|
|
Post by Monica Belle on Jun 14, 2021 16:51:02 GMT 1
Monica elskede naturen og brugte meget naturen til at læse og studere i når hun skulle læse op til en prøve eller en svær aflevering, hun elskede at gå i græsset med bare tær, dog havde hun sine små tøfler på hun altid brugte om natten når hun var oppe. Monica tog sig selv i at skulle til at dreje rundt om sig selv, i stedet valgte hun at gå tilbage til sin mor og stillede sig pænt ved siden af hende igen. ”Ja det gjorde jeg, jeg har sendt til de fineste og bedste steder mor” sagde hun og så stolt op på hende, hun ville gøre sin mor stolt uanset hvad det var hun foretog sig, så skulle hendes mor stolt kunne sige ”det er min datter” sådan havde det nærmest altid været for Monica.
Ordene om at hun ikke havde kunne hjælpe hende med en plads på skolens kontor, havde ikke gjort Monica det efter nogle dage, men da hun havde fået beskeden om at hun ikke kunne få pladsen der, var hun blevet ulykkelig og ked af det. Men det havde fået hende til at undersøge ’markede’ for at komme lidt mere ud. ”Det iorden mor, selvom jeg gerne ville, men må afvente og se om jeg kan få en plads på nogle af de steder jeg har søgt” Sagde hun og sendte hende et varmt smil. ”Men bare rolig mor, jeg har ikke søgt nogle steder som ikke er værdig nok for en Belle at arbejde” Sagde hun og man kunne tydeligt høre stoltheden i hendes stemme.
|
|
|
|
Post by Emma Belle on Jun 14, 2021 16:56:58 GMT 1
Emma smilede lidt for sig selv. Hendes datters ord var som sød musik i hendes ører og hun lagde en arm om hendes skuldre og gav hende et kram ind til sig.
"Moderen velsigne dig, min kæreste," sagde hun og kyssede hendes røde hårpragt. "Har du hørt fra nogle steder endnu? Er du blevet indkaldt til samtaler?" spurgte hun lidt nysgerrigt og løsgjorde sig lidt fra sin datter for at se ned på hende med et vurderende blik. Hun vidste at Monica var et pragteksemplar og ville gøre det bedste hun kunne uanset hvor hun endte henne i verden. Hun tænkte i sit stille sind på om hun mon havde ansøgt parlamentet eller nogle af de andre større institutioner eller skoler. Hun kunne ikke vente til hun fandt ud af hvor hun ville ende henne i verden. Hun var sikker på at det ville blive et godt sted for hende og gavne hendes evner på den bedste vis. Hvis man ikke tog hende ind, var man jo direkte dum!
|
|
|
|
Post by Monica Belle on Jun 14, 2021 18:40:43 GMT 1
Monica lagde blidt sine arme om sin mor for at gengælde hendes kram og nikkede stille til hendes ord for at bekræfte hende i dette. Hun var stille et øjeblik fordi hun kort var nødt til at tænke, for hun skulle lige være helt sikker på hvilket af stederne hun have fået svar på, før hun fik sagt noget forkert. Hun tænkte altid over sine ord, måske det også var derfor hun aldrig svarede igen eller var flabet? Hun var ikke en som smed om sig med ordene lige som hendes lillebror. Sommetider tænkte hun tit på om de overhovedet var søskende, men hun vidste de var! Selvom hun ikke kendte sin far eller Aarons far. Det gjorde hende heller ikke noget ikke at vide det, så længe hun havde sin mor så var hun glad.
