|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 15:39:47 GMT 1
Elise LockwoodTid: Efter mørkets frembrud Sted: skuret i haven bag Lockwood Orphanage Vejr: stille fortættet regn, klam, fugtig sommerhede Røgen sneglede sig hen langs det faldefærdige tag, hvor de mørnede bjælker næsten hele tiden så ud til at kunne knække sammen af årtusinders vejr og vind. Et par steder dryppede fugten ned på det stampede lergulv og samlede sig i fordybninger, der ligeledes virkede som om de altid havde været der siden tidernes morgen, og vandets kontinuerlige fald havde uddybet gulvet langsomt men sikkert. Moiran sad i sine egne tanker og så den tunge røg cirkulere rundt om bjælkerne til den fandt en sprække det kunne glide ud af i samme øjeblik som en dråbe faldt ned og brød strømmen af den de hvide partikler. Det var både røg fra røgelse og den lidt forbudte tobak i glaskolben han havde støbt sammen i smug. Den boblende væske i bunden havde netop spruttet og givet lyd fra sig, men var nu tavs mens han lod strømmen af partikler forlade hans lunger og mundhule, og danse ud i rummet. Han kunne høre dem komme tættere på, Thereza havde sagt hun havde en veninde med denne gang, men ikke Lucilla? Hvilket gjorde Moiran en smule trist til mode, dog slog han det hen og ventede med hovedet lænet tilbage og lukkede øjne inden skydedøren til skuret blev skubbet op og han så Thereza komme til syne med en kvinde bag sig som han mente så bekendt ud men ikke helt kunne placere. Thereza væltede ind over dørtrinnet i høj, gjaldende latter så hendes lille babymave bumpede lidt op og ned. "Oh my god, så du hans fjæs da jeg spildte hans glas ned over ham?!" grinede hun højlydt inden hun vendte sig imod Moiran med et bredt smil. Hun glædede sig over at se at han havde fundet drikkevarer frem der stod på værktøjsbordet langs den ene væg. Der var både øl og whiskey idag. "Hey Moi-moi, det er Elise Lockwood!" præsenterede hun den nye gæst i skuret.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 16:17:27 GMT 1
”Åh, jeg så det… Han spiller den nok af til mindet alligevel, selvom han blev rød i hovedet af ydmygelsen,” fnes hun højt, mens hun fulgte hende ind i det lille skur. Det havde ikke set ud af noget særligt udefra, men indeni var det… faktisk ikke spor bedre. Det så meget forfaldent ud og der lå en tyk røg derinde, som kom fra retningen af manden, der måtte være Moiran. Thereza havde fortalt hende om ham, og hun bemærkede ret hurtigt at han lugtede… anderledes. Hun kneb ganske kort sine øjne sammen, usikker på, hvad den lugt måtte betyde. Det føltes overvældende at komme ud fra hotellet, hvor der var så mange nye dufte at tage ind.
Elise gik sin elegante og selvsikre gang hen til Moiran og hun smilte imødekommende imod ham og der gik ikke et sekund, uden hun tog øjnene fra ham, ”En fornøjelse at møde dig, Moi-moi…” lød det kælent fra hende, inden hun blinkede til ham og rakte sin hånd mod ham. ”Du dufter fortræffeligt… Du må have en god mængde jern…” hun smilte bredt, som hendes blik helt grænseløst blev kastet ned mellem benene på ham ”…i blodet.”.
Moiran havde mørke krøller, som en guddommelig prins og læber, som en charmerende porcelænsdukke. Han var betagende og interessant. ”Jeg kan godt forstå hvorfor du vælger at bruge tid på ham her, Thereza… Han er noget af det mest interessante jeg har oplevet længe.”
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 16:28:46 GMT 1
Moiran svang de bestøvlede ben ned fra bordet da de to piger kom ind i rummet. Han så fra Thereza med et let hævet øjenbryn til kvinden, Elise Lockwood, inden hans læber splittede sig i et bredt grin. Om det var hans forhøjede varulve sanser der klingede lidt i baggrunden var svært for ham at afgøre, men han mærkede hårene på hans arme rejse sig inden han tog imod hendes hånd som han hævede og placerede et florlet kys på håndryggen.
"Cherie, velkommen til!" sagde han og slap hende mens han lod hende tage ham i bedre øjesyn. Han skævede til Thereza der fnisede og daskede jovialt til Elise inden hun gik hen og svang armene om Moirans liv. Han var trods alt væsentligt højere end den unge teenagepige.
