Redemption blues

Monica havde slået vækkeuret fra da hun var gået i seng igen efter at have vågnet af sin lillebror og derved haft en snak med hendes mor. Hun vågnede derfor først da der blev banket på døren at hun skulle til at stå op. Aaron havde som altid virkelig svært ved at komme op, han var på ingen måde morgen menneske og ville helst gerne have 10 timers søvn før han selv mente at han kunne overleve dagen.

Monica havde nynnet på sit værelse mens hun gjorde sig klar til dagen, imens Aaron bare kæmpede med at komme ud af sengen og samtidig skulle havetøj på! Hans krop var ødelagt og hver eneste lige mm af hans krop gjorde ondt. Han jamrede sig hele dagen imens han forsøgte at holde sig alene på sit værelse! Han ønskede ikke at se eller snakke med nogen!

Dog da det var blevet tid til de skulle afsted, var Monica klar klædte i en pæn vintage kjole der hverken viste for meget hud men alligevel gav hende former uden at det var for voldsomt og dragende. Aaron var i klædt sine mest løse jogging bukser og en stor hættetrøje, han kunne virkelig ikke klare at have tæt siddende tøj på selvom han foretrak den form for tøj og meget sjældent som i næsten aldrig havde jogging tøj på.

Aaron var ynkelig og Monica væmmede sig nærmest over at se ham, hun talte slet ikke til ham selvom Aaron prøvede at tale til hende, hun havde meget kortfattet fortalt ham at hun ikke ønskede at snakke med ham før efter sin renselse. Aaron havde forsøgt at overbevise sin mor om at gøre det en anden dag og at hans krop trængte til hvile og måske en læge, men han havde ikke forlovet at blive hjemme.

Ankomsten til templet kunne man mærke på Monica at hun nærmest lige rettede ryggen en cm eller to mere end normalt og stolt fulgte efter bag sin mor og Aaron bag dem. Efter omklædningen og både Aaron og Monica kom ud til deres moder og var klar til at skulle renses, så Aaron nærmest bedende på sin mor, for han vidste at det ville komme til at gøre ondt, han havde mærker på bagdelen af hænder men også bambusrøret der havde lavet små rifter i huden trods han havde haft tøj på. Heldigvis kunne det ikke ses af, hvilket Aaron satte pris på! Der havde uheldigvis været en anden mand inde i omklædningen da han skulle klæde om, han havde nok set ham før men var ikke sikker, han talte ikke til ham men derimod fokuserede på at klæde om og stå så meget med ryggen mod væggen imens han klædte om for at skjule sin krop.

Monica så på deres mor som de stod foran bassinet, stolt og med ret ryg tog hun imod posen og nikkede som takt, Aaron gjorde det samme, uden et ord selvom han virkelig gerne ville sige noget! ”Ja” sagde både Monica og Aaron, Monica’s var seriøst og voksent mens Aarons var ynkeligt og nærmest klynkende.

Aaron havde aldrig været helt perfekt til at huske hvordan man gjorde tingene, men for engang skyld havde han faktisk styr på det hele og det var tydeligt at se at han virkelig gjorde sit yderste for ikke at skuffe endnu end han allerede havde gjort. Monica gjorde det perfekt som altid, hun fokuserede og skubbede alle sine tanker væk som de alle trådte ned i bassinet. Aaron havde den største lyst til bare at ligge sig ned i vandet og nyde det, selvom det var forbudt.

Både Aaron og Monica stod med lukkede øjne som altid, når de blev renset, dog blev deres mor stille hvilket fik Aaron til at åbne øjne for at se hvad der skete og der gik heller ikke ret længe før at Monica gjorde det sammen, det virkede for hende underligt at deres mor blev stille midt en hendes messe. Aaron kiggede på sin mor og vendte blikket for at se hvem det var hun talte om, hvilket fik en smerte til at løbe igennem hans krop med et stille klynk prøvede han at skjule det. Monica sendte Erik et stort og voksent smil ”God eftermiddag Hr. Darklighter” med hendes lyse og silkebløde stemme. Aaron så på ham og havde lysten til at rulle øjne, da hans mor tilbyd Eric at være med, kunne de ikke bare få det her overstået? Så han kunne komme hjem og ligge i sin seng, for der havde han det bedst lige nu. Aaron gav ham et nik og sagde ”Goddag Hr. Darklighter” Selvom Aaron kunne være provokerende og flabet, vidste han godt hvordan man tiltalte andre, hvilket var en ting som sad fast i ham af hans mors opdragelse.

