|
|
Post by Thereza Sophia on Jul 1, 2021 14:16:34 GMT 1
Elise LockwoodTid: over 22 Sted: hotellets bar Vejr: regn fordi Skotland, duh De havde indlogeret sig for to timer siden, hende og en rigmand fra det magiske samfund. Hun var ikke engang helt sikker på hans navn, han kaldte sig bare "Lord Cunningham" og hun havde fået hans To-vejs-spejl tegn efter en fest i palæet. Derefter havde de aftalt et sted og et tidspunkt og hun havde fået anvisninger om tøj og penge dertil samt hårpragt og makeup. Det var første gang hun havde turdet gøre noget på egen hånd udenfor festerne, men hendes mentor Matthew Darklighter havde opfordret hende til at afprøve grænserne af. Kun via at skubbe grænserne kan vi finde vores virkelige potentiale, havde han sagt og hun forstod det nogenlunde. Hun måtte afsøge hvad hun ville med sin nyfundne styrke i livet, og hun var begyndt at overveje om hun skulle blive bidt af en vampyr og forvandlet for at bibeholde sit ungdommelige udseende, da det var noget af det, mændene lod til at sætte pris på. De havde mødt hinanden i hotellets lobby. Hun havde været lidt sky til at starte med men så snart hans hånd var kravlet op under hendes skørt i smug mens de stod ved disken kunne hun mærke syndfloden der næsten fik hendes ben til at knække sammen med det samme. De havde fået nøglen til rummet og havde indfundet sig og udført aftenens aktiviteter. Hun var åbenbart langt mere udholdende end han var vant til, for han var endelig faldet i søvn efter 4. gang, og hun var krøbet ud af sengen, havde skrevet en seddel om at hun var gået ned i baren for at få en sodavand - pshh som om! - og havde taget et hurtigt bad inden hun var trukket i sit tøj igen. Det var lidt snasket men hun havde vasket det sorte lakskørt af og samlet korsettoppen så godt hun kunne igen med snørren inden hun havde trukket i netstrømperne og de fine laksko, rettet de krøllede rottehaler lidt til og lagt ny skrigende pink læbestift. Herefter havde hun søgt vej igennem komplekset af korridorer til elevatordørene der havde taget hende ned til lobbyen. Hun elskede rummet, med højt til loftet, svalegange og søjler men alting i en sær, sælsom form for art deco. Farverne var mørkerøde, mørkebrune og guld eller kobber. Hun fandt vej ned til bunden af lobbyen og op ad en trappe til en stor, åben barplads hvor der stod små runde borde. Der var stille og næsten affolket på nær bartenderinden, en ung kvinde tilsyneladende. Thereza rettede sig lidt op og forsøgte at få sine bryster til at se ud af mere end de små pandekager de var i korsettoppen inden hun trak pengene frem fra kavalergangen og gled en seddel over disken. "En whiskey on the rocks, tak," bad hun smilende.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 1, 2021 21:10:30 GMT 1
Den gang Elise var blevet vampyr, havde et evigt liv synes at være en drøm, kun få der drømte om det, ville opnå. Men det havde hurtigt forvandlet sig til et mareridt, da hendes mor havde besluttet sig for at hun ønskede at åbne et hotel og inddrage sine døtre i det. Victoria slap oftere end ikke for at arbejde på hotellet, fordi hun havde en fin uddannelse og en fornem lille karriere. Elise rynkede på næsen bare ved tanken. Det var en dårlig joke, at hun skulle sidde bag baren og skænke de få gæster, der kom forbi baren.
Da en pige kom ind i baren havde hun ikke regnet med at hun ville spørge efter en sodavand. Hun kunne fornemme duften af se*x i luften og hun kunne fornemme på pigen at hun havde været en smule uartig i nat. Derfor kunne Elise derfor heller ikke holde et smil tilbage. Hendes røde læber smilede mod Thereza, ”Er du ikke en smule for ung til sådan en stærk drik, min kære?” hun så ung ud. Hun lignede en dukke. En fin lille dukke, med smukke rottehaler.
Alligevel, selvom pigen virkede alt for ung, kom hun noget is i et fint mønstret krystalglas og hældte den gyldne whiskey oveni den, men hun tilbageholdte drinken imens hun ventede på et svar. Hendes grønne øjne havde fæstnet sig på hende, mens hun stod stille som en statue.
