Post by Shade Letoile Darklighter on Jun 7, 2021 14:40:15 GMT 1
Vinden blæste tudende over de langstrakte vidder omkring dem. Disciplineringsanstalten lå som den tårnende høje og trøstesløse bygning i midten af ingenting og kun forbundet til resten af verden via en lang grusvej, bevogtet og skærmet af med mure og pigtråd og magiske forseglinger der holdt det inde der skulle holdes inde. Dog var sikkerheden slet ikke lige så omfangsrig som ved Argorat, der lå længere ude mod kysten hvor de skrappe bølger kastede sig op af de stejle klipper og isen om vinteren omsluttede fundamentet i et jerngreb. Himlen ovenover var dækket af et virvar af skyer der rev og flåede sig selv i stykker og samlede sig på ny. Lyn og gnister slog ud nu og da fra den høje antenne på toppen af anstaltens hovedbygning, som samlede den atmosfærisk energi fra luften.
Han gik de langsomme skridt fra den grusede plads foran anstalten. Platformen som han netop var trådt ud fra gnistrede og slukkede igen så portalen lukkedes med et sug der bølgede ud i luften omkring dem. De sorte øjne var rettet mod de to vagter der stod på hver side af den høje dør med lange stave i hænderne, krystaller sat for enden til at kanalisere magien nemmere. De fortrak ikke en mine da han trådte nærmere og stillede sig mellem dem. Den velkendte lyd fra systemet over dørkarmen gav et klik og de massive døre trak til hver side og afslørede den store velkomsthal. Alting var klinisk rent og hvidt og sort. Hvide gulve og vægge, et sort loft der trykkede én ned og blege kuper af lys indfattet i loftet. Lyset der kastede sig ned over omgivelserne var koldt og klart, som frosten udenfor der bed i sten og tænder.
Han gik med rolige skridt imod receptionisten der hævede hovedet fra sit arbejde da han trådte ind. Hun så ud til at have en direkte fysisk reaktion på hans tilstedeværelse. Hendes ansigt blev askegråt og hun sank en klump som var hendes hals tør som sandpapir.
"Mr. Darklighter, hvad bringer Dem hertil?" spurgte hun med en smule uro i stemmen. Han standsede ved skranken og så ned på hende, de sorte øjne blanke som opaler af mørke krammet sammen til runde glober.
"Jeg skal bringe et barn til Lockwood Orphanage," sagde han, stemmen monoton og følelsesforladt, kold som vinden udenfor. Receptionisten fugtede sine læber og rodede i papirerne der var gemt for hans syn bag skranken.
"Ja, det er sandt!" sagde hun efter nogen tid og fandt en blok og en pen. "Jeg skal bare bede om en underskrift," forklarede hun kortfattet og slap blokken lidt hastigt så den klaprede mod skrankens overflade. Hun ville undgå at være i nærkontakt med ham så vidt som muligt. Han blinkede langsomt, de blege øjenlåg fugtede de sorte øjne og han trak blokken og pennen til sig for at sætte en ulæselig underskrift inden han skubbede blokken tilbage til hende. Ønsket om at undgå nærkontakt var gengældt. Hun tog papirerne og nikkede inden hun vendte sig mod sit to-vejs-spejl og lavede et hastigt tegn, der aktiverede spejlet så det viste et andet sted i komplekset hvor der sad endnu en medarbejder.
"Er Snow klar til overførsel?" spurgte receptionisten. Et skrattende men bekræftende svar gik igennem og hun slukkede for samtalen inden hun vendte sig imod ham. "Der går lige et par minutter, så er han klar," sagde hun med et lille smil.
Han nikkede kortfattet og vendte sig lidt rundt for at se uinteresseret på omgivelserne. Der var ikke stor forskel fra hans tid på Anstalten til nu. Samme omgivelser, samme kolde, kliniske opholdssted for utilregnelige magikere, varulve, vampyrer og fae, der skulle sluses ud i samfundet igen efter deres ophold i Argorat-fængslet. Han foldede hænderne bag ryggen og stod som en stenstøtte i intetheden, klædt i den typiske uniform for Darklighteragenterne, sort klædedragt der var både smidig men også formel, bæltet udstyret med små holdere til remedier og lignende.
