurgte han og sendte et smil til to magikere og en vampyr der passerede dem op ad trappen, arm i arm. Han vidste at Thereza havde ansporet Lucilla til at komme til palæet denne aften, han var ikke dum.

Matthew foldede hænderne foran sig med et lettere overrasket udtryk. "Thereza, siger du? Hmmm, jo nu må jeg hellere tænke mig lidt om," begyndte han med en eftertænksom mine inden han drejede sig lidt på stedet og kiggede op til trappens øverste trin hvor Thereza var omringet af en håndfuld mænd allerede godt igang med hende. Hun lo og grinede og lod ikke til at se noget som helst, opslugt af den fornemmelse hun længtes efter at opleve hver nat efterhånden.
"Jeg tror minsandten hun er deroppe, men måske i lidt for godt selskab til at snakke, tror du ikke?" han pegede op på Thereza inden han vendte sig tilbage imod Lucilla med et bredt smil. Hans plan med Thereza var lykkedes og hun var allerede stort set en form for selvstændig escort for hans bekendte. Hun var ung og vild og det gav gode penge.
"Men jeg kan da underholde Dem lidt, hvis De kan holde en gammel vampyrs selskab ud?" han smilede ned til hende og rakte hende sin arm for at vise hende at hun kunne komme med ham - ovenpå.

Matthew så ned på hende. I sit stille sind vidste han at hun var den, han skulle have fat i. Siden deres første møde havde han tænkt på hende. Smuk, slank, blond, perfekt. At det var Thereza der var troppet op til at starte med på hans kontor for at få del i kurset, havde ærgret ham. Hun var jo ikke interessant, selvom der var noget ved hendes blod der duftede bekendt når hun var tæt på ham. For ham var hun alligevel bare en brik i et spil og lige nu tog hun en del mænds opmærksomhed der ellers kunne være endt på Lucilla. Han vidste det også ville komme når de kom ovenpå og han måske for en stund måtte efterlade hende alene for at mingelere med folk henad aftenen.
"Var det medlidenhed da vi mødtes første gang? Kan du huske det møde? Har du tænkt på det siden??" spurgte han med et øjenbryn lidt hævet og trådte det trin ned som hun havde trukket sig fra ham, hånden udstrakt nu for at vise hende at han ikke løj.

Straks hendes fingre mødte hans hånd vidste han at han havde vundet. Der skulle meget til for at han ikke vandt, og med hende havde det været en ret direkte vej hele vejen fra start til slut. Hans smil var derfor ikke mindre da han fik hende tilbage et par trin op imod sig og endelig ved sin side og lagde en arm om hende, ikke blot venskabeligt, men fast omkring hendes slanke, unge liv, metaforisk og bogstaveligt talt.
"Så er det godt at mødet her ikke er det første," sagde han med samme lavmælte tonefald til hende mens han ledte hende med sig op ad trappen. De passerede klumpen af mænd der efterhånden havde omringet den leende og sukkende Thereza, og Matthew standsede kortvarigt og så imod hende.
"Thereza er kommet en lang vej siden hun startede på kurset," sagde han lidt eftertænksomt. "Hun kom her i søgen efter selvstændighed og viljestyrke, og se hvordan hun kan være nu. Voksen og ansvarlig," han smilede fra synet af Thereza i mændenes hænder som et par af dem løftede hende op og hun lo og kyssede og omfavnede dem tæt mens de forsvandt ind i et tilstødende lokale, ud af syne. Han vendte sig mod Lucilla.
"Vores kursus kan lidt af hvert, kan De nok se, miss Locket, eller... må jeg kalde Dem Lucilla?" spurgte han.

"Lucilla, så," han smilede og strøg hendes kind kortvarigt, en næsten faderlig gestus, inden han førte hende med sig gennem den lave søjlehal der udgjorde den øverste etage. I luften hang mild røgelsesduft og af og til formede røgen sig som dyr eller væsner der næsten gengav sceneriet der udfoldede sig i salen. Der var møbleringer og grupperinger af store puder, tæpper og sofaer hvor folk kom hinanden ved, enten i dyb, filosofisk samtale, eller mere intimt samvær. I midten af det hele kunne man se den famøse cirkel i hullet der ledte ned til fordybningen, de ni trin der repræsenterede de ni fristelser som Guderne havde sat for menneskene. De folk der passerede dem smilte og sendte dem blikke, både ham og hende, og dem begge på samme tid. Han vidste der var bud efter ham ovre fra en af grupperingerne af sofaer og han snart måtte efterlade hende, blot for en kort stund, men han ville trække den lidt ud endnu.
"Det er en fest, der sker en masse til en fest. De fleste fester finder man folk der snakker overfladisk og uddeler navne og titler og visioner, mens alles tanker faktisk kredser om en ting, og kun én ting: relationen med andre. Her tager vi alle de kedelige mellemberegninger ud af ligningen og går direkte til facit. Det er en del af kurset. Se målet og ikke alle de distraktioner der kan opstå. Tag hvad du vil have ellers opnår du aldrig succes," forklarede han mens de gik igennem søjlehallen. Blid musik blandede sig mellem søjlerne og det hvælvede loft sammen med lyden af udskejelserne omkring dem, latter, våde suk og dybe støn.

Selvom det kun var en mild påvirkning kunne han se den i hendes blanke, blå øjne, de selvsamme søer af nattens fulendte farver der havde mødt hans i virvaret af stjerneskæret den aften for nogle måneders tid siden, måtte det snart være. Thereza havde været dér en rum tid ihvertfald, og nu var hun her, og det frydede ham inderligt.
"Mit kursus kan hjælpe alle, hvis man har den rette indstilling," sagde han med et kort nik til hende inden han langsomt løsnede sig en kende uvildigt. "Et øjeblik, Lucilla, hvis du vil undskylde mig skal jeg lige over og hilse på nogen, bliv endelig stående her ved søjlen, så finder jeg dig igen," bad han hende med et undskyldende blik inden han frigjorde sig helt fra hende og stred over til en gruppering af sofaer hvor der sad en gruppe mænd og kvinder i samtale og lidenskabelige omfavnelser.