Meet me inside

Der var ingen grund til at sige at hun allerede havde fået rom i redskabsskuret. Måske var det røgens behagelige dunst der for en gangs skyld kom omgivelserne til gode og slørede hendes ånde og hvad hun havde indtaget. Hun bed sig i læben og nikkede lydigt.
"Javel, Mr. Lockwood, tak Mr. Lockwood," sagde hun en smule forsigtigt mens hun smagte lidt på ordene og bolschet i munden. "Skal jeg... skal jeg kalde dig noget andet end Mr. Lockwood?" spurgte hun og befriede langsomt en hånd fra sit sikre greb bag hendes ryg inden den fandt vej til at hvile på hans underarm hvor hendes små fingre fik stoffet til at kry sig imellem dem. "Du er jo lidt... en daddy for mig," forsøgte hun og hendes blik sænkede sig sky til glasset med whiskey inden hendes hånd gled fra dens greb i hans arm til glasset og tog det ganske langsomt for at drikke af det. Det var en væsentligt stærkere sag end rommen men hun var trænet og kunne holde sin overraskelse over den sprittede drik inde så ingen ville tro at hun var ved at kløjs i det.

I sit baghoved vidste Thereza at hun måske ville ende med at drukne på denne metaforiske svømmetur ud i voksenlivet som hun måske slet ikke var klar på, men måske var det lige dele de blikke Lucilla havde sendt Moiran hele aftenen, og lige dele hendes egen nysgerrighed efter at have set Moiran og Isabella på loftet, der havde sat disse tanker igang. Og hendes blomstrende krop og hvad den indebar. Hun havde måttet spørge Hildegaard klodset til råds for nogle uger siden da hun havde haft sin første blødning, og det var kommet fuldstændig bag på hende. Ingen havde fortalt hvad det betød. Men nu var der gået nogle dage og Hildegaard havde meget tilknappet givet hende nogle gamle, lasede bøger fra biblioteket så hun ikke skulle holde den akavede samtale kørende meget længere end højst nødvendigt.
Og med bøgerne kom billederne, tarvelige illustrationer, men nok til at vække Therezas nysgerrighed yderligere. Så hun var gået til Moiran og havde holdt bøgerne frem og spurgt og spurgt til knægten var rød i hovedet og måtte krybe til korset og fortælle lidt om hvad der skete på loftet når børnehjemmets beboere mødtes deroppe. Han havde givet hende lovning på at hun kunne følge med fra et gemmested HVIS han også kunne holde øje med hendes seng, da hun af en eller anden uransagelig grund havde sit eget værelse og ikke sov på sovesalen ligesom resten af børnehjemmets børn.
Og nu stod hun med hånden i bikuben, klar til at suge til sig. At hun ikke gjorde det med Moiran bundede og grundede i at de havde prøvet, men hun var bare endt med at kigge på og røre lidt men han havde stort set ikke lagt en hånd på hende mens han blot havde vist hende hvad der skete når en mand blev “glad”, som han kaldte det. De havde også kysset og han havde lært hende lidt om hvordan man brugte tungen, men det var meget metodisk og de havde ikke engang drukket, hvilket måske havde været meget godt, ellers var udfaldet måske endt væsentligt anderledes end det var. Det havde været meget fascinerende, og nu var hun klar til selv at udforske området. Og af en eller anden grund var Donner manden der skulle bryde hendes forsejling.
Hun lukkede øjnene og lænede sin kind imod hans ru hånd inden hun atter så op på ham og smilede sky og genert. Hun var varm diverse steder på kroppen som hun ikke plejede at mærke så tydeligt og hendes hjerte sad lidt i hendes hals.
”Okay, daddy Donner,” sagde hun lavmælt og bed sig lidt i læben inden hun tog mod til sig og med den stadig brændende whiskey på tungen vendte hun ansigtet ind imod hans håndflade og kyssede den ganske langsomt først én gang og derefter igen og igen indtil hendes læber var vandret ud til hans længste finger som hun langsomt tog imellem læberne ligesom før da han havde givet hende bolschet og begyndte at sutte og suge sådan som Moiran havde forklaret ville være virkelig godt. Hun sørgede for at holde hans blik hele tiden igennem indtil hun slap hans lange finger igen og gled en tungespids over læberne.
”Skal vi blive stående her eller...?” spørgsmålet hang i luften, dryppende af hentydninger som hun i sit unge sind ikke selv forstod.