Post by Emma Belle on Dec 19, 2021 13:03:13 GMT 1
Joseph Parnassus
Tid: mandag eftermiddag
Sted: Forstanderindens kontor
Vejr: snevejr
Vinduerne var næsten forseglet bag lag af tykke, hvide dyner af sne. Det væltede ned udenfor og hun havde fået et væld af "forsinkelser" via diverse elevers familiemedlemmers to-vejs spejle, hvor de fortalte at de var forhindret i at komme tilbage til skolen på grund af de store snemængder, der gjorde teleportationsplatformene svære at lokalisere. Hun fnøs for sig selv mens hun nedfældede den sidste dårlige undskyldning og tog sig tid til at se oversigten igennem. I alt næsten atten elever der blev hjemme.
"Nu er julen jo alligevel lige for døren," havde én forældre sagt.
"Det er vel kun rart for jer ikke at have så mange på denne tid af året."
"Med al den influenza der er i omløb og mangel på hosteeliksirer..."
Der var ikke den undskyldning der ikke var blevet brugt, men Emma Belle måtte give nogle af dem ret. Hun var selv træt til benet af den forestående juleperiode med Aaron og Monica. Det eneste hun så frem til var tempelritualerne. Hun håbede altid at se den britiske indenrigsminster fra den magiske regering. Hvad var det nu han hed? Cesare. Ja, hun håbede at han kom så de kunne give sig hen til hinanden i den rensende intimitet der opstod når ritualerne blev afviklet. Hun længtes, ja, det måtte hun indrømme. Stress og jag formørkede hendes sind og hun havde forsøgt at vaske sig så ofte som muligt, men alligevel var hendes tanker plettet af lystens vilde tåger. Hun håbede det ville hjælpe at komme derhen og overgive sig til guderne, sådan som hun forsøgte at prædike i skolen. Kæft, trit og retning - og guddommelig hengivenhed.
Men nu havde hun andre ting at tænke på. En af de elever der trods afstanden var kommet tilbage til skolen op til juleferien var Joseph. Og hun havde en seriøst stor høne at plukke med ham! Hun rakte ud efter en lille sølvklokke på bordet og hendes sekretær Jason åbnede døren.
"Vis ham ind, Jason," bad hun med myndig stemme og foldede hænderne foran sig på skrivebordet hvor spanskrøret lå klar. Jason bukkede og viste eleven indenfor inden han lukkede døren.
Tid: mandag eftermiddag
Sted: Forstanderindens kontor
Vejr: snevejr
Vinduerne var næsten forseglet bag lag af tykke, hvide dyner af sne. Det væltede ned udenfor og hun havde fået et væld af "forsinkelser" via diverse elevers familiemedlemmers to-vejs spejle, hvor de fortalte at de var forhindret i at komme tilbage til skolen på grund af de store snemængder, der gjorde teleportationsplatformene svære at lokalisere. Hun fnøs for sig selv mens hun nedfældede den sidste dårlige undskyldning og tog sig tid til at se oversigten igennem. I alt næsten atten elever der blev hjemme.
"Nu er julen jo alligevel lige for døren," havde én forældre sagt.
"Det er vel kun rart for jer ikke at have så mange på denne tid af året."
"Med al den influenza der er i omløb og mangel på hosteeliksirer..."
Der var ikke den undskyldning der ikke var blevet brugt, men Emma Belle måtte give nogle af dem ret. Hun var selv træt til benet af den forestående juleperiode med Aaron og Monica. Det eneste hun så frem til var tempelritualerne. Hun håbede altid at se den britiske indenrigsminster fra den magiske regering. Hvad var det nu han hed? Cesare. Ja, hun håbede at han kom så de kunne give sig hen til hinanden i den rensende intimitet der opstod når ritualerne blev afviklet. Hun længtes, ja, det måtte hun indrømme. Stress og jag formørkede hendes sind og hun havde forsøgt at vaske sig så ofte som muligt, men alligevel var hendes tanker plettet af lystens vilde tåger. Hun håbede det ville hjælpe at komme derhen og overgive sig til guderne, sådan som hun forsøgte at prædike i skolen. Kæft, trit og retning - og guddommelig hengivenhed.
Men nu havde hun andre ting at tænke på. En af de elever der trods afstanden var kommet tilbage til skolen op til juleferien var Joseph. Og hun havde en seriøst stor høne at plukke med ham! Hun rakte ud efter en lille sølvklokke på bordet og hendes sekretær Jason åbnede døren.
"Vis ham ind, Jason," bad hun med myndig stemme og foldede hænderne foran sig på skrivebordet hvor spanskrøret lå klar. Jason bukkede og viste eleven indenfor inden han lukkede døren.
