|
|
Post by Jennifer Collins on Sept 13, 2021 21:56:37 GMT 1
Vejr: Blæsende Det havde været en helt almindelig dag som alle andre, lige indtil Donner lidt over middag havde kaldt hende ind på sit kontor. Jennifer kendte efterhånden rutinen, og det kom derfor ikke som nogen overraskelse at hun skulle ud til en kunde. Dog kom det lidt bag på hende hvor langt væk dette sted lå, hun skulle helt til London denne gang. Overraskelsen havde dog ikke været at spore på nogen måde i hendes ansigt eller kropssprog, som enhver anden gang havde hun taget imod opgaven og adressen, og svaret de sædvanlige høflige fraser inden hun var taget afsted. Det havde taget hele eftermiddagen og det første af aftenen at nå til London, og det var så småt ved at blive mørkt som Jennifer nærmede sig adressen Donner havde givet hende. Hun trak hætten på den lange sorte frakke tættere op omkring hovedet, men det varede kun et øjeblik før vinden fik sit tag i den igen og blæste den halvt af endnu engang. Hun sukkede som hun nærmede sig de store mure og gitterlågen med de 2 vagter. Donner havde givet hende en kuvert og instrueret hende i at give dem til vagterne, så med et lille nik og et svagt, høfligt smil rakte hun den til den ene vagt og afventede at blive vist ind gennem porten. |
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Sept 14, 2021 18:00:08 GMT 1
Vægen i olielampen flakkede og dansede i trækvinden ved vinduet hvor han stod og kiggede ud i den mørke og mildt stormfulde aften. Efteråret var helt klart kommet til sin styrke de sidste par dage, og han have haft trang til noget adspredelse. Han havde bedt Donner om at finde en i kataloget, som han vidste han ikke havde prøvet før, og sende vedkommende hans vej. Uvisheden gav ham små, blide kuldegysninger, som om det var et spil med ham selv for at se hvem det kunne være og hvilke virkemidler han skulle bruge for at lokke vedkommende helt i fordærvelsens vold. En sky dreng eller en pige med rosa kinder fra blæsten udenfor? Det var en leg han glædede sig til at gennemføre.
Der var ingen yderligere forpligtelser denne aften. Han havde ryddet skemaet, bedt Gabriel om at tage Angelique med på en tur og Isobel og Vladimir var ude i byen på jagt. Dermed var scenen sat og han var veloplagt efter den underholdning han kunne vride ud af barnet der snart ville blive modtaget ved den ydre gitterport. Han var ved at skænke et glas med en blanding af blod og vin, idet kaldet på to-vejs spejlet kom igennem. Han stod i stuen på 1. etage med blikket vendt ud af vinduet og greb spejlet fra kaminhylden hvori vagten gav besked om gæstens ankomst.
"Send hende videre til teleportationsplatformen," sagde han og så ud til statuen i midten af pladsen og den lille teleportationsplatform foran den. Der var forment adgang fra de fleste teleportationsplatforme udover nogle få udvalgte, deriblandt én ved gitterporten som de fleste gæster, af ikke-menneskelig natur, tog for at komme hurtigere frem til hovedbygningen. Han lukkede spejlet og lod det ligge på kaminhylden mens han rettede på skjortekraven og trak håret bag nakken inden han satte kurs ned gennem palæet for at nå til entrésalen hvor Rex, den tørre, indskrumpede mand af en butler med mindre hår på toppen af hovedet end der var vand i Sahara, stod klar ved døren og åbnede den for at tage imod gæsten, der nu var fremme.
"Velkommen til, frøken," hilste butleren med et buk så dybt at hans næse næsten rørte gulvets blankpolerede fliser. Matthew stod for foden af den store trappe og så afventende imod hende med et krøllet smil i mundvigen.
|
|
|
|
Post by Jennifer Collins on Sept 14, 2021 20:26:29 GMT 1
Jennifer stod stille og ventede mens vagten talte i to-vejs spejlet, og fulgte ham med et lille nik hen til teleportations-platformen. Det var ikke noget hun havde prøvet ret mange gange før, men intet kunne få hende ud af sin sædvanlige facade hun altid lukkede sig inde bag, når hun blev sendt ud for udlejningen. Hun fulgte vagtens instruktioner, og stod snart foran døren til det store palæ. Et svagt smil ledsagede hendes høflige nejen som hun blev budt velkommen af hvad hun regnede med var stedets butler. ”Mange tak.”
