|
|
Post by Thereza Sophia on May 30, 2021 14:34:15 GMT 1
Lucilla LocketTid: En formiddag ud på efteråret, 2015 Sted: Lockwood Orphanage indgangshal og trappe Vejr: trist og gråt regnvejr Dråberne trommede mod de blyindfattede ruder der kastede deres blege skær fra omverdenen ind over den store trappe der løb fra indgangshallens gulv og op til de øvre etager. Det var weekend og dermed afslapningsdag for de fleste af eleverne, selvom nogle af de mest uvorne unger havde rengøringstjanser som straf for deres opførsel tidligere på ugen. Thereza var sådan én der kunne komme afsted med lidt af hvert. Hun kunne opføre sig ganske forfærdeligt men alligevel kun ende med at blive sendt til rektors kontor for at få en reprimande, og hvis hun var heldig og kunne sno sig ud af oplevelsen fik hun også et af hans søde maltbolscher, som ellers kun var forment besøgende der skulle læsse deres unger af på børnehjemmet. Denne formiddag havde hun spenderet lidt længere i sengen end normalt. Hendes krop i evig forandring havde taget hendes nysgerrighed, og nu sad hun med let blussende kinder på et trappetrin og kiggede gennem gelænderets tremmer ned mod indgangshallen hvor en lille flok gæster var dukket op. De så ud til at kende forstanderen sådan nogenlunde, men iblandt dem spottede hun en bleg, blond pige der næppe var ældre end hende selv. Måske var de der for at hun skulle gå på stedet? Der var ikke mange på Therezas alder, langt de fleste var under 11 år, og de var kedelige at lege med. Nej, Thereza spottede pigen ret hurtigt og selvom forstanderen var igang med at byde de nyankomne gæster velkommen, rejste Thereza sig langsomt og kantede sig smygende ned ad trappen mens hun lænede sig til gelænderet og så mere spørgende på pigen uden rigtig at tage sig af om det var uhøfligt. Måske hun kunne få lov til at vise hende lidt rundt? Hun vidste Moiran var i køkkenet og ved at lave festmiddag. Han var ung men dygtig med en kniv, som Mr. Lockwood så fint beskrev det.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on May 30, 2021 20:23:47 GMT 1
Lucilla var fulgtes ind med sine forældre og hendes storebror. Det var en tradition at de prøvede at besøge Donner mindst en gang i året - men der var vist gået tre år siden hun sidst havde stået i sin onkels hjem. Lockwood Orphanage var ligeså trist nu, som det havde været den gang. Hun blev krammet ind mod sin onkels bryst og hun fik plantet et kys på kinden. Det var hende noget uvant at familiemedlemmer hilste sådan på hende - men han havde også kysset og omfavnet Lucillas mor på samme måde.
De blå øjne prøvede at søge noget andet at fæstne sin opmærksomhed på. Langsomt gled de ned ad den mørke gang, der førte hen til den fine spisestue, hvor Donner ikke lod børnehjem børnene komme. Det var kedeligt derinde og det stank og kvalte hende, når mændene tændte op i deres pibe.
Men da hun kiggede mod trapperne, der førte op til resten af børnehjemmet - der hvor hun endnu ikke havde været på opdagelse - fik hun øje på en pige med et særligt nysgerrigt ansigt. Det fik Lucilla til at smile svagt og en anelse reserveret. Hun var ikke vant til at mænges børnene her, og hendes forældre havde ikke haft meget pænt at sige om dem. Alligevel så virkede den her mørkhårede pige til at være den eneste på hendes egen alder, her på børnehjemmet, og hendes eneste mulighed for måske at have det sjovt i dag, så uden at tænke yderligere over det hørte hun sig selv sige et genert ”Hej?” og hun håbede ikke nogen af de voksne hørte hende.
