|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 16, 2021 15:16:49 GMT 1
Lucilla havde været klar til at falde ned i en dyb samtale med lord Darklighter om hans kursus og den rette indstilling. Hun ønskede virkelig at lære af ham – hvor mange ville nogensinde få muligheden for at lære af en livserfaren vampyr? Hun tryllebundet af ham, som han løsnede sig og bad hende om at vente et øjeblik her ved søjlen, tæt på de mange mennesker, der lå og omfavnede hinanden. Hun følte sig utilpas og en smule fortabt, indtil hun hørte en stemme. Det var en ung mand hun ikke kendte og hendes første instinkt var at være klar til at afvise ham blankt – men der gik ikke mange sekunder før hun forbandt ham med Matthew. Det måtte være hans søn. Hun vendte sit blik interesseret, men en smule usikkert mod ham. ”Arm candy?” hun kunne godt høre hvad ordet rummede af betydning, men hun vidste ikke om hun brød sig om tonen. Hun fugtede sig tøvende om læberne ”Din far er rigtig fascinerende og jeg har bare overvejet at starte ved hans kursus,” hun holdte de mørkeblå øjne på Gabriel, mens han stod og lænede sig op ad søjlen, som hun havde fået besked på at blive i nærheden af. Han lignede Matthew meget, men han var bare meget blonde.
Hun kunne ikke finde ud af hvor han kendte Thereza fra og hendes blik gled kort i retning mod den dør, hun sidst havde set Thereza smutte ind ad. Hun var inde i et andet mørkt rum nu og kun guderne kunne vide hvad hun lavede der inde. ”Jo, hun er min ret gode veninde. Bedste veninde, faktisk…" hun var stille i et par sekunder "...taler folk om hende?" hun havde ikke lyst til at gætte. Hun havde lidt på fornemmelsen af Thereza måske havde lidt af et ry for at være en rundetrunte.
|
|
|
|
Post by Gabriel Jacques Darklighter on Jun 16, 2021 15:55:25 GMT 1
Gabriel rettede sig op fra søjlen mens han så mod Matthew og det selskab han var i færd med at konversere med. Han vidste at Matthew normalt ikke ville slippe en præmiegris som Lucilla hvis ikke det var vigtigt, og de folk derovre kendte han godt nok til at vide, at de var vigtige, i Matthews bog. Han sukkede lidt og strøg en hånd gennem håret.
"Du bør ikke starte, bare så du ved det," sagde han henkastet. "Det hele er et stort scam for at lave flere magiske væsner så menneskene en dag vil kunne bekriges. De fleste her," han gestikulerede rundt, "er kursusdeltagere. Men det er det rene hjernevask, hvis du spørger mig," han så tilbage på hende med et sigende blik. "Er du fra en rig familie? En højtstående familie? En ren familie?" spurgte han. "Så er du garanteret at blive en fødemaskine, bare så du ved det," hans stemme døde en kende hen da han så Matthew frigøre sig fra det lille selskab og sætte kurs tilbage imod dem. Som om han vidste hvad Gabriel stod og sagde, var der pludselig lidt mere hast bag hans fodslag og han kom hen til dem igen.
"Ah, Lucilla, jeg ser du har mødt min søn, Gabriel," præsenterede han en smule køligt. Gabriel sendte ham et olmt blik inden han smilede skævt til Lucilla.
"Hyggeligt at møde dig, pas godt på dig selv, ellers ender du som Thereza," sagde han inden han drejede rundt på hælen og demonstrativt gik imod en gang der ledte bort fra udskejelserne. Matthew så efter ham med et mørkt glimt i blikket inden han næsten umærkbart fik det rystet af sig og sendte Lucilla et bedårende smil og rakte hende sin arm igen.
"Han er ikke altid i humør til de her fester," sagde han undskyldende.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 17, 2021 14:03:17 GMT 1
Det kom bag på Lucilla at han havde den holdning han havde. At han mente at hun ikke skulle starte. Det var en underlig advarsel… det virkede tydeligt for hende at han ikke måtte bryde sig om sin far, siden han forsøgte at sabotere hans kursus. Det fik hende til at kigge en anelse uforstående i hans retning, med et par hævede bryn i panden, mens han spurgte hende om hun kom fra en velhavende og ren familie, bare for at pointere at hun ville blive en fødemaskine. Det fik hende til at rynke på næsen af ham og træde et skridt bagud. Hun var klar til at prøve at forlade samtalen, da Matthew kom til hendes undsætning.
”I lige måde?” svarede hun til Gabriel, da han forlod selskabet, usikker på hvad hun ellers kunne have sagt til Matthews dystre søn. Lucilla fulgte ganske kort ham med blikket, før hun kiggede op på Matthew. ”Han virkede ikke specielt glad for Deres kursus.” hun ville ikke holde samtalen der lige var hændt hemmelig over for Matthew. Hun tog imod hans arm og hun stillede sig tættere på ham, ved hans side.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Jun 19, 2021 9:23:06 GMT 1
"Åh, du skal ikke tage dig af Gabriel, han har altid haft svært ved at dele opmærksomhed med andre," sagde Matthew en smule henkastet for ikke at lade situationen mærkes alt for tydeligt af Gabriels tydelige modvilje. Han lagde en hånd på hendes hånd der nu havde taget hans arm og han førte hende med sig en kende nærmere fordybningen der viste til frit skue hvad der skete nede i puderne og tæppernes dyb.