"Pshh, hold nu op med de der franske gloser," sagde hun syrligt til ham inden hun slap ham og sendte Elise et sigende blik. "Bare fordi han har været på kokkekursus i Paris er han pludselig totalt gourmæt, eller hvad pokker det hedder!" fnøs hun inden hun rakte ud og tog en øl fra bordet som hun knappede op ved at slå kapslen af mod bordpladens kant og satte den for munden for at tage en stor tår. Moiran satte sig langsomt ned igen og så overvejende på Elise.
"I har ydmyget rektor, antager jeg?" spurgte han med et krøllet smil i mundvigen inden han rakte frem for at skænke et glas whiskey til sig selv og sendte hende et vurderende blik. "Hvad drikker du?" han kunne ikke umiddelbart afgøre om alkohol var noget hun indtog eller ej. Og så var der følelsen af hendes... hvad måtte det være, duft? Den blev ved med at få hårene til at rejse sig, men det var på en behagelig måde. Han havde kun oplevet det få gange før når mama Lockwood var på besøg eller han var i Darklighterpalæet til sin træning. Var hun vampyr?
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 16:42:48 GMT 1
Elise grinte begejstret over hvor galant han opførte sig. ”Tessa! Lær at værdsætte de gode mænd, der findes i verden,” hun kiggede over på Thereza med et underholdt smil, før hun igen kastede blikket på Moiran, ”Jeg siger tak for at du ville åbne dit smukke hjem for mig,” hun regnede nu ikke med at det rent faktisk var hans hjem, men de kunne vel godt lege far, mor og barn sammen her. ”Gourmet…” rettede hun hende med et grin, ”Men hvor imponerende – det må have været dyrt?” og det havde Hr. Lockwood vel ikke betalt for? Det ville komme bag på hende.
Hun strøg sine læber med et par fingre og satte så overvejende sine tænder blødt ned i huden på sin pegefinger, mens hun overvejede hvad hun skulle indtage. Hun ville mest af alt indtage Therezas søde blod, men det var nok ikke stedet til det lige nu, ”Jeg tror jeg tager mig noget whiskey – min tolerance er blevet temmelig høj de seneste år.” Hun bestilte næsten ikke andet end at drikke, når hun stod i baren på hotellet.
Hun satte sig ned på den nærmeste overflade hun kunne finde og placerede hænderne i skødet på sig selv, ”Og jeg tror ikke at Donner har brug for vores hjælp til at ydmyge ham, men jo måske en lille smule,” hun grinte, da hun igen huskede hvordan Donner havde set ud i ansigtet. Hun strøg sine fingre gennem det røde hår. Hun havde allerede fået en smule at drikke, så alkoholen fra tidligere havde fået hende til at føle sig godt tilpas – og dertil var Moirans selskab også mere end velkomment.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 16:50:18 GMT 1
"S'il-vous-plaît, mademoiselle," kom det fra Moiran, med en ikke helt fejlfri udtale omend bedre end hvis Thereza skulle have forsøgt at gøre ham kunsten efter. Han skænkede hende et glas whiskey og rakte hende det. Thereza dumpede ned på stolen ved siden af Elise og lagde hovedet mod hendes skulder så deres hår nærmest blandede sig med hinanden, som floder af mørke der blev til en ny farve tilsammen.
"Dyrt, ja, men Moiran har også en hemmelig sponsor, så han får alt muligt shit betalt," sagde hun med et lille suk. "Mens vi andre selv må skaffe penge til vores tøj og ting og sager," tilføjede hun teatralsk trist, men stadig smilende. Hun havde nu været et par gange i hotellet med den samme mand siden første gang hun havde mødt Elise. Hun tog imod kunden under påskud af at det var sikkerhedsmæssige hensyn at mødes på hotellet, men i virkeligheden var det en undskyldning for at hænge ud med sin nye veninde. Der var noget lidt mere spændende over Elise end over Lucilla. Selvom Thereza stadig syntes om Lucilla kunne hun godt mærke at det var som om hun var gledet lidt fra hende og ind i palæets mørke. Hun forsvandt altid til festerne nu og dukkede først frem igen sent på aftenen.
