Post by Constantine Dimitrovitj on Sept 29, 2021 20:21:04 GMT 1
Den velkendte cabaret var tilrøget og dunsten hang tungt i luften mens lyden af elektronisk musik bankede igennem luftstrømningerne. Røgen der hang omkring bordene så næsten ud til at pulsere med hvert slag fra bassen og stortrommen. Lyset var dæmpet og rødt og aftenens dans var erotisk og sensuel at se på. Svungne kroppe der legede op og ned ad stængerne på scenen, dansere der gled ind og ud på scenen mens publikum så på. Nok se, ikke røre var mantraet, og der var mange skilte i aftenens anledning om netop denne regel.
Constantine var dog af en anden antagelse. Måske var det også hans karisma, hans udstråling, der gjorde at en af de dansere der havde været på scenen havde valgt at kaste sin opmærksomhed på ham. Deres lille loge-område var tilbagetrukket og hun sad kælent og letpåklædt op ad ham mens han fulgte dansen med øjnene og nød hendes service og de små franske kærlighedserklæringer hun kom med fra tid til anden. I hans hånd holdt han et glas vin, der fra tid til anden generøst blev fyldt igen. Danserindens hænder var varme og flød over hans skjorte og brystkasse med lidenskabelige bevægelser, til trods for at han sad stille og knap nok gav indtryk af at ville have hende på nær armen om hendes liv der holdt hende tæt ind til ham.
For ham var dette Europas bedste legeplads. The City of Love var ikke længere så puritansk som den havde været, og Moulin Rouge og hele Mont Martre området var ingen undtagelse. Hvis han ikke vidste bedre ville han opkøbe en ejendom her i midten af syndens hule og etablere et tempel for Adonum og trække på energien som menneskene og de underliggende magiske strømninger bar med sig når de kødelige lyster fik frit spil. Her eller i Bois Du Bologne. Begge steder ville være oplagte at trække på omgivelsernes puls og aura.
Efter nogen tid kunne han mærke det var på tide at få forløsning med kvindemennesket i hans arme. Han tog hende med igennem menneskemængden og ud af en sidedør der ledte ud til en kølige efterårsaften. Det var en dør som var installeret og udenfor var en lille trang baggård med containere og væltede skraldespande. Lyset var noget nær ikke-eksisterende deromme, og det var tydeligt at mærke på kvinden at det ikke just var det hun havde regnet med. Hun spurgte hvor de var på vej hen, hendes fransk dirrende i hendes hals inden han skubbede hende op ad den kradse, beskidte murstensmur og gjorde hende stille med et grådigt kys. Hun syntes at blive beroliget og gengældte hans hengivenhed og hendes suk var varme og tunge i den larmende parisiske nat, hvor lyden af trafikstøj gjaldede mellem de høje blokke. Lidet vidste hun at hans læbers søgen mod hendes strube kun havde en beroligende effekt inden han fandt en lille springkniv frem og med en hurtig bevægelse borede den ind i hendes hals. Hun udstødte en halvkvalt lyd som hendes hastige, lidenskabelige puls dæmpede mens blodet flød. Han samlede det i en lille krystalflaske. Den tunge, røde væske flød i hårde stød indtil kvinden langsomt sank sammen imod de røde mursten og ned på den beskidte asfalt.
Constantine rettede sig op med et triumfernede smil og et koldt blik ned på hende mens han tørrede hænderne og flasken af og stak den ind i inderlommen på jakken før han gik bort i nattens anonyme mørke, ud i Paris' gader hvor der ville gå længe før kvindens lig ville blive fundet og han ville være over alle bjerge på det tidspunkt med perfekt ingredienser til hans næste eliksir.
//out
Constantine var dog af en anden antagelse. Måske var det også hans karisma, hans udstråling, der gjorde at en af de dansere der havde været på scenen havde valgt at kaste sin opmærksomhed på ham. Deres lille loge-område var tilbagetrukket og hun sad kælent og letpåklædt op ad ham mens han fulgte dansen med øjnene og nød hendes service og de små franske kærlighedserklæringer hun kom med fra tid til anden. I hans hånd holdt han et glas vin, der fra tid til anden generøst blev fyldt igen. Danserindens hænder var varme og flød over hans skjorte og brystkasse med lidenskabelige bevægelser, til trods for at han sad stille og knap nok gav indtryk af at ville have hende på nær armen om hendes liv der holdt hende tæt ind til ham.
For ham var dette Europas bedste legeplads. The City of Love var ikke længere så puritansk som den havde været, og Moulin Rouge og hele Mont Martre området var ingen undtagelse. Hvis han ikke vidste bedre ville han opkøbe en ejendom her i midten af syndens hule og etablere et tempel for Adonum og trække på energien som menneskene og de underliggende magiske strømninger bar med sig når de kødelige lyster fik frit spil. Her eller i Bois Du Bologne. Begge steder ville være oplagte at trække på omgivelsernes puls og aura.
Efter nogen tid kunne han mærke det var på tide at få forløsning med kvindemennesket i hans arme. Han tog hende med igennem menneskemængden og ud af en sidedør der ledte ud til en kølige efterårsaften. Det var en dør som var installeret og udenfor var en lille trang baggård med containere og væltede skraldespande. Lyset var noget nær ikke-eksisterende deromme, og det var tydeligt at mærke på kvinden at det ikke just var det hun havde regnet med. Hun spurgte hvor de var på vej hen, hendes fransk dirrende i hendes hals inden han skubbede hende op ad den kradse, beskidte murstensmur og gjorde hende stille med et grådigt kys. Hun syntes at blive beroliget og gengældte hans hengivenhed og hendes suk var varme og tunge i den larmende parisiske nat, hvor lyden af trafikstøj gjaldede mellem de høje blokke. Lidet vidste hun at hans læbers søgen mod hendes strube kun havde en beroligende effekt inden han fandt en lille springkniv frem og med en hurtig bevægelse borede den ind i hendes hals. Hun udstødte en halvkvalt lyd som hendes hastige, lidenskabelige puls dæmpede mens blodet flød. Han samlede det i en lille krystalflaske. Den tunge, røde væske flød i hårde stød indtil kvinden langsomt sank sammen imod de røde mursten og ned på den beskidte asfalt.
Constantine rettede sig op med et triumfernede smil og et koldt blik ned på hende mens han tørrede hænderne og flasken af og stak den ind i inderlommen på jakken før han gik bort i nattens anonyme mørke, ud i Paris' gader hvor der ville gå længe før kvindens lig ville blive fundet og han ville være over alle bjerge på det tidspunkt med perfekt ingredienser til hans næste eliksir.
//out
