Meet me inside

Moirans smil var som et rovdyrs grin mens han langsomt trak flasken til sig og satte den for munden. Han lod Lucillas spørgsmål stå lidt hen i det uvisse mens Thereza grinede til hende og rakte hende piben.
"Hvorfor bliver du også slæbt med? Er du arving eller sådan noget?" spurgte hun mens hendes blik gled over Lucilla. "Med hår og øjne som dit skulle man tro du var fae!" bemærkede hun leende inden hun måtte give et par host fra sig over pibens kradse røg der skar i hendes stakkels, unge slimhinder. Moiran havde rejst sig nu og satte rommen fra sig på bordet inden han fandt en kasse med ale fra under en reol og poppede kapslen af et par for at række dem rundt til pigerne inden han selv fortsatte med rommen, dog i et væsentligt mere langsomt tempo.
"Ja, det er ikke hver dag man ser nogen med så lyst hår og kønne blå øjne," kommenterede han og høstede et mørkt blik fra Thereza.

Moirans øjenbryn skød i vejret og hans smil blev lidt krøllet idet han skævede fra Thereza til Lucilla. "Ser man det," sagde han tørt mens han lod tankerne samle sig en smule. Thereza slugte den nyerhvervede ale ret hurtigt ved at vende bunden i vejret på den og lade den ravgyldne væske skylle ned i svælget med en heftig fart. To små stråler af skum gled på hver side af hendes kinder. Moiran rystede smilende på hovedet af hende og hævede sin rom til skål.

De sad sådan i et stykke tid og småsnakkede. Det var det akavede første møde mellem to børnehjemsbørn og forstanderindens niece, men det var alligevel hyggeligt. Moiran viste sig at kunne spille på skeer og Thereza sang noget volapyk til mens de tomme ale-flasker begyndte at hobe sig op og luften omkring dem blev mere og mere fyldt af pibens tunge, søde røg. Hvor længe de sad der var ikke helt til at sige, men en times tid eller måske endda længere.

Thereza sad og grinede fjoget over hele ansigtet som om hele verden morede hende gevaldigt, men Moiran havde standset sit indtag af rom for længe siden og havde siden drukket vand som han havde fået til at se ud som om han hældte rommen op i et krus istedet, så han var så ædru som han kunne være. Han havde lært af erfaringernes kolde konsekvenser, og så nu ganske rigtigt Lucilla ligge og nu sidde pløret til af øl og rom.
"Skal vi hjælpe dig tilbage?" spurgte Thereza med hovedet lidt på skrå og gled ned fra stolen. Det tog hende et par skridt at stabilisere sig selv da hun gik lidt sidelæns men hun formåede at blive på benene og Moiran rejste sig ligeledes for at gå hen til Lucilla. Han rakte en lang, knortet hånd ned til hende.
"Det er nok bedst hun bliver gemt, er det ikke?" sagde han til Thereza. "Vi kunne tage hende op på loftet..."
Tanken om hvad Moiran ville på loftet med Lucilla strejfede Thereza, men hun ville ikke udtale den for direkte, hvis nu Lucilla stadig var bevidst nok til at vide hvad der foregik omkring hende. Istedet fnøs hun. "fu*cking nej sgu da, loftet er da mega uhyggeligt!" bemærkede hun og så sigende på Moiran. "Lad os nu bare få hende tilbage til hendes familie," sagde hun opgivende.