"Du får tingene tilsendt, Tess," bemærkede Moiran mens han lænede sig tilbage og begyndte at rulle en normal cigaret inden han sendte Elise et sigende blik. "HVornår ydmyger den mand ikke sig selv? Han havde engang lejet testraler til en begravelse... Du kan kun forestille dig hvordan det gik til selskabet da han fandt ud af at han var blevet scammet." Han rullede med øjnene og klukkede lidt af en indestængt latter inden han tændte cigaretten og lod dens røg blande sig med resten af rummets atmosfære.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 17:05:04 GMT 1
Elise lagde en kærlig arm om Thereza og sørgede for at holde hende tæt ved sin side. Hun tog imod whiskeyen og satte glasset for læberne, mens hendes blik blev på Moiran. Hun overvejede hvad der blev sagt og tyggede på det. Hun kiggede igen over på Thereza, som pylrede over at hun selv måtte skaffe penge – og Elise havde set hvordan hun skaffede dem. ”Hvis du mangler noget, kære Tessa, så sig frem…” hun stillede glasset mellem sine lår og holdte det der, mens hun brugte sin hånd til at kærtegne hendes kind, ganske kort. Det ville selvfølgelig ikke komme gratis, og tanken fik hende til at fugte sine læber diskret.
Da snakken vendte tilbage til Donner kunne hun ikke lade være med at grine, ”Det har jeg hørt om – jeg havde desværre ikke æren af at være med, men jeg hørte at han kæmpede en brav kamp, for at blive i troen om at de rent faktisk var dér,” hun rystede opgivende på hovedet, så lokkerne dansede let. Hun tog glasset i hænderne igen og begravede sine brune øjne i Moirans, ”Så du har en hemmelig sponsor… Men hvorfor sponsorerer en mand, der kun har tænkt sig at arbejde på et børnehjem? Har du planer for fremtiden, Moiran?” hun tog endnu en slurk.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 17:13:34 GMT 1
Moiran kunne mærke deres bånd var tæt. Han havde altid anset Thereza som lidt af en charmetrold, og at hun sad her under en vampyrkvindes vinge undrede ham ikke, men han var et eller andet sted tilfreds med tanken om det scenarie, frem for alle de mænd hun rendte rundt med. Alligevel var det ikke hans plads at sige hvad hun skulle. Hun var som en lillesøster for ham og han vidste at hun altid kunne få hans støtte uanset hvad der skete med hvem.
Thereza smilede bare drømmende og lukkede øjnene lidt i mens hun drak af sin øl uden lige at svare Elise. Det var rart at sidde op ad hende og føle sig tryg og velkommen. Det kram hun gav, den tiltrækning og udstråling, gjorde hende blød i knæene hver gang, og det var behageligt at have en anden form for reaktion på en person end umiddelbar og lettere uforklarlig ophidselse. Af og til mistænkte hun Lord Darklighter for at have gjort et eller andet ved hendes hjerne så hun altid reagerede så kraftigt på mænd, men hvad det kunne være havde hun ingen anelse om.
Moiran fugtede sine læber og tog et hiv af cigaretten inden han lagde den i askebægret vendt imod Elise hvis hun havde lyst til at tage et hiv selv.
"Det var absolut kaotisk," sagde han og pustede røgen op i luften inden han sad og funderede lidt over hendes næste ord. "Min fremtid er ret usikker, men min sponsor mener jeg kan udrette store ting," han trak på skuldrene da Thereza fnes. "Jeg kunne godt se mig selv i spidsen for børnehjemmet her, men Donner er jo stadig i sin gode alder for en magiker, så der er nok en del år endnu inden han dejser om." Han sukkede lidt og strøg en hånd gennem håret for at tydeliggøre sin frustration. Varulve var kendt for at have korte liv, fordi forvandlingerne tærede så hårdt på fysikken.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 18:26:46 GMT 1
Elise bed mærke i Therezas mangel på svar og det frustrerede hende. Hvorfor kunne hun ikke få en lovning på en smag af den unge gravide kvindes blod? Men der var stadigvæk tid at løbe på, og kunne hun blive gravid engang, kunne hun blive det igen – med den 180 graders vinkel Thereza oftest havde sine ben placeret i, så skulle det her nok ikke blive sidste gang, og hendes selskab var ikke ubærlig ej heller føltes hun som et håbløst offer. Elise ville gøre alt for at vinde hendes gejst, næsten ligesom de mænd hun hoppede i seng med på hotellet, måtte formå at gøre.