Efter at være blevet budt ind lod hun blikket glide rundt i entre-hallen, det var tydeligt at det her var et stort palæ der måtte tilhøre en meget velhavende familie. Jennifer havde aldrig været i et palæ før, og havde omstændighederne været anderledes havde hun nok haft svært ved at skjule sin beundring for stedet her. Blikket landede på manden for foden af den store trappe, som hun regnede med var hr. Darklighter, manden hun var blevet sendt ud til. Høfligt gengældte hun hans smil, inden hun let tøvende begyndte at knappe frakken op og se sig om efter, hvor det var mest logisk at hun gjorde af den. Butleren gjorde en bevægelse mod hende, og det faldt hende pludselig ind at det selvfølgelig var ham, der tog sig af folks overtøj. Hun lod ham tage frakken med et lille venligt nik, og rettede lidt på tøjet, frakken havde skjult. Foruden nogle slidte og let hullede sorte strømpebukser bar hun en blå og sort ternet nederdel, og en simpel, sort top med korset-snører foran. Hun lod igen blikket glide hen mod manden, som hun afventede ville begynde at tale til hende. Erfaring sagde hende, at mændene der bestilte denne ’service’ ofte forventede selv at føre ordet, og at man bare skulle være lydig og høflig.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Sept 14, 2021 21:00:03 GMT 1
Med en slank bleg hånd som en albinoedderkop, gestikulerede han hende med et par fingres viften til hende at hun kunne komme tættere på. Hans klare isblå øjne strålede om kap med lysekronens skær over dem fra det hvælvede loft, hvor søjlerne mødte buerne med kunstfærdige udskæringer. Hun lignede en tøs som Thereza kunne hænge ud med. Deres stil var lidt i samme boldgade ud over at Therezas tøj var mere blonder og sløjfer, men i samme sorte look. Hvordan ville de to mon være sammen til en fest? Tanken strøg igennem ham kortvarigt mens han betragtede hende komme nærmere og han holdt hånden ud for at tage hendes til hilsen og trække hende lidt tættere på sig.
"Ah, hvilken udsøgt fornøjelse at møde Dem, frøken," hilste han, den mørke stemme snoede sig ud i rummet omkring dem, blød, varm og for normale mennesker ville den måske være venlig og imødekommende. Men set fra situationens perspektiv var den lokkende, dragende og faretruende. Hans fingres greb om hendes hånd var allerede stramt, kontrollerende, dominerende. Hun var ikke en gæst for ham, hun var et legetøj han havde leget fra et leasing-firma, og nu skulle han have det sjovt med hende. At hun var et tænkende, intelligent individ rørte ham ikke det mindste, men det var selvfølgelig fakta om ham hun ikke kunne vide det fjerneste om. Ihvertfald ikke lige nu.
"Mr. Lockwood fortalte selvfølgelig ikke hvem der kom på besøg. Hvad hedder De?" spurgte han med et venligt med skyggen af det sædvanlige rovdyrssmil i mundvigen.
|
|
|
|
Post by Jennifer Collins on Sept 15, 2021 15:35:18 GMT 1
Langsomt gik hun de få skridt over til ham, og rakte hånden ud til hilsen. Som forventet var han ret formel i sin form, hvad man ville forvente af en herre i et palæ som dette. Hun trak et svagt smil op, og svarede ham med et ”Tak, i lige måde.” Høflig, lydig og gerne også lidt underdanig, det var den attitude de fleste mænd satte pris på fra en kvinde, i hvert fald ud fra hendes erfaring. Om det forholdt sig sådan udenfor denne ’service’ var hun ikke klar over, men i hvert fald indenfor de rammer var det sådan. Det var tydeligt at mærke blot i hans greb om hendes hånd, måden han trak hende en smule tættere, at han var vant til at dominere.
”Mit navn er Jennifer, Hr.” Blikket søgte så vidt muligt ikke at se ham direkte i øjnene, men blev i stedet placeret på hans næse, så det for de fleste ville se ud som hun så ham i øjnene. Inderst inde ønskede hun at de kunne få det overstået så hun kunne komme hjem, men han virkede som en mænd der godt kunne lide at tage sig god tid, og stedet her indbød i sig selv ikke ligefrem til en ’hurtig ind, hurtig ud’-affære. Jennifer trak vejret dybt, og afventede at han viste hende videre i det store palæ.
|
|
|
|
Post by Matthew James Darklighter on Sept 15, 2021 23:18:54 GMT 1
Et krydderi af utilfredshed lagde sig over hans smil. Det var en lille, sælsom skygge i en muskeltrækning der kortvarigt fik hans øjne til at trække sig sammen som en smal sprække. Så Donner lod ikke sine små lam læse på lektien inden de kom hjem til deres kunder.
"Lord Darklighter," rettede han hende med en stemme der dryppede kortvarigt af utålmodighed over hendes forseelse ved at bruge den forkerte titel til ham. Ikke desto mindre syntes den kortvarige skygge at defilere ud i periferien som et ondt minde, og han lagde istedet armen om hendes skuldre for at føre hende med sig op ad den enorme trappe og til de øvre etager. "Hvor længe har De gået på Lockwood?" spurgte han ned til hende mens han tog hende i lidt bedre betragtning. Hans hånd gled langsomt fra hendes skulder til hendes slanke liv hvor fingrene strøg let over hendes tøj og skabte friktion i stoffet nok til at en lille sprække kunne skilles mellem top og nederdel og hans kolde fingre kunne mærke hendes varme hud. Der var noget i duften ved hende som virkede en kende uvant, men måske var det blot en parfume hun brugte.
|
|
