|
|
Stay Calm
Jun 22, 2021 20:08:17 GMT 1
via mobile
Post by Quinten Andromedius on Jun 22, 2021 20:08:17 GMT 1
Som altid, var Quinten kommet hjem præcis klokken 18, i tid til at vaske hænder, sit ansigt og bytte fra det strikte jakkesæt til bekvemt hjemmerøveri bestående af lærredsbukser og matchende skjorte. Selvom at han ikke var på arbejdet, yndede han stadig at klæde sig præsentabelt. Derefter havde han sat sig i sin grønne velour betrukne lænestol med den bløde gule pude som Arthur eller Alastor engang havde lavet i håndarbejde. Den var skrækkelig. Han smækkede sine fødder op på en matchende læderpuff og åbnede dagens avis som lå klar på bordet. Selvom hans rutine var som den plejede, havde Quinten med vilje undgået at snakke med sin hustru andet end et lille ‘Hej’. Fordi han vidste hvilke spørgsmål hun ville stille og hvilket svar hun ville kræve. Imens at hendes krav ikke var fremmed, vidste Quinten at det var skrækkeligt urimeligt og at Matthew aldrig ville overgive sig. Så hvorfor ikke bare undgå at komme ind på emnet? Han slog den store avis op og lod sit blik falde over de bevægende billeder, og hoppende tekster.
|
|
|
|
Post by Freya Andromedius on Jun 24, 2021 20:14:24 GMT 1
Freya havde været ude det meste af dagen. Hun havde både været ude og handle forsyninger til hendes drenge, der synes at tømme køkkenet for mad på daglig basis - ikke en krumme brød havde været at finde i dag, da hun var stået op.
Ud over det, havde hun været ude i naturen, for at finde helbredende og lindrende urter, hun kunne bruge i en eliksir mod Quintens begyndende gigt. Ikke tale om, om han skulle have ondt, mens hun var i hans liv. Hun kom derfor ind i stuen med en kop hjemmebrygget te (eliksir), da hun hørte sin mand havde taget plads derinde. Hun havde allerede dårlige anelser, angående Quintens møde med Matthew. Det var snart tid til deres eliksir, og hun havde håbet at børnene også snart kunne få lov til at tage del i dette ritual.
Quinten sad med ryggen vendt mod køkkenet, og hun nærmede sig langsomt lænestolen han sad i. Hun stillede bryggen fra sig på det lille runde bord ved siden af lænestolen, og en hånd landede på hendes mands ene skulder. Den omfavnede blødt hans muskler i en omsorgsfuld massage. Den anden hånd tog den modsatte skulder. Der var en mening med omsorgen: “Hvordan gik det med Matthew? Har han det godt?” spurgte hun uskyldigt.
|
|
|
|
Stay Calm
Jun 24, 2021 20:32:05 GMT 1
via mobile
Post by Quinten Andromedius on Jun 24, 2021 20:32:05 GMT 1
Quintens blik fløj fra avisen til Bryggen på bordet. Han synes hun var fjollet, lidt begyndende gigt betød vel ingenting? Det var bare smerte, og det gjorde ondt at leve. Alligevel havde hun insisteret, og Jan vidste at det var umuligt at takke nej til smertelindringen. “Er der opium i?”, spurgte han fraværende
, han vidste at valmuerne havde sprunget ud i urtehaven. Det var først da hendes kyndige hænder gik igang med at trykke at han undslap et lavmeldt suk. Han vidste præcis hvad som vil komme ud af hendes mund. Hvordan skulle han få hende på andre tanker? “Vi burde plante balsamblade i haven, de er gode i salat og forkølelsesmedicin”, studsede han videre som havde han ikke hørt hendes spørgsmål. Han havde aldrig forstået Freya og Matthews feud. Men han forstod at Matthew ønskede at beholde eliksiren mellem dem som de aftalte, og at Freya blot hil forsørge drengene. Samtidig vidste han også hvilket hyr han kunne få med begge hvis de ikke fik deres vilje, hvilket bekymrede ham mere. “Der er også nelliker, de er gode til drageånde”.
