|
|
Post by Cleopatra Parnassus on Dec 9, 2021 17:13:12 GMT 1
Tråd til Quinten Andromedius 9. december 2018 OutfitPyyh det var ikke med Cleos gode vilje, at hun var trådt ind i ministeriet, men hendes far havde arrangeret noget arbejde eller praktik af en art med en minister, som Cleo nu var på vej for at møde. Hun anede ikke meget omkring det og havde ikke lige haft motivationen for at sætte sig nærmere ind i sagerne. Hun vidste hvor hun skulle møde op, og så fandt hun vel ud af resten undervejs. Cleopatra sukkede dybt som hun stod foran døren til mandens kontor. Hun orkede næsten ikke banke på, men havde hun noget valg? Cesare Parnassus ville blive tosset, hvis ikke hun fulgte dette til dørs, og det ville nok blive en del sværere at skjule sit liv som bloddyr, hvis hun ikke havde jobbet her at gøre sin far stolt med. Det hele kunne bruges som et skjold og så var det jo fint nok. Bare hun ikke endte med at arbejde i ministeriet. Så hoppede hun nok ud fra BigBen. |
|
|
|
Post by Quinten Andromedius on Dec 12, 2021 19:29:10 GMT 1
Quinten forstod ikke, hvordan han havde ført sig selv ind i denne kattepine. Han kunne ikke fordrage børn, end ikke sine egne sønner kunne han fordrage da de var teenagere. Den yngste havde endda stadigvæk en træls alder, men han forsøgte at holde sig så langt borte som muligt. Han lænede sig tilbage i den knirkende læderstol og følte hvordan varmen strålede mod hans krop. Hans fingre havde boret sig ind i hans pande, og øjnene var lukkede imens han forsøgte at fatte sig.
De milde bank på døren, fik ham til at tage en dyb indånding inden han rettede sig op og svang døren op, med en mild bevægelse med hånden. ''Frøken Parnassus, kom ind'', et bredt tandsmil formede sig over hans læber og hans hånd gjorde en gestik til stolen foran sig. Så snart hun var inde, lukkede dørene bag hende ved endnu en apatisk håndbevægelse fra ham.
|
|
|
|
Post by Cleopatra Parnassus on Dec 12, 2021 20:12:04 GMT 1
Hun ønskede virkelig ikke at være her, men hun vidste også godt at det bedste var at fake det til UG og så ellers gøre manden tilfreds, så han ikke sladrede til hendes svar. Hun trådte derfor også ind , da døren blev åbnet og hilste høfligt på manden. "Goddag Sir Andromedius. Tak fordi De ville finde tid i Deres skema til mig." Hun trådte nærmere og satte sig i den anviste stol. Det var ikke fordi hun rigtig vidste, hvad hun skulle gøre her, men et eller andet sted ville det også være fint for hende bare at hente kaffe til ham. Det ville hun ikke have noget imod. Hellere det end faktisk snakke politik hvilken hun fandt umådelig kedeligt.
I stedet så hun afventende på ham. Hun havde lidt lært at det var bedst at vente på at få en besked, fremfor at spørge til forventningerne.
|
|
|
|
Post by Quinten Andromedius on Dec 13, 2021 10:21:40 GMT 1
Quinten betragtede hende indgående som hun indfandt sig i den hårde stol foran hans skrivebord. Det var et bevidst valg, at stolen hun sad i skulle være ukomfortabel: for hård, for stor, for lille. Han havde forhekset den for at sikre sig, at de som søgte ærinde hos ham, ville blive så kort som muligt. ''De er altid velkommen'', svarede han med sin milde, men bestemte tone af autoritet. De færreste turde at sige ham imod. Et højlydt slag rungede gennem det store kontor, og en lille alf sprang ud af kukuret for at rette klokkeslaget til 14.00, hun havde været i tid. Quintens lange lege fingre strøg over kanten af hans kaffekop, de var blevet hårde med tidens tand, som luksuriøs marmor som kun kunne bleges af solskin. ''Cleopatra... Et navn ældre end Rom. Er du virkelig din faders stolthed?'', spurgte han, samtidig som at hans mundvig dirrede i noget som lignede et smil. Det var sjældent at han hørte de gamle navne, Gaius, Cesare, Phoebus, Quintus... Han lod tungen glide over sin underlæbe som for at smage sin salte hud. Dog vidste han fra sin minister, at hun var alt andet end hans stolthed. ''Nok med det'', afbrød han hende brat. ''Fortæl mig hvad du har gjort, for at ende her''.