"Mit kursus har hjulpet alle disse personer til at finde sig selv og finde ind til det, de længes efter mest af alt, og en aften som i aften giver man slip så man imorgen kan være klarhovedet og fokusere på sine succeskriterier," forklarede han med et ømt smil til herlighederne, som en far der er stolt af sit barns første skridt eller krussedulletegning. "Hvordan nogen kan have noget imod det, ved jeg ikke," sagde han stilfærdigt måske mere henvendt til sig selv og en fremtidig samtale med Gabriel end til hende. Han så ned på hende med et lille smil i mundvigen som altid.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 22, 2021 7:48:46 GMT 1
Lucilla fulgtes med Matthew, arm i arm, og det føltes som en let dans hen over gulvet, når hun gik sammen med den elegante vampyr. Bekymringer, som Gabriel havde plantet i hendes hoved, formåede han at vifte væk, som var det fluer omkring Donners middagsbord, der havde steget lidt for længe ude i solen. Alligevel opstod nye usikkerheder, som hun så mænd og kvinder - mænd og mænd - kvinder og kvinder, der lå og mærkede og omfavnede hinanden i en dyb rus af passion på de bløde puder og tæpper, som var placeret nede i fordybningen. Hun kiggede en enkelt gang, et længere og nysgerrigt blik, indtil hun blev ramt af følelsen af at det var noget privat og alt for intimt hun stod og fulgte med i på sidelinjen. Hun kiggede væk igen, og kinderne havde påtaget sig en rødlig farve. “Jeg ved ikke om jeg kunne… løsslippe mig på den måde.” Hun var misundelig på dem der kunne - Thereza så ud til at trives i disse omgivelser, mens hun selv mest af alt havde lyst til at gemme sig i et hjørne, “Er du nogensinde med til at løsrive dig?” hun kunne ikke helt forestille sig Matthew på lige fod med alle de andre nøgne mennesker her. Hun holdte sig tæt på ham.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Jun 22, 2021 10:42:11 GMT 1
Matthew kunne mærke hendes kinder blusse som små lys under en skæppe. Det var allerede varmt i rummet fra de mange berusede kroppe og deres brusende blod i årerne. De vampyrer der var fik stillet deres tørst ude i det åbne, noget, som for nogen af blodgiverne skulle være ophidsende nok i sig selv. De vilde omfavnelse, lattermildheden og sukkene tog lidt til inden han tog hende med sig lidt væk fra fordybningen.
"Det er ikke alle der gør det, og jeg gør det heller ikke i offentligt regi," sagde han. "Jeg er vært og skal også se hvordan mine kursusdeltagere agerer og kunne træde til hvis aftenen byder på udfordringer. Jeg kan dog af og til godt finde på at deltage når festen ebber ud og de fleste gæster er gået hjem," forklarede han. En tjener defilerede forbi og han greb to glas og rakte det ene til Lucilla. "Det er ikke et krav at man gør det, men skulle det ske er det bestemt ikke ildeset, tværtimod. Vi har haft bifaldsrunder engang imellem når nogle opnår deres første klimaks," han trak på skuldrene som var det en selvfølgelighed. I samme øjeblik han sagde det lød en grupperings hujen og klappen ovre fra et hjørne af, men de fleste lod sig ikke mærke synderligt af det. Han kastede et blik derover inden det vandrede tilbage til Lucilla.
"Hvordan ville du kunne slippe dig løs? Skulle det være mere afdæmpet? Privat?" spurgte han med et mildt undersøgende tonefald der perfekt skjulte hans intention om at se om han kunne arrangere et setup der ville passe til hendes krav.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 22, 2021 14:00:13 GMT 1
Lucilla prøvede at lytte opmærksomt til Matthew, men hendes øjne var landet på en vampyr, der var i gang med at drikke fra sit offer. Hun løftede sin hånd og aede kort sin egen hals - hun forventede at offeret ville skrige af smerte, men tværtimod så manden ud til at nyde det. Hun havde aldrig set en vampyr drikke før… Ikke fra et andet menneske.
Hånden gled fra halsen og blev ført hen til glasset. De slanke fingre tog om glasset, som blev budt, og hun tog sig en hastig tår. Hun vidste at hun selv stod ved siden af en vampyr, så han havde nok ikke noget problem med det de foretog sig.
Hun hørte juplen og klappen fra et andet hjørne og hendes blik gled straks der over, hvor hun observerede dem. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle føle. Hun havde næsten misset hans spørgsmål, og hun grinte let og genert, mens hun slog blikket ned. “Jeg tror ikke jeg kunne…” hun gestikulerede mod nogen af de mennesker der åbenlyst var i gang med at tage hinanden på alle tænkelige og utænkelige måder “..Måske hvis jeg var med de rette mennesker,” hun rømmede sig og prøvede at lyde lidt mere åben. Hun kiggede op på ham og sendte ham et beklagende smil, “Men jeg tror jeg er til noget mere afdæmpet.”
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Jun 22, 2021 16:10:24 GMT 1
Rovdyrssmilet bredte sig langsomt så ned på hende mens hun kiggede væk, men blev til et mere sirligt smil så snart hun atter så på ham og forklarede sig nærmere. Han frigjorde armen fra hendes greb og lagde den istedet omkring hendes skuldre. Han havde fornæmmet nogle blikke fra en gruppering af ældre deltagere se sultent efter hende, så han måtte demonstrere et vist ejerskab.
"Det kan være tiden kommer til det, hvem ved," sagde han med et venligt tonefald. "Jeg vil ihvertfald gerne tilbyde at vise dig noget mere afdæmpet når det kommer til stykket. Måske når du har været på kurset? Til næste fest?" foreslog han imens han langsomt bevægede sig tilbage igennem rummet. "Men lad os lige se hvordan din veninde klarer sig, skal vi ikke det?" spurgte han og tog hende med sig hen til det rum hvis døråbning stod på vid gab og de kunne træde ind.
//blackout
|
|