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on May 31, 2021 8:36:02 GMT 1
Thereza forholdt sig lidt afventende på sidelinjen mens der blev udvekslet hilsner og de voksne lod til at trække ind mod spisestuen. Hun havde engang sneget sig derind men kun fordi hun havde køkkentjans med Moiran. Det var bestemt nogle andre omgivelser end den tarvelige spisesal som børnene måtte tage til takke med. At forstanderen var så stolt af sit hjem forstod hun ikke helt nogle gange, men hun kastede tankerne til side da pigen, nu lidt mere separeret fra sin flok, hilste på hende. Thereza sendte et hurtigt blik til grupperingen og skød en hånd frem for at tage pigens håndled og trække hende lidt over mod trappen.
"Skal du starte her?" spurgte hun mens hendes blik gled fra de snakkende gæster og til pigen. Hun var køn, blåøjet og blond. "Jeg hedder Thereza, hvad hedder du?" tilføjede hun som for at præsentere sig, det havde hun da lært var vigtigt når man mødte nye mennesker.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on May 31, 2021 18:32:45 GMT 1
Et overrasket lille gisp undslap hendes små lyserøde læber, da den forældreløse trak hende tættere på gælenderet, helt uden hæmninger.
Lucilla blinkede hendes blå øjne en anelse målløs over at pigen, Thereza, havde overvejet om hun måske var ny her. Her. Her på børnehjemmet. Her i hendes onkels ubehagelige beboelse. Hun afreagerede ved at stryge sine hænder ned ad den forneme blå kjole hendes forældre havde pakket hende ind i i dag, nærmest for at børste spørgsmålet af sig. Et bredt og venligt smil bredte sig over hendes læber og hun rystede på hovedet, ”Forstanderen er min onkel. Vi bliver nødt til at være her... engang imellem.” hendes blik flygtede kort mod hendes forældre, som nu var forsvundet ind i den fine spisestue, sammen med hendes onkel. Igen rettede hun sit blik mod Thereza ”Jeg hedder Lucilla. Lucilla Locket, hun rakte hende hendes blege hånd for at hilse.
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on May 31, 2021 18:50:03 GMT 1
"Ah, din onkel," sagde Thereza overvejende mens hendes blik fulgte Lucillas kort imod spisestuen mens hun langsomt trak sig lidt i den modsatte retning. "Er det ikke kedeligt? Vil du med ned i køkkenet? Min ven er dernede og laver maden," forklarede hun og uden at vente på om Lucilla ville med eller ej trak hun hende over til døren der førte ned til køkkenet og resten af kælderkomplekset. Thereza havde lært det at kende i de timer hun havde pjækket og istedet var gået på opdagelse. Det var dog nogle år siden hun havde brugt tid på det, men tingene ændrede sig ikke så meget på Lockwood, så nu kunne hun hele bygningen ud og ind og samtidig følge med i timerne, selvom der var en del hun havde misset fra nogle af de første år, så hun havde måttet gå en årgang om.
Der lugtede muldent dernede men det blev hurtigt skubbet til side da de nærmede sig køkkenet og gik ind i det store rum med ildsted og lange borde og gasblus. Der duftede krydret og af stegende kød. Moiran stod med et forklæde plettet af blod og håret sat i en løs hestehale så det krøllede hår dansede over hans svedige pande. Han var høj allerede trods han kun var 16, kroppen slank og ranglet og de knortede fingre arbejdede præcist som de stod og skar store lunser kød ud mens et par køkkenassistenter hjalp med at tilberede kødet. I samme øjeblik de kom ind var han færdig og vendte sig mod den store industrielle køkkenvask hvor han tændte for vandet og begyndte at vaske hænderne. Han så til siden en smule uinteresseret først da han forventede det kun var Thereza selv.