|
|
|
|
Post by Cleopatra Parnassus on Dec 13, 2021 17:52:05 GMT 1
Hun havde ikke siddet på stolen særlig længe, før den begyndte at føles ubehagelig. Han sad dog rank og stift, og prøvede på ikke at lade sig gå på af det. Hun havde dog stor trang til at rette sin stilling, i håbet om at komme til at sidde bedre, men stædigheden i hende var endnu for stor til at hun lod sig påvirke. Hun måtte bare bide tænderne sammen og komme igennem det. "Min far gav mig navnet ja. Det er korrekt. Det er mit ønske at vise min far stolthed." Forklarede hun overbevisende, uden at mente det. Men hun kunne ikke nemt sidde her og fortælle om, hvordan hun faktisk afskyede sin far og helst var ham for uden. Cleo måtte hele tiden huske på, at manden hun sad overfor var en bekendt af hendes far og at han sikkert ville fortælle Cesare Parnassus hvordan det gik hende. Hans næste spørgsmål var sværere, særlig nu hvor stolen begyndte at klemme og genere igen. Cleo vidste ikke hvad der var med den, ikke andet end at den var ubekvemt at sidde på. Hun sad dog endnu stille, men MEGET stiv og koncentreret. "Min Fader ønsker jeg får en fremtid inden for politik, og han mente du var den rette til at lære mig de første skridt." |
|
|
|
Post by Quinten Andromedius on Dec 13, 2021 21:58:53 GMT 1
Quinten forholdt sig stift i sædet imens hun fortalte om sin armod. Det var den samme gamle tragikomedie som rand fra hendes læber som salte tåre i et romersk amfiteater. Fars lille pige, i søgen på stolthedens ly. Han havde lyst til at le, og endnu engang trak det i hans mundvig. ''Jaså, intet mindre end præmiereministeren kunne gøre det? Deres far må virkelig elske dem'', ordene var venlige, og ligeså var hans velovervejede blå blik, som betragtede hende noget så indgående. Han ville selv gøre hvad som helst for at få sine sønner frem i livet, trods at han vidste at han ikke elskede dem. Dog havde han tidligt indset, at deres gøremål var en reflektion af hans evne som opfoster og derfor beholdt han dem i kort snor som små racehunde. ''Sig mig, hvor gammel er De?'', spurgte han nysgerrigt, inden at han slog et hårdt klik med tungen som rungede ud i rummet.
|
|
|
|
Post by Cleopatra Parnassus on Dec 13, 2021 22:09:30 GMT 1
Nej, intet mindre. Hendes far havde store ambitioner om hendes fremtid og det var på ingen måde realistisk. Nok mest fordi politik for Cleo var noget af det mest kedelige man kunne arbejde med og hun gad ikke sætte sig ind i det. "Han mente vel, at De var den bedste til jobbet. Han elsker mig. Men forventningerne er også høje." Hun sagde det med en stolthed i stemmen, men måtte efterfølgende så også rette lidt på sig, for at komme til at sidde bedre. Det var ganske lidt, men var man observant nok, ville det kunne ses.