”Jo det har jeg mor, faktisk det eneste sted jeg har fået et svar fra som vil have mig til samtale, to andre steder har afvist mig? Forstår du det? Altså jeg blev afvist, med perfekte karakterer og skole gang så bliver jeg afvist” fortalte hun før hun så op på hende med et blik der var skuffende og uvidende over hvordan hun kunne blive afvist. ”Jeg skal faktisk til samtale i morgen aften kl 23.30 ved Northern Lights Industries. Forstår bare ikke helt hvorfor det skal være så sent, det er jo der jeg burde få min skønheds søvn, men sådan er voksenlivet vel bare? Måske ejeren er en travl mand” Sagde hun og fniste lidt over hendes egne ord.
|
|
|
|
Post by Emma Belle on Jun 14, 2021 18:58:10 GMT 1
Noget i Emmas krop låste sig sammen som tandhjul der var blevet standset af grus eller en gren der forhindrede dem i at dreje rundt. Hun mærkede næsten tiden gå i stå og vinden sænke sig omkring dem inden hun blinkede et par gange for at sikre sig at hun var vågen og det hele ikke var en dårlig drøm eller et mareridt, for den sags skyld. Hun drejede sig imod Monica og tog hende ved begge skuldre med sine blege, slanke hænder mens hun så indgående på hende.
"Northern Lights Industries er ejet af en meget magtfuld mand, min kære," sagde hun langsomt mens hun søgte efter ordene til at formulere sig. "Han er ikke en man skal regne med, og man skal altid passe på. Vend aldrig ryggen til manden, han er som en snog, og han kan hugge til når man mindst venter det." hun fugtede læberne og tog en dyb indånding. Et sted i hende skreg hun på at sige alt til sin datter, men hun havde svoret at Guderne var hendes børns fædre. De var blevet til i religionens åsyn, så måtte de også tilhøre Guderne, og ikke de kødelige personer der havde bistået deres undfangelse.
"Skal jeg tage med? Jeg kan godt tage med! Vil du have mig med?" spurgte hun lidt smådesperat efter at komme med sin datter og overvære samtalen, men samtidig vidste hun også at Monica var voksen nok til at ville klare tingene selv, specielt noget så vigtigt som hendes fremtidige arbejdsplads.
|
|
|
|
Post by Monica Belle on Jun 14, 2021 22:30:46 GMT 1
Monica så på sin mor, som om hun skiftede personlighed eller hvad man nu skulle kalde det. Hun var lige ved spørge sin mor om hun havde gjort noget forkert. Da hun hørte hendes ord, og så på hende, Monica stod helt stiv i et øjeblik og ikke vidste hvad hun skulle gøre, det gjorde hende faktisk bange et øjeblik den måde hun fortalt om ejeren på. Monica havde aldrig mødt ham og vidste ikke hvem han var, men han lyd ikke som en rar mand. Hun så kort væk før hun så hendes mor i øjne igen. ”Mor, Guderne vil beskytte mig, Guderne gør min stærk og min tro er stærk, ingen kan gøre mig fortræd så længe har jeg min tro, det har du selv sagt mor” Sagde hun stille og så på hende.
Hendes mors nærmest tiggende og desperate stemme om at hun gerne ville med og om hun ville have hende med. Hun så på hende og havde faktisk lysten til at sige ja, men igen hun ville også gerne være voksen og vise at hun kunne ting uden sin mor. ”Mor, jeg skal nok klare den mor. Men du kan tage med der hen og vente på mig og så kan vi tage hjem sammen, det er jo sent når jeg skal hjem efter samtalen og jeg er ikke så glad for at skal tage den lange vej alene” sagde hun og så på hende. ”Jeg vil rense mig inden jeg skal afsted og jeg gøre mit hoved tomt, så intet kan forstyrre mig og gøre mig uklar. Jeg er faktisk rigtig nervøs mor” Sagde hun og så på hende, ikke fordi det som sådan var det hun lige havde fortalt der gjorde hende nervøs, men fordi det var et kæmpe skridt i hendes liv og at hun skulle til at forme sin fremtid som voksen og selvstændig kvinde. Monica vidste at hun nok aldrig ville blive helt selvstændig hun var for tæt knyttet til sin mor.
|
|
|
|
Post by Emma Belle on Jun 15, 2021 12:52:57 GMT 1
Emma tog en dyb indånding inden hun rakte ud og greb om Monicas hænder. De var snart lige så lange og slanke som hendes egne, fine dame hænder der snart skulle finde en partner. I sit stille sind, hvorend hendes datter endte henne i verden, håbede hun det ville være en god, sød mand der kunne tage vare på hende på den rigtige måde.