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on Jul 1, 2021 21:20:19 GMT 1
Thereza så mod den unge kvinde bag baren. At dømme på hendes blege hud og de klare øjnes glød var hun nok et eller andet overnaturligt. Fae? Vampyr? Hybrid?? Hvad end hun var, var det ikke noget der interesserede Thereza, ud over at det kunne have påvirkning på hvordan hun selvfølgelig kunne bedømme andre folk og deres gøren og laden. Vampyrer og deres sanser var altid trælse, men hun havde fundet en måde at omgås det på, og hende her lod til at læne sig mere over i vampyrkategorien end fae. Hun himlede derfor med sine store, blå øjne og lænede dovent hånden mod hagen.
"Jamen det skal jeg da nok spørge min mentor, Lord Darklighter om, næste gang jeg er til hans fester i Darklighterpalæet," sagde hun sardonisk og sendte kvinden et sigende blik. Det var godt at kunne name-droppe vampyrfyrsten af og til, og det var ikke fordi det var løgn. Manden havde oplært hende i alt det hun nød tilværelsen med for tiden, også selvom hun var bevidst om hvor meget hendes lille mave var begyndt at strutte. Det var ikke fordi det kunne skjules SÅ meget længere, og det var nok sidste gang hun ville tage et korset på, men for nu kunne man ikke se det andet end lidt stof der var strakt mere, måske forhåbentlig ude af syne fra den anden side af bardisken. "Han lader mig ihvertfald drikke hvad end jeg har lyst til," hun slog lidt med nakken og snoede en finger om sin ene høje rottehale mens hun kastede et ligegyldigt blik rundt i baren som om bartenderinden ikke rigtig sagde hende noget vigtigt, om end det var hende der stod med svaret på en god aften i hånden. Hvor længe den fede, skaldede Lord Cunningham kunne sove vidste hun ikke, men hun ville ikke lade en chance for at få sig en drink eller ti på hans regning gå til spilde.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 1, 2021 21:38:44 GMT 1
Elise kiggede på pigebarnet. Hun smilede fortsat og overvejede om hun rent faktisk havde prøvet at true hende til at give hende en drink. Hun stillede glasset fra sig på bordet langs væggen, så Thereza ikke kunne komme til den. Hun åbnede et kabinet og trak en flaske ud, ”Vil du ikke hellere prøve Absynth? Whiskey får dig ingen vegne,” hun hældte det op i et glas og stillede det foran hende. ”Hvis du er en af Lord Darklighters, så går jeg ikke ud fra at du har meget tid at spilde i den her bar,” hun kunne næsten have sagt sig selv at den unge dame havde en forbindelse til Matthew. En skam. Elise lænede sig op ad baren, mens hun holdte et nysgerrigt blik på Thereza. Hun havde endnu ikke lagt mærke til at hun var ved at blive gravid – det var ikke Elises første indskydelse at mistænke et barn for at være med barn.
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on Jul 1, 2021 21:46:25 GMT 1
Den stærke anislugt ramte hende ret hurtigt da den grønne væske blev skænket op i glasset. Hun så fra drinken foran sig til whiskeyen langs væggen bag bartenderinden. Hun kendte whiskey, hun vidste hvordan det smagte og at hun kunne håndtere det. Det her, den her drink, absinth? Det var nyt i hendes bog. Donner gav hende stadig lov til at sutte hans finger når han dyppede den i sin whiskey inden hun skulle tage sig godt af ham før sengetid. Whiskey var det hun altid gik til. Det var dét, Moiran havde oplært hende i at håndtere. Og nu stod kvinden og mente hun kunne klare absinth. Hun smilede og gav en lille latter fra sig, nervøs men også en form for samtykke til hende.
"Jeg er her nu ikke med "ham"," sagde hun og sendte hende et kort blik inden hendes fingre greb ud efter glasset og trak det langsomt til sig. "En af hans kolleger, tror jeg, jeg mødte ham til en fest, og han ville ses i mindre... formelle omgivelser," forsøgte hun at forklare inden hun havde glasset helt tæt på sig og hun kunne løfte det fra disken og satte glasset imod læberne. Drikken var sød og hun tog kun en lille slurk, men den brændte så heftigt! Hun slugte den lille tår hun tog hårdt flere gange og blinkede lidt inden hun så på bartenderinden. "Woohoo, det er noget af en drink," sagde hun og sænkede langsomt glasset mens hun undertrykte et host til mere at rømme sig, mens hun overvejede at et hotel var langt mere formelt end Darklighterpalæets fantastiske fester. "Har du nogensinde besøgt palæet?" spurgte hun for at skifte emne. I sit hoved forestillede hun sig at alle vampyrer sprang ud af jorden under palæet, eller sådan noget. Ikke at det var sådan det foregik, men vampyrfyrsten var vel med til at registrere vampyrer og den slags når der blev lavet en ny.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 1, 2021 22:01:36 GMT 1
Elise tog selv en slurk direkte fra flasken, ubekymret om det måtte genere de gæster, der alligevel ikke befandt sig i baren til at se på det lige nu. Der var en brændende følelse gennem kroppen og ned i maven på hende, som hun elskede og som mindede hende om at være et dødeligt menneske. Smagen var ikke attraktiv – det var som tør sand på tungen, og den gav hende blot en større tørst efter menneskeblod. Hun kunne ikke få blikket væk fra Thereza. ”Åh, en af hans kollegaer?” hun fnes, ”Så du er hvad… aspirerende assistent?” Det lød i hvert fald som om hun gav manual assistance til hele firmaet.