"Nå er du kommet for at få-" startede han men længere nåede han ikke da han så hun havde selskab af Lucilla, "dagens godtepose. Hvem har vi her?" spurgte han og hans ansigt lagde sig straks over i mere charmerende, smilende folder som han tørrede hænderne af i et håndklæde og gik hen for at hilse på de to piger.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on May 31, 2021 19:03:08 GMT 1
”Jo det er ligefrem ulideligt. Og hvem er din ve-“ hun blev trukket med Thereza, før hun overhovedet kunne spørge. Lucilla vidste ikke hvor godt hun havde det med at blive ledt ned i (i hendes øjne) en mørk og dyster kælder, hvor hun havde sin “ven”. Her duftede ikke godt, ikke før de trådte ind i køkkenet. Køkkenet eksisterede faktisk til hendes lettelse. Duften var en anden herinde og Lucilla følte sig både lettet og yderligere anspændt, da hendes blik fæstnede sig på den charmerende fyr foran hende. Hun strøg et par fingre gennem hendes blonde hår for diskret at rette på sit hår. ”Du må være Therezas ven... Lucilla. Jeg hedder Lucilla,” hendes kinder rødmede stærkt over de blege kinder og hun var bange for at rødmen kun ville brede sig.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on May 31, 2021 19:09:35 GMT 1
Moiran slog ud i en latter da han så rødmen på Lucillas kinder og han rakte hende hånden for at hilse pænere på hende. Hans håndflade var stadig fugtig efter at have vasket dem og varme efter arbejdet med de store anretninger kød der nu snurrede på spyd i ildstedet.
"Velkommen til køkkenet, Lucilla, her hygger vi os gevaldigt!" sagde Moiran og slog ud med armene som om det var hans domæne i Lockwood. Det var ikke helt ved siden af. En af køkkenassistenterne, der så ud til at være mange år ældre end Moiran, fnøs af ham mens hun sagde noget til sin kollega der gav en brysk latter fra sig mens de fortsatte med grøntsagerne. Thereza puffede drillende til Moiran.
"Du er så åndssvag, Moi-moi," sagde hun og grinede til Lucilla. "Moiran er en af de ældste på børnehjemmet. Ingen gider have ham fordi han er så åndssvag!"
"Tag de ord i dig igen!" sagde Moiran og greb Thereza for at ruske hende sirlige rottehaler op. Hun hvinede og lo mens hun kæmpede imod ham.
"NEJ! STOP! hendes ord gjaldede ud i rummet blandet med latter og han slap hende endelig. Hun prustede og rettede på sin sorte kjole. "Skal vi ikke gå ud og..." hun nikkede mod døren, "-du ved." Hun fnisede lidt bag en hånd og så på Lucilla. "Hun kan godt komme med, kan hun ikke?"
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on May 31, 2021 19:26:49 GMT 1
Det lettede hende en smule, da han begyndte at le. Hun lo også kort af sig selv, fordi hun havde været så åbenlyst genert og charmeret. ”Det er også... her dufter godt..” det var da noget godt, der kunne siges om køkkenet. Køkkenet var pænere end man havde regnet med at et køkken i en kælder ville se ud. Nogen af objekterne så relativt nye ud, som om der var sket en renovering for nyligt eller for et par år tilbage.
Hun måbede af Therezas kommentar og hun blev nervøs for, hvordan Moiran ville tage fornærmelsen. I et øjeblik troede hun at det var ved at blive alvorligt mellem dem, da Moiran tog fat i Thereza, men hun indså hurtigt at de bare pjattede. Smilet på hendes læber falmede, da de talte om at gå ud - og hun måtte måske ikke engang komme med.
”Vent - hvad skal i derude?” hun krydsede sine arme under brystet.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on May 31, 2021 19:39:58 GMT 1
Moiran kiggede vurderende op og ned ad Lucilla inden han nikkede og førte dem med gennem køkkenet til en lille dør gemt af vejen, ude af syne, bag en reol og Thereza greb Lucilla ved håndleddet og trak hende med i Moirans kølvand.