Aaron så på sin mor, med et blik der spurgte om de ikke bare kunne blive færdig uden ham, for han var en anelse utålmodig, blikket så Monica og bukkede sig ned til Aarons øre og sagde ”Drop det Aaron, du har selv bedt om dette, opfør dig ordentligt og respektfuld” i en tone der ikke var en hvisken men bestemt og højt nok til at dem der stod tæt ved dem ville kunne høre hende. Aaron så på Monica og havde lyst til at sige noget meget grimt til hende, men han lod være.

Aaron havde aldrig forstået sig på kærlighed, måske han stadigvæk var for ung? Men det var tydeligt at se at hans mor var forelsket, hvorfor lige i Erik? Han havde langt hår som en pige? Og jo vist han ønskede han havde en far og der var en mand i huset, men altså endnu en præst? Det kunne da kun gøre det hele værre! Men alligevel hans mor var forelsket det var han helt sikker på, hendes lidt røde kinder og hendes smil? Han havde set det hos piger før, særligt på skolen.

Han kunne ikke lade være med at kigge over på Erik flere gange, lige indtil Monica rettede hans hoved den rette vej, han havde lyst til at vrisse af hende men gjorde det. Som messen blev genoptaget, mærkede hvordan det hele forandrede sig, alle følelserne i kroppen, vandet og ja han kunne ikke forklare det men han havde altid synes det var rart. Han mærkede hvordan en lille tåre trillede fra hans kind, hvad var det? Hvorfor tudede han? Det havde han tilgengæld ikke prøvet før! Dog var han hurtig til at fjerne den så dem der ville komme efterfølgende måtte jo være fra vandet der kom oppe fra, det kunne han da bruge som undskyldning.

Som messen sluttede, så Aaron op og hørte hans mors ord, han så over på Erik og hans mor og kom til at rulle med øjne ved hendes ord. Aha så det var derfor han skulle med? Fordi så kunne Erik babysitte ham? Imens deres mor og Monica tog ud og hyggede sig? Monica havde stod i stilhed og messen trænge ind i hende og lade renselsen ske, imens hun nærmest stod som en statue og kun gjorde de få bevægelser man gjorde under messen.

Hun forlod bassinet før alle de andre for at komme ud og klæde om, hun ville gerne så langt væk fra Aaron som muligt, inden han begyndte at blive pinlig. Aaron så på sin mor og Erik ”Jeg har ikke brug for en babysitter” kom det bare før han bevægede mod kanten af bassinet for at komme op af det..

Aaron kom helt op af bassinet og så på sin mor, han kunne kvæle hende lige nu for at efterlade ham her med en anden præst til at babysitte ham. Aaron tog imod håndklædet og begyndte at tørre sine fødder ved at bruge fødderne, for han nægtede at bukke sig der ned og tørre dem i nærheden af Erik. Hans krop gjorde rigeligt ondt i forvejen så han havde ikke behov for det skulle gøre mere ondt eller for den sags vises frem til Erik den gjorde ondt.

”aha, du skulle bare vide” kom det fra ham som han så på ham, han mærkede nærmest vreden om komme op indeni ham ved de ord, ville hun virkelig det? Var det derfor hun så tydeligt hadede ham? ”Ville hun virkelig det, så tror jeg du skal lære hende om ikke at hade sit eget barn” kom det fra ham uden at tænke sig om, før han begyndte at gå mod omklædningen, ville Erik snakke måtte han jo følge med ham, Aaron havde ikke i sinde at stå i den våde dragt i messe området og snakke mens andre kunne høre ham. Faktisk ville han bare gerne hjem og være alene.

Aaron, havde den største lyst til bare at sætte sig ned på bænken og lukke op for det hele, men han gjorde det ikke! Han skulle ikke være følsom og Erik skulle ikke tro at han bare kunne komme som præst og tro han kunne rense det hele væk. Han var frustreret og måske stadigvæk påvirket af hans tur hos Paris og hans mors bambusrør, måske det var det der gjorde ham så vred? Selvom han ikke rigtigt var vred men nok nærmere frustreret.