Der gik lidt tid, en akavet stilhed der fyldte luften imellem ham og receptionisten, indtil en dør for enden af en gang gled op og en vagt kom med en ganske ung dreng. Vagten puffede ham hen imod receptionen og nikkede kort til receptionisten inden han drejede rundt på hælen. Receptionisten forsøgte at sende den lille dreng et smil.
"Så er du klar til at komme videre, Moiran. Mr. Darklighter er her for at overføre dig til børnehjemmet," sagde hun. "Held og lykke derude!" hun forsøgte at lyde opmuntrende men et sted i hendes stemme kunne man ane en betvivlende tone. Shade ænsede hende ikke men så istedet ned på drengen da han trådte nærmere. Hans sorte øjne låste sig fast på ungen og han blinkede et par gange.
"Kom med mig, så sørger jeg for at du kommer derhen," sagde han kortfattet inden han drejede rundt og bevægede sig i retning af hoveddøren.
Moiran stod kortvarigt fastfrosset over de dyriske øjnes stærke blik inden han fik revet sine fødder igang fra gulvet, som var de klistret fast af usikkerhedens søle. Han skyndte sig efter ham uden et ord og med kun et enkelt blik tilbage over skulderen til receptionisten, der dukkede sig ude af syne igen, forlod han Anstalten. Vinden trak ind over hans ansigt og han skuttede sig nærmere manden, der havde hentet ham men han kunne godt mærke der ikke var nogen omsorg at hente hos ham. De trådte hen til platformen hvor Shade med lette, dansende bevægelser skabte de tegn i luften der ville aktivere platformen og bringe dem til platformen ved Lockwood Orphanage. Han vendte sig kort imod Moiran.
"Er du klar?" spurgte han. Moiran stod og så lidt forvirret på ham inden han nikkede. Hvad end der nu skulle ske vidste han ikke. I samme sekund åbnedes energifeltet foran dem, en rund cirkel der gnistrede af magi. Moiran havde aldrig set noget lignende, aldrig prøvet at anvende en platform som denne, men han måtte stole på at manden ved siden af ham vidste hvad der skulle ske. Man kunne ikke se på den anden side. Han greb instinktivt ud og holdt fast i hans håndled. Shade stivnede kortvarigt inden han måtte slappe af. Det var jo en dreng, sikkert mærket for livet af tilværelsen på Anstalten. Han skiftede derfor hans greb og lukkede sine lange slanke fingre om drengens lille hånd.
"Kom," sagde han endelig og med det trak han ham med sig igennem energifeltet. Moiran fulgte med uden at kny. Bag ham forsvandt Disciplineringsanstalten forevigt.
//out
Han gik de langsomme skridt fra den grusede plads foran anstalten. Platformen som han netop var trådt ud fra gnistrede og slukkede igen så portalen lukkedes med et sug der bølgede ud i luften omkring dem. De sorte øjne var rettet mod de to vagter der stod på hver side af den høje dør med lange stave i hænderne, krystaller sat for enden til at kanalisere magien nemmere. De fortrak ikke en mine da han trådte nærmere og stillede sig mellem dem. Den velkendte lyd fra systemet over dørkarmen gav et klik og de massive døre trak til hver side og afslørede den store velkomsthal. Alting var klinisk rent og hvidt og sort. Hvide gulve og vægge, et sort loft der trykkede én ned og blege kuper af lys indfattet i loftet. Lyset der kastede sig ned over omgivelserne var koldt og klart, som frosten udenfor der bed i sten og tænder.
Han gik med rolige skridt imod receptionisten der hævede hovedet fra sit arbejde da han trådte ind. Hun så ud til at have en direkte fysisk reaktion på hans tilstedeværelse. Hendes ansigt blev askegråt og hun sank en klump som var hendes hals tør som sandpapir.
"Mr. Darklighter, hvad bringer Dem hertil?" spurgte hun med en smule uro i stemmen. Han standsede ved skranken og så ned på hende, de sorte øjne blanke som opaler af mørke krammet sammen til runde glober.
"Jeg skal bringe et barn til Lockwood Orphanage," sagde han, stemmen monoton og følelsesforladt, kold som vinden udenfor. Receptionisten fugtede sine læber og rodede i papirerne der var gemt for hans syn bag skranken.