"Kom nu, det bliver sjovt, du skal bare ikke sige det til nogen, ellers flipper Donner skråt!" sagde hun og hendes stemme var dalet til en hvisken. De trådte ud i en lille gang der førte hen til en stejl stentrappe og til en tung trælåge som Moiran skubbede op. De stod nu et sted udenfor bygningen, nær et gammelt redskabsskur, der så ud til at have set bedre dage.
"Vi må vidst hellere gå indenfor, det pladrer jo ned herude!" sagde Moiran. Ganske rigtigt regnede det stadig og de fandt over til redsskabsskuret som Moiran trak låsen af og gennede de to piger ind i. Der lugtede metallisk og der var pletter på det stampede lergulv. Langs den ene væg var et langt værktøjsbord og en håndvask og ovre i den anden ende var nogle hylder med redskaber. I loftet bag et gardin hang kød på knager og tørrede. I en spand under vasken lå knogler og et enkelt mindre kranie. Moiran skyndte sig at puffe spanden ude af syne inden han greb en lerskål med en pibe og en tobakspose. Han fyldte piben til og tændte for den så den søde duft vældede ud i det lille skur.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 1, 2021 1:02:43 GMT 1
Lucilla kiggede længselsfuldt tilbage mod trappen i en kort overvejelse om hvor meget ballade hun ville få, hvis hendes forældre vidste at hun var på vej ud med to fremmede. Men hun fulgte med dem. Hun fik faktisk kun illussionen af et valg, da Thereza allerede trak hende med, før hun kunne tage et valg.
De gik ned ad en lang gang, indtil de stod udenfor. Udenfor faldt regnen hårdt, og derfor virkede det som den bedste idé at gå tilbage, indenfor... indtil Moiran foreslog at de gik ind. - ind i et redskabsskur. Hun var en anelse anspændt over at være på egen hånd med to andre unge hun kun lige havde mødt. Inde i skuret blev hendes bekymringer ikke mindre - der hang en metallisk duft i luften og før hun vidste af det havde Moiran tændt en pibe. Piben spredte en tung lugt i skuret, ”Er piberygning ikke mest for gamle mænd?” lød det usikkert fra hende. Hun ville ikke være kedelig - men rygning havde hun aldrig overvejet før. Lucilla var sikker på at røg allerede nu også fyldte spisestuen, for hendes far elskede at ryge pibe. Lucilla gned sine hænder over sit tøj, hår og ansigt i et forsøg på at gnubbe sig tør fra regnen. Alligevel tog hun ikke blikket fra Thereza, Moiran og piben.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jun 2, 2021 9:21:41 GMT 1
Moiran trak et par skamler ud fra under det lange værktøjsbord og anviste de to piger til at sidde ned mens han rumsterede over til reolen og fandt nogle klirrende flasker. Thereza gled hen og satte sig og overtog piben, inden hun vendte sig mod Lucilla klappede stolen ved siden af sig.
"Det er da lige meget hvordan man ryger, så længe man får noget ud af det," sagde hun mens hun tog et langt hiv og pustede den tunge, sødlige røg ud i lokalet. Der lød lidt klirren og Moiran vendte tilbage med en halv flaske rom som tydeligvis blev anvendt når der var besøg i skuret. Han skruede låget af og satte flasken for munden inden han rakte den videre til Thereza som skubbede piben over til Lucilla inden hun selv tog en slurk rom. Den varme, sprittede fornemmelse bredte sig i munden og hun sank hårdt. Moiran smilede fra Thereza og til Lucilla.
"Hvad skal man da gøre for at være så heldig at sidde her med to smukke piger?" sagde han småleende.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 2, 2021 20:30:17 GMT 1
Hun kiggede over på Thereza, da hun tog piben for læberne og overtog Moirans position. Lucilla satte sig ned på skamlen hun blev tilbudt af hende og hun kiggede atter op på Moiran. Hun sendte ham et nænsomt smil og nikkede, “Det er vel rigtigt,” hun ville have spurgt hvad de fik ud af det, men hun var bange for at irritere dem med sine spørgsmål. Der havde bare aldrig været noget rigtig interessant ved tobak for hende.