Han tog den hvide dragt af og forsøgte at stå i en vinkel så Erik ikke kunne se hans bagdel, da han ikke ønskede at han stillede spørgsmål. Derefter trak han i sit eget tøj, hvilket var behageligt og rart. Aaron så på Erik, det var tydeligt at se han kæmpede med at bestemme sig for, han ville ikke men alligevel Erik var en mand han ville vel kunne forstå det fleste drenge problemer? Han nikkede til Erik og mumlede ”Kun hvis du lover at snakke som en mand og ikke som værende præst ” kom det fra ham med et lille skævt smil.

Aaron fulgte efter Erik efter at have fået alt sit tøj på samt sin sko, dog noget besværet da han af gode grunde ikke kunne bukke sig ned og tage dem på. ”Havde du en far, da du var dreng?” Spurgte han og så op på ham, Aaron vidste ikke hvordan han skulle starte denne samtalen men han kunne hurtigt regne ud at det var sådan noget Erik ville snakke om og så hvorfor ikke bare starte et sted?

Aaron så på ham med et anerkendt nik, det var faktisk ret at få afvide at han gerne ville prøve, fremfor bare at afslog det helt. Blikket vendte sig mod ham, før det røg ned i gulvet han hadede at skulle snakke om tingene så hvorfor flygtede han ikke? Sådan gjorde han altid når nogen prøvede at komme under huden på ham på denne måde, men det var som om Erik faktisk var en anden lige nu i hvert fald. ”Kan vi gå en tur måske? Eller bare et lidt andet sted end her?” spurgte han stille og måske en anelse bedende.

Eriks svars på hans spørgsmål, nikkede han til. Han havde kort svedt ud af Erik var vampyr og en af de ældre af dem. ”Det beklager jeg, jeg glemte det” sagde han og så kort undskyldende på ham. ”Jeg tænkte bare, altså du ved hvordan det er at være dreng og have en far man kan gøre drenge ting med? Altså jeg ved godt du er lange ældre end mig, men kan du huske det?” Spurgte han og man kunne tydeligt se på ham at han virkelig overvejede sine ord og virkelig gjorde sig umage for ikke at være flabet eller provokerende. ”Det ved jeg ikke, jeg savner måske bare det at have en far selvom jeg aldrig har haft en og der altid været et spørgsmål i mit hoved, hver eneste dag og aften samt om natten når jeg går i seng” kom det fra ham som han virkelig måtte trække vejret tungt for at skubbe tankerne væk om hvem hans far var.

Aaron fulgte ham, roligt og faktisk en smule afslappet, hvorfor vidste han ikke helt præcist! Som de kom ud i haven, kunne han ikke helt lade være med at smile for sig selv. Hvor mange gange havde han ikke løbet her ud og gemt sig for sin mor, da han var mindre for at undgå at komme ind og blive renset efter hendes mening og hvordan han tit tog her til om natten når han ikke kunne sove, tros han vidste at bambusrøret ventede når han kom hjem, han elskede haven selvom han aldrig ville indrømme det overfor nogen.

Dog som Erik satte sig på bænken og gjorde tegn til at Aaron skulle sætte sig, bed han sig i underlæben! Skulle han fortælle ham han ikke kunne sidde ned? Eller skulle han forsøge at sætte sig så roligt som muligt men alligevel uden det blev opdaget alt for nemt? Han satte sig ved siden af Erik, noget langsommere end man normalt ville kende Aaron for og noget mere forsigtigt. Han kneb kort øjnene sammen og så væk fra Erik som han kom ned og sidde. Det lidt tid før Aaron at kunne sige noget, men han hørtes Eriks ord og nikkede stille før han vendte blikket mod ham. Ordene fik ham til at nikke, han vidste heller ikke hvordan det var være dreng og have en far? ”Er det normalt at man ikke har en far?” Spurgte han og så op på ham i øjne, der var noget underligt ved hans øjne, han vidste ikke hvad det præcist var.

Aaron rykkede svagt på sig og fortryd det inderligt, smerten jog igennem ham og han klynkede lavmeldt. ”Jeg tror gerne jeg vil stå op” sagde han og rejste sig ”Hvordan bliver man forvandlet?” spurgte han og så på ham, som han fortalte at det først var ved hans forvandling at han oplevede sin far ”Måske det også vil ske for mig?” spurgte han nærmest håbefuldt. Aaron kiggede omkring sig og da Erik spurgte ind til hvad hans spørgsmål var, sank han en klump. ”Kan du skaffe noget for mig? Jeg har undersøgt noget, mor må ikke få noget af vide lover du mig det?” sagde han spørgende og så på ham. Han ville ikke forsætte før Erik havde lovet ham ikke at sige noget til hans mor.