|
|
Post by Angus Balthazaar on Oct 26, 2021 15:54:42 GMT 1
Angus lod sig ligge ned i sofaen. Han bemærkede sin tvillings grimasse, men sagde ingenting. I stedet følte han hvordan hans indre dæmon syntes at live op ved den kortvarige panik. Han skulle til at svare, men i stedet for ord begyndte han at hoste så hårdt at han måtte sætte sig op for ikke at blive kvalt i blodet som fulgte hosteriet. Han holdt et par rystende hænder frem for sig, som en skål og spyttede den mørkerøde rubinklump ned i dets blege kontrast. ''Har du min medicin med?'', spurgte han hæst, hans mælkehvide øjne fangede Antoines mørke og lod dem fæstne som to skakbrikker. Langsomt, hævede han sine hænder imens han blik antog en form for defiance, og gled dem sagte gennem hans eget sølvfarvede hår så at dets spidser blev røde. og hans fingre blev tørret af. ''Det er frygtelig så beskidt man bliver af det her'', mumlede han som han lod sig falde tilbage ned i sofaen med et bump. ''Gider du hente en klud?''.
|
|
|
|
Post by Antoine LaVey on Oct 26, 2021 18:51:08 GMT 1
Antoine så blodet og følte skylden skylle ind over sig i en bølge. Det var næsten hverdag snart at kæmpe imod tanken om at skulle fortælle hvad der i virkeligheden gik forud for hans forfærdelige tilstand. Alligevel kunne han mærke at der ikke var sandhed i hans broders ord. Hvis han fik det bedre ville han ikke hoste blod op. Han besluttede sig derfor til ikke at udgive nogen dosis denne aften når det var så nyligt at han havde givet ham tidligere. Det ville kun gøre tingene værre. Kunsten var at holde det hele lige på knivsæggen, og han havde heller ikke så meget mere af giften. Han måtte snart få fat i den unge Andromedius som kunne skaffe de bedste ingredienser tilgengæld for rabatter på bøger i boghandlen.
"Ja, øjeblik," sagde han skyndsomt og gik til entréen hvor han i sin kappes folder fandt en flaske med en klar, harmløs væske. Han gik derefter i køkkenet og fandt en klud som han vred op i vasken og vendte tilbage med til ham. Han rakte det til ham og satte sig smilende på kanten af sofaen mens han studerede ham.
"Så vi kan ikke have du er beskidt jo," sagde han med et lille ulvegrin.
|
|