Hun fik piben stukket i sine hænder og hun besluttede sig ret hurtigt for at være en del af gruppen, i stedet for at sidde på udkanten og se dum ud. Hun tog et hiv, som blev afbrudt af et par host, da Moiran kaldte dem smukke. Hun smilte genert og rømmede sig. Hun var usikker på hvordan hun skulle svare, så alt hun kunne få sig selv til at sige var: “Er i to… Er i to kærester?” hun kiggede mellem Thereza og Moiran. Usikker på om Moiran var single og usikker på hvordan hun skulle spørge. De virkede til at være venner - så hvorfor ikke også kærester?
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jun 2, 2021 20:35:15 GMT 1
Moiran brast i latter inden Thereza kunne nå at svare. “Os? Nej nej, her på Lockwood er vi som søskende, det er sådan tingene altid vil være,” sagde han med et bredt smil og et drilsk glimt i øjnene til Thereza der gav ham et dask over armen.
“Hvad med Isabella på loftet i forgå-“
“Hun er bare en ud af en million,” afbrød Moiran Thereza inden han rakte frem imod Lucilla. Hans hånd lagde sig fuldent om hendes fingre og gled langsomt den fine pibe ud af hendes greb så hans fingerspidser kunne nå at mærke så meget af hendes hånd som muligt. Thereza drak en stor slurk af rommen og rakte dernæst Lucilla flasken for at hun skulle drikke.
|
|
|
|
Post by Lucilla Locket on Jun 2, 2021 20:51:25 GMT 1
Lucillas øjne blev lidt større, da Thereza nævnte en Isabella på loftet, sammen med Moiran. Det fik hende til at rødme let og hun smilte lidt for sig selv, indtil hun mærkede Moirans fingre mod hendes hånd. Hun sank en klump og rettede sit blik mod ham, og hun gav langsomt slip på piben. Thereza rakte hende en rom og hun tog mod den, så snart hendes hænder var fri. Hun holdte rommen i sine hænder i et par sekunder, overvejende, men så fik hun hævet flasken til læberne og vendt bunden mod luften. Hun tog en stor slurk. Hun klemte øjnene sammen og kæmpede sin kamp for at sluge væsken. “Uff, det er godt nok heftigt…” grinte hun ganske kort, da det var kommet ned. Lucilla følte stadigvæk hun kunne mærke Moirans fingre mod hendes hænder, selvom han ikke længere rørte hende. Hun hævede rommen op til sine læber og tog endnu en slurk.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jun 2, 2021 21:08:01 GMT 1
Thereza slog ud i en høj latter og Moiran smilede bredt mens han bappede på piben.
“Oi! Oi! Hun drikker sgu snart hele flasken, Moi-moi! Du må hellere tage den fra hende!” lo Thereza mens hun greb efter piben i hans øjn. Moiran trak hånden ud af rækkevidde fra Thereza og daskede hende væk.
“Så! Du! Det skal nok blive din tur, og se nu dér! Hun nyder det jo bare, gør du ikke? Det er fedt at prøve, right?” spurgte han og blinkede sigende til Lucilla inden han gav efter for Therezas utålmodige kamp for at få fat i piben. Han gav hende den inden han lænede sig frem og blidt tog rommen fra Lucilla med samme langsomme, nænsomme bevægelse som før så de opnåede optimal hudkontakt. Han holdt hendes blik imens og gavtyvesmilet var plastret over læberne. Da han havde lænet sig frem og var helt nær hende vippede han lidt med øjenbrynene.
”Den smager godt, ikke?” spurgte han lavmælt mens Thereza tog et hiv på piben og lod til at være lidt i sin egen verden for en stund.
|
|
