|
|
Post by Moiran Snow on Jun 10, 2021 18:37:56 GMT 1
Moiran sad lidt og så på Astor. Der var ingen tvivl om at den unge mand var under lavmålet for hvad Moiran egentlig gad finde sig i. Den gratis drink var fin, det var slet ikke det. Men han prøvede hans tålmodighed af i stor stil og han tog en dyb indånding inden han mønstrede et smil.
"Tror du virkelig jeg vil tage imod noget andet end penge? Jeg er ansat på fu*cking børnehjem, jeg kan tage hvad jeg vil af sjov og spas dér hvis det skal være. Så gem dine fantasier til nogle andre, der måske vil falde for den slags billigt lir," svarede han køligt som en nordenvind i Sibirien, inden han tømte sit glas og rejste sig. "Tak for øllen," han puffede glasset til siden så det væltede og rullede hen over bordet til det faldt på gulvet og gik i stykker med en høj klirren, der vækkede flere af de andre pub-gæster. Moiran trak sin kappe demonstrativt omkring sig og satte kurs mod døren, som de heldigvis ikke sad langt væk fra, i håb om at drengen ikke ville følge efter ham eller gør mine til det.
|
|
|
|
Post by Astor Hill on Jun 10, 2021 20:17:59 GMT 1
Astor følte faktisk en form for sejer indeni sig selv lige nu, det virkede ikke lige frem til at fyren var vant til sådan et tilbud og Moirans måde at svare tilbage på tilbuddet, fik ham til at grine lige ind til øllen blev væltet! Det var sindssyg dyre dråber der blev spildt der! Var han da komplet idiot! Han smilte hånligt til ham som han fulgte ham med øjne, dog blev han selv siddende lidt før han valgte at rejse sig og gå efter ham.
Ikke fordi han som sådan var ude på noget, det var han aldrig ting skete bare for ham, det var næsten aldrig planlagt. ”Nåårh skal du hjem og sutte på sut hos Donner, når nu du ikke kan klare et godt tilbud” Røg det ud af kæften på Astor, som han gik bagved ham. Astor sørgede for at holde en god afstand, han havde ikke i sinde at skabe kaos, selvom hans ord nok ville gøre det. Men de var bare røget ud af ham, uden at han havde tænkt sig om.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jun 10, 2021 20:29:32 GMT 1
Hans såler skurrede mod gulvet som han stoppede op og vendte sig rundt imod fyren. Hans øjne havde ændret sig, de var formørket, det mørke der pressede sig på og snappede og bed når hans omgivelser virkede for klaustrofobiske. Han stod med hænderne ned langs siden, knyttede næver men uden intentionen om at svinge dem. Ikke nu, ikke her. Døren var lige bag ham. Et grin var at skimte på hans læber.
“Jeg tror da vidst det er dig der har suttet mest - måske endda på Donner selv, din klamme bøsserøv,” knurrede han for at vise præcis hvor hans meninger lå overfor en fyr som ham. Eller rettere var det ikke noget han sædvanligvis tog som en dårlig ting. Folk kunne gøre hvad de ville, for hans skyld ingen alarm, men lige nu var personlige angreb åbenbart parolen. Hans blik gled op og ned ad ham. “Jeg kunne få et bedre tilbud fra en halvdød luder i Luxor, end det du kan tilbyde mig,” tilføjede han inden han atter vendte sig bort og rev døren op for at gå udenfor i den lune sommeraften. Om Astor fulgte efter ham var han ligeglad med. Det tog alverdens viljestyrke ikke at fare i kødet på ham.
|
|
|
|
Post by Astor Hill on Jun 10, 2021 20:47:06 GMT 1
Ordene som kom fra Moiran, fik smilet til at vokse sig endnu større. Så han havde troet på at det at han ville tilbyde sin krop som betaling for at lære at koge pasta var seriøst? Han måtte virkelig kæmpe for ikke at begynde at grine højtlydt. ”Jeg er vild med at du faktisk troede det tilbud var seriøst, det viser næsten hvor nem du er” fik han kæmpet ordene ud imens han prøvede ikke at grine højt.