På trods af sine egne dybe tanker, hun gjorde om Thereza, formåede hun alligevel nemt at følge med i samtalen med Moiran, som hun afsluttende grinte af, mens hun tog imod cigaretten og røg fra den. Ansigtsudtrykket blev mere alvorligt, som Moiran fortalte at han ønskede at stå i spidsen for børnehjemmet. At blive forstander. Hun lod røgen glide ud mellem læberne i et let pust, ”Du har måske vundet Hildegaards kolde hjerte?” hun hævede sine bryn nysgerrigt og så afventende på ham, inden hun rakte cigaretten tilbage til ham igen – hun brød sig ikke om at lade Thereza ryge.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 18:37:55 GMT 1
Moiran gjorde ikke mine til at ville tage cigaretten tilbage, og det så Thereza som tegn til at hun var næste i rækken. Hun snuppede derfor cigaretten fra Elises hånd og tog et langt drag på den uden tøven. Moiran måtte kæmpe lidt for ikke at grine. Thereza var epitomet af hvad man ikke skulle gøre når man var gravid. Efter røgen havde forladt hendes læber og hun rakte cigaretten til Moiran, tog hun en stor slurk øl og smækkede med læberne.
"Moiran ville hellere duske Isabella på loftet, hvis hun stadig var på hjemmet," sagde Thereza og grinede. Moiran sendte hende et sigende blik.
"Hun var heldig at blive adopteret, selvom det var sent på aftenen," forklarede han og rømmede sig inden han smilede til Elise. "Hilde kan man altid snakke fra at blive forstanderinde. Hun gider jo ikke alligevel. Har du set hende til familiefesterne? Hun flygter jo som et såret dådyr så snart der er mere end to personer i samme rum som hende," sagde han med en let latter og drak en slurk whiskey. "Jeg kan nok godt sno hende lidt om min finger. Mit største problem er Donner, tror jeg," han trak på skuldrene.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 18:47:20 GMT 1
Da Thereza tog cigaretten fra hende og røg fra den, var hendes første instinkt at stikke hende en lussing, men hun vidste at der var stor risiko for at Moiran ikke ville tillade det. De virkede til at være knyttet til hinanden gennem et eller andet bånd… hun kunne ikke helt finde ud af deres relation. Hun åndede ind gennem næsen og tvang sig selv til at smile besejret over at det lykkedes hende at stjæle cigaretten. Hun kiggede nysgerrigt fra Thereza og over til Moiran, da Isabella blev nævnt. Hun havde nær spurgt hun var, med munden let åben, men de kom hende i forkøbet – en forældreløs, der var blevet adopteret. Mere behøvede hun ikke at vide… Hun var ude af verden.
”Jeg kommer ikke så meget til vores familiefester,” svarede hun en anelse stift, ”Og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set hende på hotellet. Det må i hvert fald være et par år siden… Men jeg tager dit ord for det – en skam… Donner fik et barn og havde chancen for ikke at fu*cke den del op,” hun tog en slurk af sin drink. ”Har du overvejet at gøre det af med ham? Det lyder som den letteste løsning,” bød hun ind, men hun huskede på at Thereza var i lokalet, så hun gav sig til at grine efter et stille par sekunder, som om det selvfølgelig bare havde været en joke.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 19:00:18 GMT 1
"Tanken har skam strejfet mig," svarede Moiran prompte uden at vente på hvad rummet ville sige til den udmelding. Thereza vidste en del om ham, mere end han brød sig om, og det var på den præmis deres relation var lagt. Hun var trods alt skrevet op som en af de få vegetarer på børnehjemmet. Thereza rettede sig lidt op. Hun vidste netop nok til at vide at det ikke var en spøg når Moiran snakkede om mord. Den ene gang hun havde set det ske, da hun havde fanget ham i det, og fået hele baggrunden.
"Men..." Thereza skævede fra Moiran til Elise, "det er sådan liiiiiige ekstremt nok er det ikke??" spurgte hun. "Hvad med en prank eller sådan noget??" hendes blik landede på Elises lange øjenvipper. "Kunne man ikke lokke ham i uføre? Jeg er jo en del af Lord Darklighters kursus så han kunne komme med til en fest... med os?" hun bed sig lidt i læben og smilede skævt.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 19:07:43 GMT 1
Det fik Elise til at krydse det ene ben over det andet, da Moiran svarede at han havde overvejet at myrde ham. Det var yderst berusende at møde en mand, der turde at få en smule blod under neglene. Hendes opmærksomhed fjernede sig ikke fra Moiran, da Thereza bemærkede at det var et ekstremt valg. Elise grinte, ”Du er ikke bange for et lille mord, er du, Tessa? Det er ganske naturligt… og yderst ambitiøst,” hun kiggede igen på Thereza, som før var kommet med sin egen idé om en fest, sammen. ”Kommer du altid med så mange gode idéer, Tessa?” hun strøg hende blødt over håret og lænede sig ind mod hende for at kysse hendes pande, ”En fest ville være fantastisk. Hvad med Moiran? Ville du være interesseret i at komme med?” hun havde ingen ret til at trække Moiran med, men hun elskede hans selskab.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 19:19:03 GMT 1
Moiran rynkede lidt på næsen. Som en del af hans træningsprogram for Matthew havde han haft muligheden for at gå til festerne, men Moiran fandt dem tarvelige og dekadente. Han fugtede læberne imens han overvejede sit svar, og så ned på Thereza der bare lukkede øjnene dovent i som en kat der sad og spandt ved sin herres kærtegn.
