|
|
Post by Erik Arontage Darklighter on Oct 26, 2021 12:31:23 GMT 1
Erik fugtede læberne med en fin tungespids mens han så fra den ene bror til den anden. Ved forslaget om et maleri spærrede han øjnene lidt overrasket op og lagde hovedet minimalt på skrå mens hans blik fastholdtes ved Elliott.
"Hænger det her i huset? Vil I vise mig det?" spurgte han og rejste sig langsomt op så stolens læder knagede mindst muligt. Det sidste han ville have nu var at vække mistanke i køkkenet men han måtte se det, han måtte vide mere. Han kastede et blik til siden på Alastor, undersøgende, nysgerrigt. Hvis ikke Elliott ville samarbejde kunne det vel være at han kunne få Alastor til det? Han lod til at være mistænksom allerede selv.
Han glattede sin robes folder og så en sidste gang på æsken som Quinten havde ladt stå på bordet. Hvad kunne de skjule? Var de mordere? Forbrydere mod det magiske samfund? Var det kun Quinten eller var Freya en lige så stor del af det?? Og hvis de på en eller anden måde havde fundet vejen til udødelighed, hvordan var det lykkedes dem?? Livseliksir var stort set en skrøne indenfor alkymisternes kredse, og ingredienserne stort set umulige at finde.
|
|
|
|
Post by Elliott Andromedius on Oct 26, 2021 16:19:04 GMT 1
Det slog ikke Elliott at det var det mindste smule suspekt at Erik skulle finde interesse i deres forældres ambivalente fortid. Tværtimod, tog han det som et tegn på genuin interesse i deres familie som trods alt også var mandens. Desuden, opfattede han mandens forsøg på at være stille som vidste han, ligeså vel som drengene, at det mindste larm vil føre til en skideballe. Han rejste sig og strakte ryggen bagud og gjorde et kast med hovedet mod trappen. Normalt måtte de ikke tage gæster med ovenpå, da det ifølge deres mor, var deres private gemakker. Med forsigtige skridt gik ham mod trappen og gjorde en bevægelse med munden som vidnede om at den ville knage.
Da de alle havde listet sig ovenpå, gik han gennem gangen. Den var pompøst dekoreret, med gamle artefakter, fotografier og malerier som i en normalt troldmandsfamilie, selvom at disse billeder var fra alle verdens hjørner. På sidebordene i hallen stod forskellige sjældne planter, nogle med blomster og andre havde snørklet sig vej op i taget og hang ned. Sådan havde deres hjem altid været. Da de nåede ned for enden af gangen, skubbede Elliott forsigtigt døren op til et lille kontor med sin fod. Det var fyldt med papirer, men kategoriseret til uendelighed. Han pegede over skrivebordet på renæssancemaleriet som forestillede en version af Quinten og Freya i de fineste klæder, som var de af Medici familien selv.
|
|
|
|
Post by Alastor Andromedius on Oct 26, 2021 17:12:00 GMT 1
Alastor var lydløst fulgt med sin bror ovenpå, som den sidste i rækken, for at sørge for at kunne skjule at Erik også var på vej ovenpå med dem, skulle deres forældre træde ud af køkkenet for at tjekke op på dem. Det ville være umuligt at gemme ham, skulle de komme ud, men Alastor bar altid på et håb.
Langsomt bevægede de sig op ad trappen, forsigtige skridt for ikke at få den gamle trappe til at knirke mere end som så.
Kontoret var ikke et fremmed lokale for ham – han havde ofte været her inde i håbet om at finde svar. Hvad end deres forældre skjulte for dem, skjulte de godt. Maleriet, der mindede om et der hørte til et museum, prydede kontoret. Der var ingen tvivl om at det var ældre end deres forældre havde turde indrømme. ”Hvis ikke det maleri er antikt, så ved jeg ikke hvad er…” Hans stemme var rolig, på grænsen til at være uimponeret. Han kunne forstå, hvis deres far var en løgner – Alastor kunne ikke lide ham længere. Manden var kold og umenneskelig. Men deres egen mor? Hun virkede til at leve for hendes børn, så hvorfor lyve for dem dag ud og dag ind?
|
|
|
|
Post by Erik Arontage Darklighter on Oct 26, 2021 19:00:04 GMT 1
Erik følte sig som løftet, båret af de to unge magikeres samtykkende stilhed igennem komplekset og op til kontoret. Hans blik fulgte alle genstandene i hjemmet på deres vej. Både ting han syntes at genkende fra Darklighter-samlingen, eller måske replikaer, men også ting han ikke havde set før, af både ædel og mørk karakter. Nogle af artefakterne var decideret aflåst bag glasmontre og deres gnistrende aura ville forbande deres omgivelser var de ude i det fri.
Da de trådte ind i kontoret vidste Erik med det samme at dette var hjertet af huset, det var Quintens rum. Havde Matthew mon været herinde? Havde han nogle mistanker? Var han sammensvoren med Andromedius-parret??
Alle spørgsmålene tumlede rundt i hans sind mens han nærmede sig maleriet på ærbødig men også nysgerrig afstand. Det kriblede i hans fingre for at få lov til at gribe ud og røre ved det, men han vidste bedre. I det hele taget ville han sørge for at blive på så behørig afstand som han kunne. Det var ikke til at vide om det måske var forbandet, af netop den årsag, hvis nogen skulle forsøge at stjæle det. Menneskenes sikkerhedsforanstaltninger havde intet at sige imod en god forbandelse eller to på magiske genstande i et magiker-hjem.
Hans blik gled over portrættet. Det mindede om ét han havde set i en af læsestuerne i Darklighterpalæet. Var det den samme maler? Men hvordan kunne det dét når det var så... ganske rigtigt gammelt??
Han fugtede læberne nervøst igen. Det var som om blodet han havde drukket tidligere ikke rigtig havde gjort sit, og hans mund føltes tør pludselig. Hårene i nakken rejste sig på ham ved tanken om hvem disse to personer foran ham på billedet mon var. Langsomt vendte han sig rundt imod de to unge magikere.
"Jeg er ikke sikker endnu, men det kan meget vel være at der stikker mere under end vi kan se med det blotte øje i denne sag," hans blik gled fra Elliott til Alastor med et alvorligt glimt. "Jeg vil gerne bede om jeres hjælp til at opklare dette for mig, hvis I er rede til det altså?"
|
|
