Formalities

Monica havde været spændt hele morgen, hun havde sørget for at få købt det der skulle købes og havde været i bad og gjort sig pæn i stand som altid, håret var flettet pænt og sat op, så håret ikke ville være i vejen eller hænge løst det var noget Monica ikke bryd sig om, løst hår der hang var i vejen og gled hele tiden ned i øjne.

Monica stod foran spejlet for sidste gang inden hun skulle afsted for at tjekke at det hele sad som det skulle og så ordentligt ud, heldigvis gjorde det, det. hun trippede stille ned af trapperne med sin skulder taske over den ene skulder, hun havde sørgede for at have sine skrive redskaber med og en helt ny ren og pæn notesbog, det altid godt at sikre sig at have taget rigeligt med noter! Monica vidste at hendes mor ikke var hjemme, da hun var over på skolen, men som altid lagde Monica en seddel med at hun var taget afsted sammen med tidspunktet for hvornår hun var taget afsted.

-

Monica nåede frem til Darklighter palæet hvor hun skulle møde op, det tog hende ikke lang tid at finde vest fløjens receptionshal, dog havde hun måtte spørge en enkelt om vejen der til, men en gang var også kun nødvendigt før hun fandt det. Monica trådte ind i receptionshallen og havde sit slidebløde men store smil på læberne som hun trådte tættere på Matthew og receptionisten der også var til stede. "God eftermiddag Lord Darklighter" kom det silkeblødt fra hende. Trods skuldertasken var hendes hænder pænt samlet foran hende, med ryggen rank.

Monica rakte blidt og roligt hånden frem for at tage imod hans, imens hun lyttede til hans ord. "Det lyder fornuftigt, synes jeg. Jeg ønsker heller ikke være alt for påtrængende, tros det er et kursus og oplæring." Kom det blidt fra hende, før hun lod sin hånd glide tilbage ned til den anden hånd, så det igen var pænt foldet.

Hun fulgte hans hånd bevægelse for at følge med imens han talte, hun nikkede roligt imens hun overvejede at finde sin notesbog frem, men dette var ikke lige frem noget der behøvede noter gjorde det? Hans smil fik hende til at mærke en lille varme i hendes kinder før hun hurtigt kigget lidt ned for at få styr på sig selv igen, han måtte have høje forventninger til hende, men hvem ville ikke have det når hun jo havde alt i orden? karaktere og det hele? Monica ville være tæt på at kalde sig selv perfekt, men hun gjorde det ikke kun overfor sin lillebror. "Modtaget" kom det som han fortalte om hvad der foregik i rummet de stod i. "Jeg er glad for at de tror på mig, jeg vil gøre mit yderste for ikke at skuffe dem" kom det roligt fra hende

Monica kunne lide hans smil, hans mystik men det måtte en stor forretningsmand som ham jo også have, hvordan skulle man ellers kunne holde sine konkurrenter væk eller ude. ”De kan kun forvente perfektion fra min side af my lord” kom det fra hende med et skævt smil på læberne. Monica kunne næsten ikke vente med at komme i gang med kursuset, hun havde allermest lyst til at spørge hvornår de skulle gå i gang nu hun var kommet, hun ville jo ikke ende op med at stå og bruge hans kostbare tid på at stå og snakke, selvom det nu også kunne være hyggeligt.

Den blide hånd på hendes ryg, fik hende til at rette den en anelse mere, da hun på grund af hånden kunne mærke at hun havde slappet lidt for meget af i ryggen og derfor ikke havde stået helt så ret som hun plejede at gøre, dog havde det ikke været synligt for så ville hun selv have opdaget det. Roligt og uden fortrydelse fulgte hun med ham ned ad gangen, imens hun så sig omkring for at huske vejen og lægge mærke til omgivelserne.

Som hun blev ført ind i rummet, så hun noget forbløffet på det, hun havde ikke ligefrem forventet sådan et rum at skulle være på kursus i, måske det var normalt? Hun havde trosalt ikke prøvet det før. Øjne gled blidt rundt i rummet imens hun trådte længere ind i det. Det lignede mere sådan et psykologrum, hvor patient lå på Chaiselongen og psykologen sad i stolen ved siden af. ”Toppen af isbjerget? Det lyder spændende, jeg er frisk og klar til at gå i gang.” Kom det fra hende med et stort smil på læben, imens hånden gled ned i hendes taske for at tage sin notesbog frem og hendes fyldepen. Hun kiggede forbløffet op som døren blev låst? Var det normalt at låse døren når man var på kursus? Et lille spørgende blik lande på ham som han vendte sig mod hende og gestikulerede til chaiselongen. Hun forstod ikke men ville ikke stille spørgsmål til det, ikke lige nu i hvert fald. ”mere interesseret i mig? Jamen jeg ved da næsten ikke rigtigt hvad mere der er at fortælle om mig.” kom det blidt fra hende, med et usikkert lille grin, inden hun trådte de sidste skridt hen til chaiselongen og lod sin skuldertaske blidt blive sat på gulvet ved siden af den.

Monica havde godt set hvordan han havde knappet op, men hun gjorde intet ved det der var vel intet galt i at man havde det varmt? Hun lænede sig lidt tilbage og at lægge sig til rette på chaiselongen, ikke på en doven og uhøflig måde men alligevel afslappet imens hun lagde sin notesbog på sine lår. ”Jeg forventer at jeg kan gå hele vejen, jeg er lærenem og burde kunne klare det meste. Loyalitet er noget af det vigtigste her i livet, bryder man den hvordan skulle man så nogensinde kunne stole på en person igen?” kom det fra hende tænkende og undrende. ”Der er jo ikke andet at gøre end at starte og så tage det hen advejen, jeg forventer dog fra mig selv at klare det til perfektion og til deres fulde tilfredshed my lord” kom det fra hende som hun drejede blikket og så ham direkte inde i øjne, hendes blik var blidt men oprigtigt og seriøst samtidig.