"Jeg har været afsted en enkelt gang, men jeg finder det lidt... middelmådigt," sagde han mens han trak på skuldrene og tog et hiv af cigaretten. Den var snart røget i bund og han besluttede sig for at skodde den. "Jeg tror jeg er bedre bag kødgryderne end ude i mængden," forklarede han og gned sine knortede, krogede hænder der havde set deres del af arbejde mens han havde gået på Lockwood.
"Moiran foretrækker at knalde i fred," pointerede Thereza og så en smule skuffet mod cigaretten der blev skoddet. Hun greb derfor istedet ud efter glaskolben og tog en lighter fra bordet for at tænde klumpen der lå og ventede på at blive røget. Væsken pludrede lystigt mens hun inhalerede og pustede tungt ud. Hun skubbede den over i armene på Moiran. "Men jeg synes helt klart at Donner skal med til fest. Vi kan drikke ham under bordet og han kan blive trist over at se mit sædvanlige entourage!" foreslog hun næsten glædesstrålende ved tanken om at give sig i kast som hun plejede og se Donner måske blive holdt hen af ligegyldige samtaler imens i den anden del af rummet. Måske også ende med at blive så fuld at når han endelig kom til, at der ikke var så meget at give af.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 19:32:04 GMT 1
”Mhm, det er ikke for alle, er jeg sikker på,” gav hun Moiran, selvom hun selv fandt festerne utroligt befriende. Der var blod og kød i lige præcis de mængder, som hun ønskede. Det var et tag selv bord – og nogen gange havde det også føltes som hendes egen private zoologiske have. ”Men måske kan vi ses igen en dag, Moiran, hvis der er et andet selskab du foretrækker – måske kan du vise mig dit fine køkken, Gourmet Kok” bød hun ham, mens hun nu kiggede over på Thereza og bed tænderne let sammen. Hun sørgede for ikke at vise hvor meget hun forbandede hende over at ryge fra bongen. Thereza var lige nu som en gryderet eller en fin eliksir, der nøjsomt skulle vælges de perfekte ingredienser til. Alkohol var fint, graviditeten var umami… mens røgen gik ind og ødelagde alt hvad hun havde at byde på.
”Det ville være sjovt at se ham gøre sig selv til grin… Det ville blive set som aftenens underholdning, og nok ikke kun af os,” hun smilte og overvejede at de nok ikke var de eneste der nød at se Donner, når han fejlede gang på gang.
|
|
|
|
Post by Moiran Snow on Jul 6, 2021 19:37:28 GMT 1
"Lad os gøre det! Til næste fest!" sagde Thereza energisk og sprang næsten op fra stolen med sin øl i hånden. Hun hoppede lidt op og ned på sædet. "Men han skal selv tro at det er ham, der tager mig med! Så kan Moiran tage dig med?" foreslog hun og så spørgende fra Elise til Moiran, der blinkede lidt men kunne ikke lade være med at smile. Sandheden var også at det var den påvirkning vampyrer havde på ham som han håbede at kunne undgå. Han overvejede hvis Elise var vampyr, hvorfor det ikke var mere ubehageligt. Måske fordi han ikke havde forventet det? Det var ihvertfald en mulighed, der gjorde tanken om at være sammen med hende igen langt mere tålelig end tanken om et palæ fyldt med berusede magikere, vampyrer og fae. Han havde mødt én anden varulv engang, en ung fyr der var dér for at komme i kanen med andre fyre. Han havde forsøgt at overtale Moiran til at være med, men Moiran havde afslået.
"Jeg kunne godt tage dig med som min date?" sagde han og så spørgende på Elise. "Hvis du vil altså."
|
|