Hun grinte og tog glasset med whiskey, som hun nu serverede for hende, ”Du er en dygtig pige… Det er ikke alle der er så villige til at prøve noget nyt,” hun skubbede glasset tættere på hende, så det vippede vibrerende mod barbordet.
Hun rystede nikkende på hovedet, så de røde lokker bevægede sig, ”Et par gange, når jeg har været heldig nok. Min mor har mere kontakt til ham end jeg har…” Elise lænede sit ansigt i sine foldede hænder, med albuerne placeret på bordets flade. Matthew var særligt attraktiv, og så ragede det hende, hvis han engang imellem dukkede op på hotellet med nogle meget unge gæster. ”Jeg går ud fra at du også må have besøgt palæet før, hvis han er din mentor…” de grønne øjne studerede hendes smukke lille ansigt. Hun ville være en smuk vampyr. Elise rakte med en hånd ud efter pigen, bag hendes hoved, for at mærke hendes ene rottehale. Hun blev nødt til at mærke om håret var lige så perfekt, som resten af hende. Da hun tog hånden til sig igen, fri for det brune hår, havde Therezas duft sat sig på hende og hun måtte modstå trangen til at slikke sin håndflade.
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on Jul 2, 2021 10:43:56 GMT 1
Thereza tog whiskeyglasset meget taknemmeligt og fik klemt en slurk ned. En enkelt tanke strejfede barnet i hendes skød, der efterhånden måtte være lige så alkoholiseret som hende selv, men hun var ligeglad. Det var højst sandsynligvis Donners, da hun havde vist tegn på det allerede få uger inde i forløbet hos Matthew Darklighters kursus. Derfor var hun heller ikke ked af det hvis det gik tabt. Der var bedre frugter på træerne hun kunne plukke nu hvor hun var indenfor i varmen hos vampyrfyrsten og hans omgangskreds. Og samtidig var hun også ligeglad med hvis hun endte med at ploppe en unge eller to ud. Hun håbede at blive forvandlet til vampyr inden det skete, så hendes krop ikke blev alt for mærket af de tidlige graviditeter.
"Jeg bor på Lockwood Orphanage hvor jeg går i skole," svarede hun lydigt. "Jeg prøver altid nye ting, det er blevet mit motto i livet, kan man sige," hun bed sig lidt i underlæben mens hun så overvejende fra whiskeyglasset og til Elise. "Det er sådan set ham der har lært mig det. Jeg har gået på hans kursus i et par måneder nu, og jeg udvikler mig rigtig godt, siger han," hun smilede stolt som en pige der netop havde lært at stave "sommerfugl" korrekt i en diktat. "Måske han en dag vil forvandle mig til vampyr," tilføjede hun håbefuldt og tog endnu en slurk whiskey mens hun holdt øje med Elise over glassets kant. Da hun satte det fra sig mærkede hun hånden der kærtegnede hendes rottehaler. OK, hun var klart vampyr. Det var ikke mange overnaturlige væsner der tog sig sådan nogle friheder ved bare at røre ved andre. Hun sank en klump, lidt nysgerrig på kvinden foran hende.
"Du må være fjern slægtning til min forstander, right?" spurgte hun undersøgene.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 15:34:45 GMT 1
Elise stod lænet op ad den glatte overflade på baren, fanget i tanker om Thereza. Hun forstod ikke hvad der dragede hende sådan til den unge pige, men hun duftede så godt. Hun kunne dufte hendes blod, der løb inde under huden på hende. En punkteret arterie var alt der skulle til lige nu, for at bringe Elise ned på knæ, og hun forstod ikke hvorfor trangen var så stor – indtil hun duftede det og forstod, og smilet blev bredere. Hun gjorde alt for at holde sine tanker for sig selv, men hun prøvede at læne sig længere ind over baren, for at se om hun kunne få øje på maven. Det var en dum vinkel, men selv uden at se maven, var der ingen anden forklaring på hvorfor hendes blod duftede så sødt at hun næsten nu stod og savlede efter at sætte tænderne i kødet på hende. Thereza måtte være gravid. Hun kunne næsten ikke stå stille, nu hun vidste det.