"Ja, det er sandt!" sagde hun efter nogen tid og fandt en blok og en pen. "Jeg skal bare bede om en underskrift," forklarede hun kortfattet og slap blokken lidt hastigt så den klaprede mod skrankens overflade. Hun ville undgå at være i nærkontakt med ham så vidt som muligt. Han blinkede langsomt, de blege øjenlåg fugtede de sorte øjne og han trak blokken og pennen til sig for at sætte en ulæselig underskrift inden han skubbede blokken tilbage til hende. Ønsket om at undgå nærkontakt var gengældt. Hun tog papirerne og nikkede inden hun vendte sig mod sit to-vejs-spejl og lavede et hastigt tegn, der aktiverede spejlet så det viste et andet sted i komplekset hvor der sad endnu en medarbejder.
"Er Snow klar til overførsel?" spurgte receptionisten. Et skrattende men bekræftende svar gik igennem og hun slukkede for samtalen inden hun vendte sig imod ham. "Der går lige et par minutter, så er han klar," sagde hun med et lille smil.
Han nikkede kortfattet og vendte sig lidt rundt for at se uinteresseret på omgivelserne. Der var ikke stor forskel fra hans tid på Anstalten til nu. Samme omgivelser, samme kolde, kliniske opholdssted for utilregnelige magikere, varulve, vampyrer og fae, der skulle sluses ud i samfundet igen efter deres ophold i Argorat-fængslet. Han foldede hænderne bag ryggen og stod som en stenstøtte i intetheden, klædt i den typiske uniform for Darklighteragenterne, sort klædedragt der var både smidig men også formel, bæltet udstyret med små holdere til remedier og lignende.
Der gik lidt tid, en akavet stilhed der fyldte luften imellem ham og receptionisten, indtil en dør for enden af en gang gled op og en vagt kom med en ganske ung dreng. Vagten puffede ham hen imod receptionen og nikkede kort til receptionisten inden han drejede rundt på hælen. Receptionisten forsøgte at sende den lille dreng et smil.
"Så er du klar til at komme videre, Moiran. Mr. Darklighter er her for at overføre dig til børnehjemmet," sagde hun. "Held og lykke derude!" hun forsøgte at lyde opmuntrende men et sted i hendes stemme kunne man ane en betvivlende tone. Shade ænsede hende ikke men så istedet ned på drengen da han trådte nærmere. Hans sorte øjne låste sig fast på ungen og han blinkede et par gange.
"Kom med mig, så sørger jeg for at du kommer derhen," sagde han kortfattet inden han drejede rundt og bevægede sig i retning af hoveddøren.
Moiran stod kortvarigt fastfrosset over de dyriske øjnes stærke blik inden han fik revet sine fødder igang fra gulvet, som var de klistret fast af usikkerhedens søle. Han skyndte sig efter ham uden et ord og med kun et enkelt blik tilbage over skulderen til receptionisten, der dukkede sig ude af syne igen, forlod han Anstalten. Vinden trak ind over hans ansigt og han skuttede sig nærmere manden, der havde hentet ham men han kunne godt mærke der ikke var nogen omsorg at hente hos ham. De trådte hen til platformen hvor Shade med lette, dansende bevægelser skabte de tegn i luften der ville aktivere platformen og bringe dem til platformen ved Lockwood Orphanage. Han vendte sig kort imod Moiran.
"Er du klar?" spurgte han. Moiran stod og så lidt forvirret på ham inden han nikkede. Hvad end der nu skulle ske vidste han ikke. I samme sekund åbnedes energifeltet foran dem, en rund cirkel der gnistrede af magi. Moiran havde aldrig set noget lignende, aldrig prøvet at anvende en platform som denne, men han måtte stole på at manden ved siden af ham vidste hvad der skulle ske. Man kunne ikke se på den anden side. Han greb instinktivt ud og holdt fast i hans håndled. Shade stivnede kortvarigt inden han måtte slappe af. Det var jo en dreng, sikkert mærket for livet af tilværelsen på Anstalten. Han skiftede derfor hans greb og lukkede sine lange slanke fingre om drengens lille hånd.
"Kom," sagde han endelig og med det trak han ham med sig igennem energifeltet. Moiran fulgte med uden at kny. Bag ham forsvandt Disciplineringsanstalten forevigt.
//out