"Så tager jeg med dig, og venter udenfor," sagde hun, omend hun frygtede hvad der ville ske hvis Matthew så hun var med Monica. Ville han monstro lægge to og to sammen og indse hvem Monica var - eller retere HVAD hun var??
Hun skubbede tankerne til side og mønstrede et smil inden hun langsomt sneg sin arm om sin datters skuldre og førte hende nænsomt med sig tilbage imod den åbne havedør. "Jeg kan hjælpe dig med en renselse i templet imorgen. De har de bedste faciliteter til at bruge vand og lys og du kan blive ren og klar. Hvis du vil have min hjælp altså?" spurgte hun med et lille træk på skuldrene inden hun lukkede havedøren bag dem. Uden at sige noget førte hun sin datter videre med sig ud i entréen og op ad trappen.
|
|
|
|
Post by Monica Belle on Jun 15, 2021 20:24:41 GMT 1
Monica så på sin mor som hun samlede hendes hænder og holde dem, et stort og kærligt smil ramte hende som en svag kuldegysning gled gennem hende, da det ikke lige frem var fordi hun havde tøj på at stå ude og det ikke var ret mange grader, men Monica havde også altid være en lille frossen pind. ”Tak mor, det vil betyde mig at gøre det sammen med dig, men vil gerne klare samtalen selv.” sagde hun og kyssede blidt sin mor på kinden og smilte til hende, hun lod sin mors arm snige sig om hendes skuldre før hun fulgte med hende indenfor. ”Meget gerne mor, du er den bedste til det. Du er den bedste i hele verden og den klogeste” sagde hun stolt og sendte hende et stort smil.
”Tror du, at ejeren af selskabet valgte mig for min håndskrevne ansøgning og min top karakter? ” spurgte hun som de var kommet indenfor, man kunne tydeligt mærke varme forskellen selvom den nok ikke var ret stor, men hun var begyndt at fryse at smule. Monica var endnu ikke begyndt at tænke på at finde en sød mand og skabe et liv på den front, hun var lidt ”forskrækket” overfor det, da det ville betyde at hun ikke kunne være tæt på sin mor og bare kunne spørge hende om råd. Men samtidig ville hun gerne finde en, men hun mente hendes karriere og uddannelse var vigtigere, for hendes mor havde jo klaret det alene, hvorfor kunne Monica så ikke også gøre det samme?
|
|
|
|
Post by Emma Belle on Jun 15, 2021 20:50:02 GMT 1
"Selvfølgelig," svarede hun beroligende. Selvfølgelig skulle hun klare samtalen selv, det ville være det bedste. "Men jeg er lige udenfor døren, så bare rolig," tilføjede hun forsikrende mens de gik op ad trappen til overetagen. Der var stille og lyset dæmpede sig omkring dem som de kom hen imod Monicas soveværelse.
"Han vælger folk der tilbyder sig, og så bliver du bedømt til din samtale," forklarede hun med stilfærdig stemme inden de stoppede ved Monicas soveværelsesdør. Hun vendte sig om mod sin datter og lagde en slank hånd mod hendes kind. Man kunne mærke kulden fra luften udenfor havde sat sig i den blege hud. "Det er sent, min kære. Sov godt, og drøm sødt, så ses vi imorgen!" hilste hun og kyssede hendes pande inden hun gik imod sine egne gemakker.
//out
|
|
|
|
Post by Monica Belle on Jun 15, 2021 21:06:30 GMT 1
Monica så på hende, det var tydeligt at hun faktisk ikke havde forstand eller viden om denne del af livet, selvom hun faktisk havde forsøgt at læse nogle bøger om det, men hun havde ikke rigtigt kunne finde nogen, hvilket hun ikke havde fortalt sin mor. "jeg er bare så nervøs for at gøre noget forkert, jeg aner ikke hvordan man gør mor" Sagde hun og så på hende med et usikkert smil.
hun fulgte med sin mor op ad trapperne og nikkede som de nåede hendes dør. "Sov rigtigt godt og drøm godt samt positivt mor, Vi ses imorgen " sagde hun før hun vendte sig for at gå ind på sit værelse og vende tilbage til søvnen og drømmene.
//out
|
|