”Lockwood Orphanage” fnøs hun. Hun fortjente bedre end det sørgelige børnehjem, hvor Donner nu herskede og nok skulle sørge for at ødelægge det omdømme hans far havde haft kæmpet for at skabe. Hendes øjne hvilede interesseret på den unge pige, som helt sikkert nok ville ende i en grøft, hvis ikke nogen passede på hende for hende. Og hvad med babyen? Den ville dø med hende.
Men Thereza var en god pige – hun serverede nærmest sig selv på et sølvfad for hende. Matthew kunne måske godt finde på at forvandle hende, men Elise kunne tilbyde en større sikkerhed end et håb.
Hun bed sig i læben og grinte så, da hun bemærkede at forstanderen til børnehjemmet måtte være en fjerne slægtning, ”Meget fjern… heldigvis…” hun rettede sig op og strakte sin krop, mens hun nynnede tilfredst, ”Så…. Du er interesseret i et evigt liv? Det er vel meget forståeligt at en kvinde så yndig som du, ikke vil lade den almindelige dødelighed tage det fra dig,” Hun kiggede op og ned ad hende, ”Rejs dig op og drej en runde for mig, kære… hvad var dit navn?”
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on Jul 6, 2021 15:47:24 GMT 1
Thereza sad lidt overrasket og så på Elise. Hun blinkede et par gangen mens hun forsøgte at forstå hvad hun bad om og hendes ord. Ville hun forvandle hende? Var det en god idé?? Hun tog en dyb indånding, bundede glasset med whiskey så isterningerne ramte hendes læber og gav dem isninger så huden blev rødlig af blodtilførsel, inden hun skubbede sig af den høje stol og ned på gulvet hvor hun stillede sig et par skridt fra bardisken. Hendes mave var tydelig i det dæmpede lys her, og underligt nok gav hende en meget frodig og smuk fremtoning, til trods for lakskørt og nedringet korsettop og netstrømperne.
"Sådan her?" hun slog ud med armene og drejede lidt rundt så Elise kunne få et godt syn af hende. Hun standsede med hænderne i siden og et skævt smil. "Thereza Sophia, men de fleste kalder mig Tessa," svarede hun og blinkede til Elise.
|
|
|
|
Post by Elise Lockwood on Jul 6, 2021 15:57:07 GMT 1
Hun smilte stolt over hvor lydig hun var og hun klappede begejstret sine hænder sammen, da hun drejede rundt for hende, som en trænet hundehvalp. ”Åh, Tessa… Præcis sådan!” hun grinte hjertevarmt ”Og jeg er Elise Lockwood. Nu hvor vi kender hinanden, så tror jeg ikke at jeg kan give slip på dig igen…” hun gik om på den anden side af baren og hun lagde sine hænder på hendes varme skuldre, mens hun kiggede fra pigens ansigt til hendes mave, ”Og jeg tror jeg har nok at give dig…” hun trak hende ind til sig i et kram, og hun måtte kort lade sin tunge glide over de skarpe fugtige tænder ”…Hvis du har lidt at give mig.”
//Out
|
|
|
|
Post by Thereza Sophia on Jul 6, 2021 16:10:43 GMT 1
Hvis Thereza før havde følt sig lidt overrumplet eller omklamret af gamle mænd i svedfugtige skjorter med alkoholstank ud af næsebor og cigarånde, var det her meget i samme stil, men på en helt anden måde. Elises kram var både sødmefuldt men også intenst, som om hun gjorde krav på Thereza og hele hendes krop og sjæl på én gang. Det var som et kram der gik ind og ramte hendes skelet og tog fat om knoglerne og knuste dem til de var pulver og hun selv var en underlig grødmasse der bare blev holdt sammen gennem vampyrkvindens viljestyrke. Hun lagde næsten instinktivt hovedet lidt på skrå og lukkede øjnene i da en stemme gik igennem lobbyen og hun hørte sit navn blive kaldt. Hun følte det som om hun blev flænset ud af favnen på sin moder og så fortvivlet fra Elise til manden, der var vågnet og nu var kommet ned for at hente hende. Hun måtte følge med uden tøven men nåede da at række over til en serviet og kradse tegnet til hendes to-vejs-spejl ned så Elise kunne kontakte hende igen, inden hun hoppede et par gadedrengehop hen til manden, tog ham blidt ved armen og med vuggende hofter førte ham med tilbage op til hotelværelset.
//Out
|
|