Til trods for at han var den største og stærkeste og ældste, valgte Thereza at overtage styringen. I sit stille sind havde hun måske set det komme lidt, men hun var ikke interesseret i at Moiran skulle få fingrene i forstanderens niece, slet ikke med de planer Thereza selv havde i baghovedet. Alkoholen havde endelig givet hende en form for klarsyn og hun vidste hvad resten af aftenen skulle gå med, og hun var fuldt og fast besluttet på det. Efter hun havde spioneret på Moiran et par gange på loftet, og efter nogle af deres egne lidt mere private snakke, ville hun ikke længere vente. Derfor var hun også ret overbevist om at hun kunne gavne sin mission hvis hun fremstod som den gode skytsengel der hjalp Lucilla tilbage til familien.
"Kan du ikke holde dørene for os, så holder jeg hende oppe," vrissede hun lidt anstrengt til Moiran der himlede med øjnene men accepterede at Thereza, som den eneste person han rent faktisk holdt oprigtigt af, kommanderede lidt rundt med ham. Han kunne altid give hende en røvfuld senere. Han holdt derfor skydedøren til skuret op for dem så de kunne komme ud i regnen, der kølede dem ned og, forhåbentlig, hjalp lidt på Lucillas beruselse, tænkte Thereza, mens hun baksede hende med sig tilbage indenfor og op til spisestuen hvor de tre våde unger stod udenfor. Thereza tog Lucilla i bedre øjesyn og rettede lidt på hendes krave.
"Skal vi sige du har fået det skidt og vil hjem?" spurgte hun inden hun sendte Moiran endnu et sigende blik. Han tog en kortfattet afsked med Lucilla og forsvandt ned i køkkenet igen for ikke at tiltrække sig unødvendig opmærksomhed. Specielt ikke efter sidste gang en pige var blevet fundet sanseløs af druk på børnehjemmets grund.

Den våde, klamme lyd kendte Thereza ret godt selv fra de første gang Moiran havde lokket hende til at drikke. Nu var det nemt nok at undgå, så hun hjalp med at holde Lucillas hår lidt tilbage mens den store gulvase i hjørnet modtog den ubarmhjertige skylle af øl og rom. Hun strøg hende forsigtigt over hovedet og forsøgte med et opmuntrende smil.
"Se, det hjælper nogle gange at gøre det, selvom det ikke er så rart," sagde hun som for at hjælpe lidt på stemningen inden hendes hånd dykkede ned efter et stykke krøllet servietpapir i kjolens folder som Lucilla kunne bruge til at tørre sig om munden med så det ikke så så grelt ud.
"Så lad os få det sagt," hun tog hende ved hånden og gik helt hen til døren til spisestuen som hun bankede på og skubbede op. Derinde var luften også tung af piberøg og der var lavmælt snakken fra de ældre Lockwood-familiemedlemmer.
"Øhm, hun har fået det skidt," fik Thereza presset frem mens hun selv holdt balancen ved at støtte sig til dørens håndtag og trak Lucilla lidt længere ind i rummet foran sig som for at fralægge sig ethvert ansvar for hendes tilstand.

Thereza stod stille ved døren og fulgte optrinnet med nogenlunde varsom tilbageholdenhed. Den blussende varme fra alkoholen gjorde hendes kinder varme og hun holdt sig tilbage mens forældrene så ud til at ville tage afsted med deres lille guldklump. Hun trådte til side da den lille flok pressede sig ud af spisestuen og mod udgangen, og hun fik vinket en sidste gang til Lucilla. Hun ville ønske hun kunne være taget med. Hvor de boede havde hun ikke engang fundet ud af, men hun tænkte på store lyse rum i en pæn villa, måske med søjler i entréen og et værelse hende og lucilla kunne dele og ligge og fortælle hinanden hemmeligheder om natten når lyset var slukket. Hun forholdt sig tavs med hænderne bag ryggen og bed sig lidt i læben da Donner sagde farvel til selskabet.
"Er det sengetid nu, Mr. Lockwood?" spurgte hun lidt usikkert, for at se om hun kunne iværksætte sin plan. Det var vel sengetid. Børnene havde spist tidligere på aftenen, og klokken havde sneglet sig hen imod 22. Tiden i redskabsskuret var fløjet afsted og hun glædede sig til næste gang Lucilla kom på besøg. Så skulle hun vise hende hvordan man drak så man ikke kastede op. Men for nu var der andre planer og tanker i hendes sind og hendes kinder blussede lidt heftigere.

Thereza forholdt sig afventende men blev overrasket da han så ud til at skænke to glas. Var der flere gæster eller var det til hende?? Hun rynkede panden kortvarigt inden hun tog sig sammen og smilede sødt til ham istedet som hun langsomt nærmede sig med hænderne pænt foldet bag sig stadig.
"13 år, Mr. Lockwood," svarede hun lydigt og standsede et par skridt fra ham. Duften fra den røgede drik, pibernes dunst og de sødlige bolscher gik næsten op i en højere enhed. Hun forsøgte trods alkoholens lette beruselse at holde sig rank og pressede det absolut sparsomme bryst frem mens hun stod og så fin ud som en skolepige der skulle recitere et eller andet digt for sin lærer.