I den nye stilling fandt hun så igen en ro og ny viljestyrke til at blive siddende hvor hun nu sad. "Jeg er 19 år sir." fortalte hun. "Min far mener jeg har meget at lære, og derfor også at jeg bør begynde tidligt. Jeg håber ikke det er et problem for Dem." Svarede hun ham høfligt og sendte ham et smil. Egentlig håbede hun nok lidt at han ville sige hun var for ung, men det ville hendes far nok ikke acceptere.
|
|
|
|
Post by Quinten Andromedius on Dec 15, 2021 14:00:38 GMT 1
“Meget smigrende”, svarede han med det underfundige snært af et smil. Han respekterede Caesare, og fandt ham kunnig. Men dagens gode gerning havde et logisk mål i hans optik: at hans nye lov om blodblanding og alkoholhåndtering i Englands beskidte klubber blev vedtaget. Quinten lyttede med vag interesse, hvad hun havde for forudsætninger eller ønsker var for ham ligegyldige. Hun var blot en snottøs. “Min ene søn er omtrent din alder… hvilken skole gik du på?”, spugrte han istedet, som han lænede sig tilbage i sin behagelige stol, og gned en utålmodig finger mod panden. Han overvejede at sætte hende til at læse grundloven, i det mindste ville hun blive dannet.
|
|
|
|
Post by Cleopatra Parnassus on Dec 15, 2021 16:09:55 GMT 1
Det lød til at hun vandt input hos Mr. Andromedius, hvilket på sin vis var Cleo ligegyldigt, men dog alligevel glædede hende, fordi hun så kunne gøre sin far tilfreds så længe. Det var det eneste motiv for at klare sig godt. Cesare skulle holdes ved godt mod, så han ikke opdagede hvad hun lavede, når ikke hun var hjemme, og han ikke bed mærke i at hun ofte var væk det meste af aftenen.
"Jeg gik på Salem University Sir. Klarede det med topkarakter." Tilføjede hun, mest for at vise at hun var en der kunne sine ting og faktisk var flittig til hvad hun foretog sig. Hun håbede virkelig at han ville være tilfreds så ikke hendes far ville få en dårlig besked omkring hende. Det ville han sikkert ikke tage pænt imod.
|
|
|
|
Post by Quinten Andromedius on Dec 16, 2021 19:14:04 GMT 1
Til trods for at han nægtede at vise sine egne sønner nogen form for bemærkelse, fremtvang han et venligt smil til hende som anerkendelse af hendes karakterer. “Udemærket”, svarede han som var han fornøjet. “Jeg har altid insisteret på en god kostskole”, men nærmere behøvede han ikke at forklare. Freya havde insisteret på at undervise drengene hjemme indtil Sigilius, og han havde ligeså styret dem med hård hånd når han kunne.
Quinten såg nu på den unge pige og drog på smilebåndet længe nok til at virke genuin. “Jaja, nok snak. Vi begynder med de magiske love”, med disse ord drog han fingeren mod bogreolen og så mod hende. Bøger svævede og lagde sig tungt på bordet foran hende, bøger som ikke engang var støvede på grund af deres flittige brug.
|
|
|
|
Post by Cleopatra Parnassus on Dec 16, 2021 20:01:42 GMT 1
Cleo var sunket lidt sammen på den ubehagelige stol, men så snart manden snakkede til hende, rettede hun sig omgående op og var igen rank som få. En god koststole, det havde hun da haft. så det måtte vel være et plus. Ikke at det rigtig betød noget, for hun ville ikke være politikker, men det var da nemme points at score kunne man sige.
Lidt efter satte manden så punktum for snakken og gang i arbejdet. Bøger kom flyvende hen til hende og hun formåede lige at holde et suk tilbage, hun gad virkelig ikke læse de bøger, men hun måtte bare finde et troværdigt smil frem og se op på ham. "Magiske love." Gentog hun og rakte ud efter en af bøgerne. "Vil De have jeg læser dem nu?" Spurgte hun og overvejede hvor grundig hun behøvede at være.
|
|
