Post by Octavian Lockwood on Aug 30, 2021 14:31:49 GMT 1
''Så er du klar, løb du bare ud og leg'', Octavian klappede kærligt den lille dreng på hovedet, hans fingre strøg gennem det mandelfarvede hår og fik ungen til at le inden han løb ud af døren. Han fulgte ham intenst med blikket og et påmalet smil, og så snart at han hørte drengens skridt forsvinde ned af gangen, greb han udefter skraldespanden. Det smagte som galde og lugten slog ham i ansigtet som en sur pisk, imens han kiggede på det nye indhold blandt de mange servietter fra børnenes vaccinationer. Nogle med blod på, andre blot gule fra slim og snot. Octavian stønnede og spyttede endnu engang ned i spanden, imens han lukkede øjnene for ikke at se på resterne. Hans lærer havde kaldt ham uduelig, og måbet da han havde fået arbejde på Lockwood børnehjemmet. De havde alle forsøgt at presse ham til en karriere i forskning, og Octavian blev for hver dag mere og mere sikker på at han nok skulle havde gået den vej. Med spanden knuget i armene, lænede han sig tilbage i sin stol med hovedet mod støtten. Det spandt stadig for hans indre og han kæmpede intenst for at holde det sidste galde nede. Men lige meget nyttede det, for snart kom det op igen med fuld fart og lige ned i skraldespanden.