Døren der blev flået op og stilheden i rummet, samt alle øjne der gloede på Astor, var faktisk ikke særlig rart! På nogen måde, så heller følge efter Moiran! ”Selv jeg har mere status til at gide knalde en halvdød luder, men mon ikke Donner kun har givet dig dit job fordi så kan han få lidt fordele af dig” kom det fra ham, med et skævt smil men hånligt smil.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jun 11, 2021 15:28:41 GMT 1
De var lykkeligvis kommet udenfor hvilket blot forstærkede Moiran i sin trang til at slå manden ihjel. Det var midnat, gaderne var stort set forladte. Men deres lille optrin i pubben gjorde det ikke muligt, ikke lige nu ihvertfald. Det gav ham dog alligevel anledning til at vende sig om igen så snart de var nogle skridt borte fra pubben og gribe den unge fyr om halsen og presse ham op ad en husmur. Hans fingre strammede sig ind i hans strube og neglene skar ind i huden som ville han grave ind og flå luftrøret ud så det kunne mærke den lune sommeraften selv uden at skulle have Astor til at trække vejret længere.
"Hvis du sætter dine fødder på Lockwood Orphanage, skal jeg personligt servere dig honningglasseret og med et æble i munden for forstanderen, er det forstået?" hans stemme vekslede mellem rasende hvislen og kold knurren og han kunne mærke dyret tage over så de mørke øjne fik et kortvarigt glimt af et gyldent skær der lyste op af sig selv i skyggerne der hvilede over dem fra muren.
|
|
|
|
Post by Astor Hill on Jun 12, 2021 14:33:47 GMT 1
Man kunne til tider nok godt tænke at Astor var typen som bevidst opsøgte problemer og skabte problemer men det var han bestemt ikke, det skete bare altid for ham. Dog som Moiran reagerede på hans ord og måden han greb fat om hans hals og nærmest kylede ham op af den nærmeste husmur, fik Astor til at stivne fuldstændig af panik og særligt måden som Moirans negle blev borede ind i halsen på ham. Han så på ham med en del frygt i øjne som om alt hans rapkæftede attitude var forsvundet fuldstændig fra hans krop og sind, samtidig med at følelsen af at han ikke kunne trække vejret kun blev værre og værre.
Ordene der kom fra Moiran gjorde ham vred og irriteret, for han havde ting at gøre der, men samtidig havde han ikke lysten til at miste livet, for det virkede ikke til at Moiran jokede med det men rent faktisk mente det alvorligt! Det var ikke muligt for Astor at få ord ud om det var fordi han var i panik eller grebet om hans hals der forhindrede det. Dog nikkede han for at vise at han havde forstået det samtidig med at små svedperler kom frem på hans pande.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jun 12, 2021 14:36:52 GMT 1
Moiran kunne mærke manden endelig forstod en hentydning, men det var håbløst at han skulle gå så langt som til vold for at sætte en grænse for ham. Hans greb slækkedes langsomt om hans hals og han trak hånden til sig inden han slap ham helt, uden at gide sikre sig at der ikke var kommet huller der hvor hans negle havde boret sig ind i halsen på Astor.
"Jeg håber du holder dig væk, ellers bliver det værst for dig selv," knurrede han imens han langsomt fik tøjlet dyret i sig igen. Han sendte ham et sidste advarende blik inden han vendte ryggen til ham og forsvandt ned ad gaden i retning af Lockwood Orphanage.
//out
|
|
|
|
Post by Astor Hill on Jun 13, 2021 15:51:30 GMT 1
Astor blev stående stiv som et bræt imens Moiran løsnede sit greb, han vidste ikke om der var gået hul på hans hud men han havde heller ikke lysten til at skulle tjekke om der var, så længe fyren stadigvæk var i nærheden af ham. Ordene der kom fra ham, havde han ikke lysten til at svare på, mest fordi han lige havde ødelagt for sig selv muligheden for at kunne besøge sin Niece på børnehjemmet samt den eneste personale der som han havde holdt kontakten med efter han var flyttede fra børnehjemmet. Men mon ikke han ville have glemt ham om noget tid, så længe han holde sig der fra et godt stykke tid, folk kunne jo ikke blive ved med at gå og huske på ting, før eller siden ville de glemme sådanne ting i hvert fald hvis man spurgte Astor.
"ja! var hans eneste svar til fyren, som lige havde været ved at kvæle livet ud af ham. Normalle mennesker ville nok anmelde personen, men nu var det ikke lige frem for Astor var gud bedste barn selv og var gode venner med alt der hed autoriteter, så at anmelde ting var ikke noget Astor gjorde sig i. Han ventede med at flytte på sig ind til han kunne se fyren var et godt stykke væk fra ham, han besluttede sig for at søge i den modsatte retning og søge hjem mod hans fars hjem, han kunne gemme sig på sit værelse et par timer eller dage og prøve at glemme dette.
//Out
|
|