|
|
|
|
Post by Freya Andromedius on Jun 24, 2021 20:42:03 GMT 1
Da han valgte ikke at svare på hendes spørgsmål med det samme, godtog hun det. Han ville vide hvad der var i bryggen - og det havde han selvfølgelig også en ret til at vide. “Jo, en lille smule - men kun en ganske lille smule. Det er bedst at drikke den her til aften, da den sløver. Ny opskrift,” det hele lød fra hende i en kærlig og informerende stemme. Hun havde endnu ikke opfattet at hendes mand sad og undveg samtalen. Men da han begyndte at remse en køkkenhave op for hende, gled hendes fingre og håndflader en smule dybere ned i hans anspændte muskler, “Quinten, hvad har Matthew sagt?” tonen var hård og direkte nu. Hun mistænkte ham stærkt for at prøve at snige sig udenom emnet - hun kunne ikke tro på at han også var ved at blive døv.
|
|
|
|
Stay Calm
Jun 24, 2021 20:53:12 GMT 1
via mobile
Post by Quinten Andromedius on Jun 24, 2021 20:53:12 GMT 1
Som hendes fingre gravede sig dybere ind i hans muskulatur, spændte han sig. Hans læber drog sig til to små tynde linjer imens hans blik søgte efter en undskyldning for ikke st snakke om hans kammerat. En vis rædsel syntes også have meldt sig i hans indre, en følelse han sjældent havde og som bare Freya kunne fremmane. “Matthew mener ikke at drengene bør tage del i eliksiren”, svarede han tørt og konkret, og med et ønske om at kunne løbe skrigende ud af huset som hans kære hustru vil forvandle sig til en banshee. Langsomt vendte han sig i stolen for at se på hende med sine store blå øjne og alvorlige udtryk. “Jeg synes ikke at jeg hører gryderne derude? Skal vi spise ude i aften?”, spurgte han i et forsøg på at bytte emne, han havde lyst til at rejse sig men hendes hænders greb var nok til at han blev siddende selvom han var i smerte af hendes hårde tummel. “Han ændrer sig måske om nogle år, det er også sundt for drengene at vokse lidt, ikke?”, forsøgte han igen. Det var deres eliksir, han og Matthews. Quinten var alkymisten og Matthew afleverede blodet.
|
|
|
|
Post by Freya Andromedius on Jul 6, 2021 15:46:44 GMT 1
”Han mener ikke hvad?” faldt det hårdt fra hende. Hun var uenig! Og det var så typisk Matthew at modsætte sig på en sådan måde. Hun slap sin mand og gik om på den anden side af stolen, så hun stod ansigt til ansigt med ham – armene krydset under brystet. ”Ikke prøv at skifte emne, når jeg taler til dig Quinten,” hendes stemme var vred, men der var også en gråd i hendes stemme, som hun ikke kunne holde tilbage. Hun ville ikke miste nogen af sine børn, nogensinde. De var hvad hun levede for nu og uden dem kunne hun lige så godt ligge sig til at dø. Hun håbede at hendes mand delte samme passion.
”Du kan lave din egen aftensmad i aften eller spise ude… Jeg har mistet appetitten,” hun hævede sine hænder til håret og hev elastikket ud, så hendes mørke hår blev løsnet og faldt på plads om skuldrene på hende og ned langs ryggen. Hun vendte ryggen til sin mand og gik hen til deres sofa, hvor hun placerede sig opgivende og fiskede en bog frem fra sofabordets overflade. Hun havde ikke tænkt sig at læse – men hun havde tænkt sig at blive i lokalet, så han kunne se hende og se hvor utilfreds hun var. Der var ikke nogen spor af varme tilbage i hendes ansigt. Freya åbnede bogen og lod sine øjne falde tomt ned på ordene i den.
|
|
